Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Love, Simon

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og varm grundstemning, men den indeholder enkelte scener med skænderier og let dramatik. I én scene har hovedpersonen et kortvarigt skænderi med sin lillesøster, som begynder at græde. I en anden scene bliver hovedpersonen ekskluderet fra fællesskabet og efterfølgende gjort til grin foran alle i skolen. Da scenerne er kortvarige, og da fortællingen grundlæggende er varm og let, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
21.06.2018
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Love, Simon
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, 2D Sidste Chance
|

Filmen 'Love, Simon' handler om teenageren Simon og hans forsøg på at springe ud på den helt rigtige måde.

Han lever et almindeligt liv som del af en vaskeægte kernefamilie i en amerikansk forstad. Hverdagen går med de sædvanlige gymnasiepligter samt med at hænge ud med vennerne. Men på trods af den omfattende støtte på hjemmefronten og i skolen bærer Simon på en stor hemmelighed.

Simon er homoseksuel, men har endnu ikke haft lyst til at dele den viden med andre. Det ændrer sig dog, da den anonyme blogger under navnet Blue vælger at springe ud på skolens hjemmeside. Nu bliver Simons mission at finde frem til, hvem Blue er, samt at komme ud af skabet i selskab med den mystiske skolekammerat.

'Love, Simon' bygger på Becky Albertallis roman 'Simon vs. the Homo Sapiens Agenda' og har Nick Robinson fra Alt eller intet og Jurassic World i den 17-årige titelrolle. 

Filmens varme og charmerende håndtering af et vigtigt emne er blevet modtaget med flotte anmeldelser i USA, hvor kritikerne har sammenlignet den med ungdoms-ånden fra John Hughes' klassiske 80er-værker som 'Sixteen Candles', 'Pretty in Pink' og The Breakfast Club. (copyright: kino.dk)

 

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (150 votes)
4.8
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det, der for alvor gør 'Love, Simon' til en god film, er, at den føles så ægte. Vi tror på Simon, vi tror på hans familie, vi tror på hans venskaber." (Louise Kidde Sauntved)

  • Jyllands-Posten

    "Manuskriptet har kvikke replikker, skuespillerne – især Nick Robinson i hovedrollen – har en god naturlighed over sig midt i alle de begrænsninger, som filmen i øvrigt giver dem ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Vi får [...] ganske troværdige glimt af konflikter, opgør og sammenhold i sådan en teenageklike, selv om det jo slet ikke kan måle sig med egentlig realisme. En tv-serie som 'Skam' er for eksempel fra en helt anden planet." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Det er en sød film i sin ærbare genre. [...] Filmen taler både til drenge og piger. Det handler først og fremmest om ungdom." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Natasha

Var så heldig at se denne film med min veninde på #kinotur!
Love, Simon! er helt klart en film jeg vil anbefale folk. Det er en film der tager relevante emmer op som accept og lighed op, sammen med emmet at acceptere den man selv er. Den bringer smil og grin frem, og også nogle tårer frem en gang imellem!
Helt klart en god ungdomsfilm, som er værd at se!

Falster

Det var på tide - en film jeg har ventet på og savnet lige siden jeg var teenager: en amerikansk romantisk mainstream teenagekomedie hvor vi, i stedet for den typiske klichefyldte bedste-ven homobirolle vi så ofte har set, har en homoseksuel hovedpersonen og hvor hovedtemaet i filmen er hvordan man håndterer de svære følelser der opstår når man finder ud af, at man er anderledes end dem omkring sig.

Vi, min mand og jeg, var super godt underholdt hele filmen igennem og vi gik begge derfra med en glad boblen i maven.
Filmen gjorde og var lige præcis alt det vi håbede på. Hovedpersonen var yderst troværdig og måtte naturligvis igennem de sædvanlige strabadser der nu engang optræder i amerikanske teenagefilm. Den formåede at gøre det på en overbevisende måde med en rigtig god overgang mellem det humoristiske og det mere alvorlige og følelsesladede - hvor tårerne flere gange trængte sig på. Selv om filmen måske ikke bragte mange store og nye tanker om emnet på banen, så var det skønt omsider at se en helt nede på jorden homoseksuel teenager i en skøn, glad og livsbekræftende teenagekomedie.

sofie

"Love, Simon" er en super fin og velproduceret film med dejligt mange gode skuespillere.
"Love, Simon" er en rom-com og nok så amerikansk som det kan blive, men nøj hvor var det svært ikke at få helt ondt i hjertet og klumper i halsen og føle sig som en akavet teenagedreng igennem hele filmen.

Derudover var det rart endelig at se en hollywood produceret coming of age film der omhandler LGBT uden at det er overkørt og stereotypiseret!
(5/6)

Astrid

Jeg har i dag været på kinotur med Kino og denne gang var det Love, Simon, der stod på programmet. En film som jeg har glædet mig SÅ meget til at se, og hold nu op, hvor er den god.

Simon lever et helt normalt liv, med hans dejlige familie og sine venner, som han hænger ud med hver dag. Han har et helt normalt liv bortset fra, at han har en hemmelighed. Han er homoseksuel. Men hvordan springer man ud for alle sine venner og familie? Og hvad nu hvis alle vil se på ham anderledes end før? Det er ikke let at være Simon, men heldigvis har han Blue, hans penneven som han skriver med hver dag, og kan fortælle alting til.

