Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Love, Rosie

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en romantisk, følelsesladet grundstemning. Den indeholder lettere dramatiske scener med skænderier, vilde ungdomsfester og en kvinde med fødselssmerter. Da scener som disse er kortvarige og fremstilles lettere humoristisk, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn over 7 år.

Se mere på medierådet.dk
30.10.2014
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Love, Rosie
|

I den romantiske komedie 'Love, Rosie' har Rosie og Alex været bedste venner siden folkeskolen og har fulgt hinanden gennem tykt, tyndt og diverse kærestesorger.

Men efter en meget våd aften i byen indser de i et flygtigt øjeblik, at de muligvis er skabt for hinanden. Alligevel kommer de ikke videre, og ved et uheld bliver Rosie gravid med en anden. Nu står den unge pige overfor en fremtid, der ikke inkluderer sin sjæleven, og da Alex flytter til USA for at gå på universitetet, må hun blive hjemme i England. Men vil de stadig forblive i hinandens liv på trods af den store afstand? 

’Love, Rosie’ er en romantisk komedie baseret på romanen ’Hvor regnbuer ender’ af Cecelia Ahern. I hovedrollen ses Lily Collins, der udover at være Phil Collins’ datter er kendt fra film som Mirror, Mirror og The Mortal Instruments: City of Bones.

Den kejtede men samtidig charmerende Alex spilles af Sam Claflin, der har haft vind i karrieresejlet siden Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides og ikke mindst The Hunger Games: Catching Fire. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (68 votes)
4.8
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] hele redeligheden [er] deprimerende ringe." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] savner du lidt romantik, og et befriende smil, så er 'Love, Rosie' ikke noget dårligt bud." (Henning Høeg)

  • Politiken

    "[...] en forudsigelig og overfrisk rom-com til den søde tand." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
heleneuser/10651

super hyggelig film.

Cylia

Lily Collins spiller fantastisk i rollen som Rosie og har en fantasisk kemi med Sam Claflin. Selvom historien kan blive lidt forudsigelig til tider er den en rigtig sød romantisk komedie. Fuld af humor, kærlighed og velspillet.

Jeg skal 100 % have den på dvd når den kommer ud :)

Marishen76

Århhh den er god og sød og dejlig, MEN SÅ VÆLG DA NU BARE HINANDEN.... fik jeg lyst til at råbe mange gange. Og det er faktisk det jeg godt kan lide ved filmen. At det ikke bare sker med det samme, men at man skal vente lidt på den lykkelige afslutningen, som jo selvfølgelig skulle være der, for ellers er den jo heller ikke god :-)

Bongojungle

Dette bliver fremtidens kvinders -go to DVD, når de skal have en dosis romantik en fredag aften.
Filmen er forudsigelig, men det hjælper fordi realitetens kærlighed er ikke altid forudsigelig og når vi ser film skildre de altid det omvendte af virkeligheden.
Kan anbefales med en sød musserende hvidvin og fyldte chokolade hjerter. <3

Line Skjødt Sørensen

Love Rosie er en af de bedre romantiske film jeg har set. Selv er jeg ikke den største fan af en suppe fyldt med sukkersød romance. Men jeg må indrømme at denne film indholder en måde at sno sig ind i virkeligheds problemer, sammentid holder den en ekstremt god kemi imellem de to hovedpersoner. Lily og Sam gør et fantastisk arbejde. Det er dog ærligt at man ved en del af plottet ved blot at tænke sig lidt om, men ellers en rigtig god fortælling.

Tilde Hauervig

Helt klart en af de bedste film jeg har set.
Jeg elsker film med spænding, action og fantasi, men alligevel kunne denne realistiske, rolige og romantiske film underholde mig.
Fantastisk film. Alle burde se den!

Birgit Viola

Kan varmt anbefale den søde og sjove film. Tak for en god oplevelse

Louise

Love, Rosie er på mange måder en klassisk chick flick, men alligevel kan den lidt mere. Filmen er på mange områder forudsigelig, men er også flere gange uforudsigelig, hvilket er med til at gøre filmen lige det bedre end mange andre romantiske komedier. Lilly Collins gør det rigtig godt som den søde, men uheldige Rosie. Hvis man vil se en sød film med et godt grin, er denne film stærkt anbefalelsesværdig.

Therese

"Love, Rosie" er en chick flick med alt hvad det indebære og alligevel har den mere end de gængse tøsefilm vi har set de sidste par år.
Jeg elsker humoren, det sørgelige og ikke mindst Lilly Collins og Sam Claflin.
Historien har vi på sin vis set før og film bringer især gode minder tilbage til 'samme dag, næste år' og "Juno". Filmene her er ikke ens, men de har da noget af det samme.
Den engelske charme i "Love, rosie" var en skøn overraskelse på en grå torsdag!

Lea

Lily Collins og Sam Claflin indtager i den nye romantiske komedie "Love, Rosie" rollerne, som Rosie og Alex, to bedste venner, der tydeligvis har følelser for hinanden, men som ikke kan få sig selv til at indrømme det. Årene passere forbi dem, og imens Rosie får et barn efter et one-night-stand, flytter Alex til Boston for at realisere sine universitets-drømme. Filmen strækker sig over femten år, hvor vi ser Rosie og Alex kæmpe med bleer, hjertesorger, død og neurotiske kærester.

"Love, Rosie" som er instrueret af Christian Ditter, minder på mange måder om Lone Scherfigs "One Day" med Anne Hathaway og Jim Sturgess. Filmen springer også i tiden, og vi følger Rosie og Alex i en tidlig alder af 18, til (muligvis) midten af 30'erne.
"Love, Rosie" kunne hurtigt have gået hen og blevet en rigtig sørgelig, deprimerende og ikke mindst frustrerende film, men Christian Ditter inddrager en god portion humor, og den har et killer-soundtrack, hvor alle tracks er med til at give scenerne enten en dybere eller mere humoristisk effekt. Desuden gør Lily Collins og Sam Clafin et solidt job i at portrættere både teenagere, men også voksne mennesker.

"Love, Rosie" er ikke bare en pladderomantisk tøse-film, der handler om to personer, der ikke kan få hinanden, men derimod sender den et budskab om, at det er aldrig for sent at følge sine drømme. Dette er ikke noget nyt, originalt eller uforudsigeligt, men har chick-flick-film nogensinde haft dette behov?

"Love, Rosie" er en feel-good film, og selvom den til tider er frustrerende, vinder den alligevel ens tøse-hjerte, og med Lily Collins og Sam Claflins forestillinger, går filmen fra at være kikset til en velovervejet og eksklusiv chick-flick med stort 'c'.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.