Cookie- og Privatlivspolitik

Love, Simon

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og varm grundstemning, men den indeholder enkelte scener med skænderier og let dramatik. I én scene har hovedpersonen et kortvarigt skænderi med sin lillesøster, som begynder at græde. I en anden scene bliver hovedpersonen ekskluderet fra fællesskabet og efterfølgende gjort til grin foran alle i skolen. Da scenerne er kortvarige, og da fortællingen grundlæggende er varm og let, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
21.06.2018
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Love, Simon
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, 2D Sidste Chance
|

Filmen 'Love, Simon' handler om teenageren Simon og hans forsøg på at springe ud på den helt rigtige måde.

Han lever et almindeligt liv som del af en vaskeægte kernefamilie i en amerikansk forstad. Hverdagen går med de sædvanlige gymnasiepligter samt med at hænge ud med vennerne. Men på trods af den omfattende støtte på hjemmefronten og i skolen bærer Simon på en stor hemmelighed.

Simon er homoseksuel, men har endnu ikke haft lyst til at dele den viden med andre. Det ændrer sig dog, da den anonyme blogger under navnet Blue vælger at springe ud på skolens hjemmeside. Nu bliver Simons mission at finde frem til, hvem Blue er, samt at komme ud af skabet i selskab med den mystiske skolekammerat.

'Love, Simon' bygger på Becky Albertallis roman 'Simon vs. the Homo Sapiens Agenda' og har Nick Robinson fra Alt eller intet og Jurassic World i den 17-årige titelrolle. 

Filmens varme og charmerende håndtering af et vigtigt emne er blevet modtaget med flotte anmeldelser i USA, hvor kritikerne har sammenlignet den med ungdoms-ånden fra John Hughes' klassiske 80er-værker som 'Sixteen Candles', 'Pretty in Pink' og The Breakfast Club. (copyright: kino.dk)

 

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (152 votes)
4.8
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det, der for alvor gør 'Love, Simon' til en god film, er, at den føles så ægte. Vi tror på Simon, vi tror på hans familie, vi tror på hans venskaber." (Louise Kidde Sauntved)

  • Jyllands-Posten

    "Manuskriptet har kvikke replikker, skuespillerne – især Nick Robinson i hovedrollen – har en god naturlighed over sig midt i alle de begrænsninger, som filmen i øvrigt giver dem ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Vi får [...] ganske troværdige glimt af konflikter, opgør og sammenhold i sådan en teenageklike, selv om det jo slet ikke kan måle sig med egentlig realisme. En tv-serie som 'Skam' er for eksempel fra en helt anden planet." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Det er en sød film i sin ærbare genre. [...] Filmen taler både til drenge og piger. Det handler først og fremmest om ungdom." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Trine

Jeg var inviteret på #kinotur, og mødte i går morges op i Palads spændt på at se den meget hypede ungdomsfilm Love, Simon.
Umiddelbart synes jeg filmen var god, og jeg tog også mig selv i at grine af flere scener - filmen har dog nogle ekstremt klichéfyldte scener, men som en ungdomsfilm fungerer den.

miranda

"Love, Simon" er en vild god film, som følger mange af de typiske high school stereotyper, men på sammentid undersøger den stereotyperne på en ny måde. Kan helt klart anbefale den til alle som elsker John Hughes film og generelt hans humor, da den minder meget om hans ungdoms film.

Den håndtere også LGBT på en meget god måde, og ikke bare som en kliche historie om hvor hårdt det er, men i stedet skaber den en bro som sætter heteroseksuelle og homoseksuelle på det samme niveau - som det burde være. Kærlighed er kærlighed uanset hvilket køn man er til, og dette viser filmen rigtigt godt.

Julie

Love, Simon er både sjov, uden at være for plat, samtidig med at den er lærerig og med gode budskaber. Den fanger en lige med det samme, og man føler med hovedpersonerne hele vejen igennem filmen!
En film der er et biograf besøg værd!