Alle fortjener en god kærlighedshistorie. Sådan lyder det fra Simon selv. Det er helt rigtigt hvad han siger, om man er heteroseksuel eller homoseksuel eller noget helt tredje, så fortjener man en god kærlighedshistorie. Love, Simon baner netop vejen for det og andre fremtidige film i den genre.
Det er første gang jeg har set en amerikansk romantisk komedie, som både behandler det at være ung og alt det, der følger med det. Men samtidig også det at være homoseksuel. Det er dejligt endeligt at se sådan en ny film i genren. Det giver et dejligt frisk pust.

Der er utrolig meget humor i den, og jeg kan love dig, at du får mange gode grin. Men samtidig er der plads til det seriøse i filmen, og der trillede da også et par tårer ned ad kinden, da jeg så den.

Ligesom hver gang en ny bog bliver filmatiseret bliver man spændt. For hvad nu hvis filmatiseringen ikke lever op til ens høje forventninger. Love, Simon formåede at leve op til de forventninger jeg havde, og den er meget troværdig til bogen. Det er længe siden jeg har set så god en film. Alt er bare godt, lige fra soundtracket til castingen af skuespillerne.

Filmens tema er utroligt vigtigt og relevant i den verden som vi lever i. Accepten af forskellighed, stå ved dig selv og vær stolt af den du er!

Du må bare ind og se den!!! Den er så god. Jeg lover, at du ikke vil fortryde det.

Love, Simon er helt klart min nye yndlingsfilm!!! Og jeg vil utrolig gerne se flere film som den i fremtiden.

SigneHansen

Ej, men for fa’en... Love, Simon er mere end bare en (fabelagtig) teenage rom-com - det er en vigtig film, som det har taget Hollywood pinligt længe at lave.

Kæft, den er sød...!

Ved faktisk ikke, hvad jeg mere skal sige. Jeg er fuldstændig på røven over den her film, og jeg kan simpelthen ikke være mere saglig end at sige: Se Love, Simon. Nu! (Eller... måske vent til den kommer i biffen, ikk’? Men stadig.)

Sofieuser/800827

Jeg synes Love, Simon er en rigtig sød film, som er meget tro mod bogen. Filmen er både sjov og rørende, og det var flere gange svært at holde tårerne og latteren tilbage. Skuespillet var også godt, især Nick Robinson som Simon. Derudover synes jeg det var rart endelig at se en hollywood produceret coming of age film der omhandler LGBT.

Emma

vildt god film!!!! Man havde fundet en helt rigtig balance mellem alvor og humor.
De dårlige jokes var med fra start til slut, men de overtog på ingen måde, og der var stadigvæk plads til alvor og tårer.
Vild film elsker den...

Maria

I dag var jeg inviteret med til Kinotur med Kino.dk, på "Love, Simon" - og som sædvanlig, tak for muligheden!

Filmen var bare helt vildt fantastisk og total feel-good og den er klart anbefalelsesværdig!

Filmen skildrer på en ret naturlig og ikke-særlig Hollywood agtig måde, de følelser som går gennem enhver ung mand, som har hvad samfundet opfatter som den "forkerte" seksualitet.

Den skildrer hvor skrøbelig kærligheden er, når man er usikker på sig selv og hvad omverdenen vil tænke, hvis den opdager ens dybeste hemmelighed.

Jeg elsker måden filmen er bygget op på og jeg er helt tosset med castet, som bare fungerer som urværk sammen!

Tag endelig ind og se denne livsbekræftende film omkring accept af forskellighed, du vil ikke fortryde det! :)

6 ud af 6 stjerner får den af mig!

Love, Maria

Ina

“Love, Simon” er forfriskende på den måde at det er en romantisk komedie der ikke omhandler et heteroseksuelt par, og at det er en LGBT film der ikke ender ulykkeligt. Med kombinationen af de to genrer samt den ungdommelige vinkel formår filmen at være nyskabende, mens den har stadigvæk har den bekendte følelse som de andre Hollywood coming-of-age film fra 10’erne har. Det er en sød film og en oplevelse som efterlader en så godt tilpas. Love, Simon er en kæmpe succes. Flere film som denne, tak!

Nikolineuser/54639

Alle fortjener en god kærlighedshistorie. Love, Simon er et frisk pust i sin genre, og formår både at være morsom og rørende, i begge tilfælde så tårerne triller, samtidig med at den er fortæller en vigtig historie om kærlighed og seksualitet. Filmen tog mig med på en rutchebanetur i hele mit følelsesregister, og jeg skal helt sikkert se den igen. Skuespillerne er godt castet, og jeg er vild med måden filmen griber spekulationerne om Blues identitet an. Det holder hele vejen. Selvom historien til tider afviger fra bogen og også bliver en smule Hollywood-lyserød, så er Love, Simon afgjort et biografbesøg værd. Den er en vigtig og vedkommende, og en af de bedste ungdomsfilm, jeg har set i lang tid.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.