Cookie- og Privatlivspolitik

Love, Simon

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og varm grundstemning, men den indeholder enkelte scener med skænderier og let dramatik. I én scene har hovedpersonen et kortvarigt skænderi med sin lillesøster, som begynder at græde. I en anden scene bliver hovedpersonen ekskluderet fra fællesskabet og efterfølgende gjort til grin foran alle i skolen. Da scenerne er kortvarige, og da fortællingen grundlæggende er varm og let, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
21.06.2018
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Love, Simon
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, 2D Sidste Chance
|

Filmen 'Love, Simon' handler om teenageren Simon og hans forsøg på at springe ud på den helt rigtige måde.

Han lever et almindeligt liv som del af en vaskeægte kernefamilie i en amerikansk forstad. Hverdagen går med de sædvanlige gymnasiepligter samt med at hænge ud med vennerne. Men på trods af den omfattende støtte på hjemmefronten og i skolen bærer Simon på en stor hemmelighed.

Simon er homoseksuel, men har endnu ikke haft lyst til at dele den viden med andre. Det ændrer sig dog, da den anonyme blogger under navnet Blue vælger at springe ud på skolens hjemmeside. Nu bliver Simons mission at finde frem til, hvem Blue er, samt at komme ud af skabet i selskab med den mystiske skolekammerat.

'Love, Simon' bygger på Becky Albertallis roman 'Simon vs. the Homo Sapiens Agenda' og har Nick Robinson fra Alt eller intet og Jurassic World i den 17-årige titelrolle. 

Filmens varme og charmerende håndtering af et vigtigt emne er blevet modtaget med flotte anmeldelser i USA, hvor kritikerne har sammenlignet den med ungdoms-ånden fra John Hughes' klassiske 80er-værker som 'Sixteen Candles', 'Pretty in Pink' og The Breakfast Club. (copyright: kino.dk)

 

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (152 votes)
4.8
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det, der for alvor gør 'Love, Simon' til en god film, er, at den føles så ægte. Vi tror på Simon, vi tror på hans familie, vi tror på hans venskaber." (Louise Kidde Sauntved)

  • Jyllands-Posten

    "Manuskriptet har kvikke replikker, skuespillerne – især Nick Robinson i hovedrollen – har en god naturlighed over sig midt i alle de begrænsninger, som filmen i øvrigt giver dem ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Vi får [...] ganske troværdige glimt af konflikter, opgør og sammenhold i sådan en teenageklike, selv om det jo slet ikke kan måle sig med egentlig realisme. En tv-serie som 'Skam' er for eksempel fra en helt anden planet." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Det er en sød film i sin ærbare genre. [...] Filmen taler både til drenge og piger. Det handler først og fremmest om ungdom." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marie

Jeg havde hverken hørt særlig meget om filmen, eller læst bogen da jeg var inde og se filmen, men jeg er så glad for at jeg så den, for det er en virkelig sød og rørende film, og da jeg havde set filmen havde jeg helt lyst til at læse bogen.

Filmen sad lige i skabet. Historien om Simon var virkelig god og ens følelsesregister kom ud på den store rutschebanetur da det var op til flere gange hvor svært at holde tårerne og latteren tilbage. Skuespillerne er godt castet til deres roller, og det var virkelig skønt at gense op til flere af dem. Det er en virkelig varm og vigtigt fortælling, og jeg vil varmt anbefale dem til folk der kan lide film som Juno, Wonder og Paper Towns

Mathilde

“Love, Simon“ er en fantastisk film, der omhandler et alvorligt og vigtigt emne, samtidig med at der inddrages en masse humor. Derudover er det en utroligt rørende film, der flere gange bragte tårerne frem. På mange måder er det også en enestående film, da der ikke findes særlig mange film om homoseksuelle unge. Dette er også en af grundene til, at filmen netop er så vigtig, da den giver homoseksuelle unge noget, som de kan spejle sig i. Hvilket man i høj grad har manglet. Dertil kommer, at skuespillet også er vildt godt - Nick Robinson gør det fantastisk som Simon Spier.
Til sidst vil jeg lige pointere, at jeg havde glædet mig rigtig meget til at se filmen, og mine forventninger har været tårnhøje - og at jeg slet ikke er blevet skuffet. Faktisk var filmen endnu bedre end jeg havde forstillet mig. Den følger ikke bogen fuldstændig, men den fungerer super fint på sin egen måde.
Det er ekstremt dejligt og fantastisk, at der endelig er en film, der omhandler det at være ung og homoseksuel samt hele “coming-out“ processen. “Love, Simon“ er klart en film, som jeg skal se igen!

ole

Love, Simon filmen som beskriver verdenen igennem Simons øjne og som alle bøsser nok selv kan spejle sig selv i. En film til dig, som er midt igang med spring ud fasen - tag dine forældre med og de vil måske bedre kunne forstå dig. Og til dig der vil smile, have lyst til at springe ud af dit sæde og danse eller blot vil have din date med i biffen. Tror alle vil kunne få noget ud af denne film der allerede idag er en af de mest sælgende teenage film nogensinde

Bongojungle

Love, Simon startede meget svagt ud, manglede følelse og karakter. Men så vender det og skuespillerne for en smule følelse med. Sød film, men ikke så god som den var hyped. Ville ikke bruge penge på den i bio, fremtidens film at se på en skidt dag :)

Johannauser/960150

En konstant rutsjetur følelsesmæssigt, mellem at gemme ansigtet i hænderne af bare pinlighed, tårer der triller ned af kinderne og latterkramper - altså en forstærket og forkortet udgave af hvordan det er at være teenager. Det er en rørende film, som især rammer følelsen af at skulle komme ud meget præcist. Jeg skal helt klart se den igen!

Lærke

Love Simon er en ungdomsfilm ud over det sædvanlige.
Der går ikke 5 minutter, hvor filmen bliver kedelig eller man mister interesse.
Der bliver grint ved fulde kræft, og fældet et par enkelte tåre.
Det en forestilling som man tænker over, og som repræsentere ungdommen på en ordentlig måde, men stadig som den er den dag i dag.
Karakteren Simon, som skal finde en måde at fortælle "verden" at han er homoseksuel, men som ungt menneske er det ikke helt nemt.
Det en film man ikke skal overveje to gange om man vil se, man er bare på fra start!

Jacqueline

Love, Simon er en film man er bundet til hele tiden, uden man når at blive træt eller synes den er kedelig. Man får et godt grin og man bliver rørt! Den bringer følelserne ud på tøjet. Selve karakteren Simon er helt genial. Den måde han viser at homoseksuelle er helt som alle andre, synes jeg er genial!

Karo

En let, rørende og overraskende sjov film, der kunne gå hen og blive en moderne klassiker i teenage-film-genren á la John Hughes. De eneste ulemper er et par sukkersøde klichéer, men selv dem kan man alligevel blive rørt af. 5 stjerner herfra.

Augusta Bo

Det hænder yderst sjældent at jeg griner højlydt i biografen, men Love, Simon fik virkelig det gode humør frem, og kun halvvejs igennem filmen har jeg igen anelse om hvornår jeg sidst har grint så meget til en lettere clichéfyldt teenfilm.
Jeg er altid kritisk over endnu en film om kærlighed, men denne er ikke mindst dejlig men også relevant!

Wartha

Jeg var så heldig at blive inviteret på #kinotur igår hvor jeg fik set filmen Love,Simon.
Filmen er så så skøn og rørende! Jeg kan helt klart anbefale denne film til andre. Filmen er en vigtigt film at se for alle, den takler nogle vigtige emne fra et perspektiv af en LGTBQ karakter.

5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.