Peter

Virkelig god og sjov film! Og kan virkelig anbefales til alle!
Var meget overraskende, da jeg havde forventet at den var sørgelig, men istedet sad jeg og grinte igennem meget af filmen!

Josefine

En super god film, som jeg vil anbefale til alle! Den er både tåre- og latterfremkaldende, og jeg er ikke i tvivl om at jeg skal se den flere gange! :D

Stefan

Filmen er intet mindre end fantastisk!
Nick Robinson spiller helt fantastisk i karakteren som Simon. Som homoseksuel, er mange af de ting, som Simon oplever helt identiske. Filmen skildrer disse oplevelser og følelser rigtig rigtig godt. Filmen viser fantastisk, hvordan det som ung er svært at komme ud, og hvilke meget dumme valg man kan træffe, blot for at skjule sin sande identitet. Plottet er ikke en cliché, men rigtig realistisk og mange frygter netop dette, Simon kommer ud for. Som ung, er det ekstra svært at være anderledes i forhold til de andre i ens omgangskreds, samt ikke at have nogle, som man kan snakke med om de her følelser. Jeg var helt alene med mine følelser i mange år, ligesom Simon. Og frygten for at alle skulle vide det er lig Simons. Simons dårlige beslutninger i forbindelse med at holde sin hemmelighed hemmelig, fører til uvenskaber, som er ekstra hårde i en tid, hvor seksualiteten skaber usikkerhed omkring sig selv. Simons forældre er også et pragteksemplar af de fleste moderne forældre. Hvordan kan man som forældre overse et homoseksuelt barn m.m. Det er også hårdt for forældre, at børn holder en så stor hemmelighed, som denne, hemmelig.
Filmen kan intet mindre end varmt anbefales, og jeg har selv planer om at tage i biografen 2 gange mere for at se filmen, når den rigtigt kommer ud.
Nick Robinson er helt fantastisk og filmen er intet mindre en fantastisk.
Tak for filmen.
Og uanset seksuelleorientering, så er det et godt eksempel på helt almindelige issues for en homoseksuel.

Amalie

Selvom jeg er en smule uden for målgruppen, faldt jeg pladask for denne super skønne fortælling, der både med en masse humor, men også tilstrækkeligt med alvor, sætter fokus på et stadigvæk meget vigtigt emne.

Det er klart en film, der egner sig til en grå og trist dag, hvor humøret lige trænger til et skub i den rigtige retning! Jeg smilede i hvert fald hele vejen hjem fra biografen!

Sibel

Så skøn og dejlig en film med hjertet det helt rigtige sted!

Jeg både grinte og græd og jeg glæder mig allerede til at se den igen!

Filmen lever i den grad op til bogen.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Sandra

Fin film der hele vejen igennem skiftede mellem at være vildt klichéfyldt, så anderledes, så sjov, så alt for overdrevet, så rørende osv. Hvor nogle stereotyper brydes i filmen, er der andre, der fastholdes. Slutningen kunne næsten ikke have været værre på den der Hollywoodagtige måde en slutning kan være på (hvordan mon bogen er i forhold til) men der var også mange sekvenser, hvor filmen overraskede positivt. Det især netop i fremstillingen af et emne, der ellers i store produktioner oftest kun viser sig i skikkelse af det stereotype sidekick #kinotur

Philip

Filmen tager mange vigtige emner op, som mange går igennem i løbet af deres ungdom; seksualitet, forelskelse, venskaber, familie, mobning, m.fl. og film tager hånd om emnerne og fremstiller dem rigtig godt.

Det er fedt, at Hollywood endelig lave en mainstreamfilm, hvor hovedrollen er en homoseksuel karakter, som desuden bliver gjort godt af Nick Robinson.
Sammen med resten af castet, specielt Katherine Langford (fra Netfix-serien 13 Reasons Why), spiller det godt sammen med hovedrollen.

Det her er en af de film, som giver sit publikum en god følelse, jeg fik da også tåre i øjnene af flere omgang.

Kan varmt anbefale filmen; 5 ud af 6 stjerner.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.