Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Luftkastellet der blev sprængt

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
27.11.2009
| |
2 timer 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Luftslottet som sprängdes
|

'Luftkastellet der blev sprængt' følger efter filmenen 'Mænd der hader kvinder' og 'Pigen der legede med ilden', og er dermed tredje og sidste del af Stieg Larssons Millennium-trilogi.

Lisbeth Salander (Noomi Rapace) bringes hårdt såret til hospitalet efter at have overlevet et skud i hovedet, men hun må stadig kæmpe mod anklagerne om tredobbelt mord.

Mikael Blomkvist kæmper alt imens (Michael Nyqvist) en umulig kamp med at overbevise politiet og anklagemyndighederne om hendes uskyld. For med sandheden om Lisbeths dunkle fortid åbenbarer der sig en historie og en sammensværgelse på allerhøjeste plan. 

Alle jagter alle i 'Luftkastellet der blev sprængt', men ingen kan standse Salander og Blomkvists jagt på retfærdighed og sandhed.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (4695 votes)
4.7
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Men selv om »Luftkastellet der blev sprængt« lider af den famøse »bog til film«-syge, er det takket være det formidable skuespil og de fandenivoldske karakterer en fryd at overvære Lisbeth Salanders nervepirrende, endelige opgør." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • Børsen

    "Løser man billet til »Luftkastellet der blev sprængt«, får man samme oplevelse som af en halvgod tv-serie." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Der er flow og drive i handlingen, hvor den ene gode spillescene leder frem til den næste og giver sig tid nok til, at en række fremragende svenske karakterskuespillere får lov at brillere." (Birgitte Grue) ()

  • Ekstra Bladet

    "... der er tale om driftsikkert krimihåndværk, men ud fra en rent filmisk betragtning har 'Luftkastellet der blev sprængt' ikke meget at byde ind med." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Gedigent underholdende er filmen med sin flimrende billedstil og Jacob Groths medrivende musik dog det meste af tiden, og bløde Michael Nyqvist og barske Noomi Rapace er fortsat forrygende i de to hovedroller." (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    "Det er kun, fordi man på forhånd har fået opbygget så megen sympati for Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander, at man overhovedet hænger på til den bitre ende." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "Luftkastellet der blev sprængt afslutter serien med en form for dramatisk forløsning og naturlig afrunding. Som biograffilm er den ikke vellykket, men heller ikke helt mislykket, og set i umiddelbar forlængelse af sin forgænger fremstår den sidste film som en hæderlig tv-thriller." (Nikolaj M. Lassen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Movie-fanatic

Jeg havde jublet over etteren!

Jeg gik skuffet hjem fra toeren!

Etteren havde nogle UTROLIGT smukke billeder, og en intens historie! En kompakt, smuk og vellykket film. Toeren, var en skuffende, jappende, hurtigt produkseret, fortsættelse, der PÅ INGEN måde nåede etterens højder!

Ddet var tydeligt, at Mænd der... var lavet til biografen, og Pigen der... var lavet til TV-mediet!!!! MED det - som jo ER et uafrysteligt fakta - i tankerne, lovede jeg mig selvv at se afslutningen, altså DENNE film, på det medie, den er lavet til.....mit TV!!!!

For at gøre eksperimentet komplet, så jeg så først Pigen der legede med inden, også på mit TV! Resultatet var forbløffende, filmen blev LANGT mere intens og levende!

Jeg var FULDT UD tilfreds med afslutningen, af denne meget interessante trilogi! Historien HOLDER hele vejen, skuespil-præstationer er der ikke sparet på, og udover de lidt rent billedmæssigt, bovlamme 2 film, var Mænd der hader kvinder, et sandt overskud, af alt der er godt, ved skandinaviske film.

Synd at trilogien, på film, blev ramt af grådighed, og manglende lyst til at afleverer et helstøbt, smukt værk, men TRODS ALT!; Der ER tale om en af de absolut hotteste film-føjletoner, i mands minde!

Lisbeth Salander og compagni ER interessante, værket ER smukt spillet, plottet fejler intet, og underholdt DET er man.

SE Mænd der hader kvinder i biffen og dens to skrabede efterfølgere, hjemme på DVD/Blue Rayén!!!!!

Thomasuser/316264

Skuffelse og en del kedsomhed. Hvor var braget til sidst, retsagen (gab) det endelige opgør med brormand (gab). Jeg var ganske begejstret for de 2 første, men den tredje her holder skidt. Tænk at få så lidt ud af den bedste bog i serien .. øv øv øv

Wayne

Der er alt for mange huller i filmen, og alt for mange dårlige løsninger. Det er tydeligt at filmen oprindeligt var produceret til tv - og at der er skåret alvorligt i scenerne, for at den ikke skulle blive for lang.

Men det er også i klipningen det virkeligt er gået galt. Hvis man ikke havde læst bogen ville mange scener simpelthen være svære at forstå.

Finnuser/237442

Flot film, for en gangs skyld var det godt at have læst bogen først, de væsentligste scener fra bogen var med og så var den særdeles velspillet.
De første to var også gode men det er dejligt at den 3die i fladede ud.

Maria

... på en triologi. Man får bare fornemmelsen af, at der mangler noget og der måske burde have været en 4'er. Filmen var selvfølgelig rigtig god, men ikke helt i samme klasse som de f.eks. 1'eren eller 2'eren, men stadig en film man skal se hvis man har set de andre.

Lineuser/498563

Se den...

Brittuser/249041

Så fik vi afslutningen på serien. Der var mange tråde, der skulle samles op og bindes ... og det blev de - ligesom i bogen havde tre'eren også vældig travlt. En super fed filmserie.

Heidiuser/291144

Alle 3 film har været topunderholdning, og jeg kan ikke nævne ting jeg var utilfreds med. Derfor får den 6 stjerner?

Maj-Britt

Super god filmatisering, spænding hele vejen igennem.
De vil helt sikkert være at finde i min video-samling

Lineuser/496480

God afslutning på trilogien, men jeg synes man skal se filmene i sammenhæng, og det er en god ide at have læst bøgerne.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.