Cookie- og Privatlivspolitik

Lion

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har i lange passager en trøstesløs og forladt stemning. Der er mange scener som beskriver et lille barns kamp for at overleve i fattigdom - længe også på egen hånd. I en lang sekvens følger vi et fortvivlet barn, som er spærret inde i et tog, der kører bort fra familien, som han derfor bliver væk fra. Vi ser det lille barn blive kørt ned af en motorcykel. I forskellige scener ser vi både et barn og en voksen, der gør skade på sig selv. I en kort scene bæres liget af et barn bort i et optog. Både børn og voksne ses græde. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
09.02.2017
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Lion
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

I dramaet 'Lion' bliver den femårige indiske dreng Saroo væk fra sin familie, efter han falder i søvn i et tog på vej til Calcutta.

Saroo lever som hjemløs i hovedstadens barske miljø, men kommer senere på børnehjem, hvor et australsk par adopterer ham.

Efter en lykkelig opvækst i den tasmanske by, Hobart, begynder vage barndomsminder at komme tilbage til den nu voksne Saroo. Derfor beslutter han sig for at finde sine biologiske forældre.

'Lion' er baseret på Saroo Brierleys livshistorie, og filmen har fået seks Oscar-nomineringer. Herunder har Dev Patel modtaget en for Bedste mandelige birolle, og Nicole Kidman er nomineret for sin rolle som adoptivmoren Sue. Hun har før vundet statuetten for sin præstation i The Hours fra 2002. 

Tidligere har det Oscar-vindende drama Slumdog Millionaire behandlet et lignende tema om en indisk dreng, og hans barske, men eventyrlige erindringer. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (800 votes)
4.9
3.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Lion' får [...] meget forærende af sit vilde, virkelige og ret eventyrlige forlæg, og Davis forstår med sit kamera at skabe en stimulerende kontrast mellem det farvestrålende, farlige og beskidte Indien og det rene [...] Australien." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Det er meget svært ikke at blive ramt af denne Oscarnominerede hjertevarmer." (Michael Lind)

  • Filmland P1

    "Magien er væk, alt er forsimplet og dialogen er klistret ind i de mest klæge og forstokkede floskler." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er den rene elendighed, den smukke lille dreng er overladt i, og Davis spiller fint på både melodramaets og realismens tangenter." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Lion' er en pæn og ordentlig film med en vigtig historie." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lisuser/942895

Var til forpræmiere på denne film. Og hold da helt op, jeg var fanget fra start til slut.
Fantastisk godt spillet af alle i filmen.
Et stærkt tema, der rører en dybt i hjertet.
Kunne ikke slippe den da jeg gik ud af biografen.
Vil absolut se den igen og helst flere gange.
Der er SÅ meget indhold i den, som er super vigtig film. Alle der har eller tænker på at adoptere et barn BØR se denne film!

Bjørn

En aldeles gribende film. Der var ikke mange tørre øjne i salen.
Lille Sunny Pawar spiller enestående og det gør Nicole Kidman også.
Dew Patel er også rigtig god og han får den til at minde en lille smule om Slumdog Millionaire.
Det gør ikke filmen ringere at den er baseret på autentiske hændelser.

Jasminuser/352059

Sad med tårer i øjnene flere gange - Virkelig god film, kan varmt anbefales.

Palasse

Det vil virkelig ikke være i overkanten at betegne denne film som et lille mesterværk, for det er den. Dybt rørende historie, fantastiske skuespillere i samtlige roller og en slutning, der gav alle tårer i øjnene.

Så kan man næsten ikke ønske sig mere.
En utrolig dejlig film.

Aggie

Det er dog pænt træls at de spiller så meget på soundtracket til at få dig til at føle Saroos historie, det er virkelig unødvendigt.
Tre stjerner til den unge skuespiller Sunny Pawar, det bliver spændende at følge hans karriere.

S. Rico

Det er ikke historien, der er det store trækplaster her. For der er absolut ingen overraskelser eller spænding i filmen. Fra den korte beskrivelse af Lion ved vi, at den fattige indiske dreng Saroo bliver væk fra sin familie, men at det hele ender godt med, at han får en australsk fosterfamilie, og at han senere i sit liv opsøger sin biologiske familie.

Filmen byder dog på andet end et forudsigeligt melodrama. Den er nemlig overordentlig smukt filmet. Alle scenerne fra Indien er en nydelse at se på. Det er måske ikke så elegant at sige, at fattigdom er smukt at se på, men det er faktisk tilfældet med denne film.

Omvendt er alle scenerne fra Australien rimelige kedelige og bare noget, der skal overstås, inden vi kommer tilbage til Indien igen. Jeg synes ikke kemien og spillet mellem Dev Patel og Nicole Kidman er så fantastisk, at det burde ryste Oscarnomineringer af sig. De gør det begge ok, men så heller ikke meget mere end det. Desuden forekommer Dev Patel lige lovlig pretty-boy agtig til at spille Saroo som voksen. Så er Sunny Pawar, der spiller Saroo som dreng, noget mere autentisk at se på.

Hvis man ser bort fra de ufattelige smukke billeder, så ligner filmen mest af alt en tv-film, der kan bruges til undervisning i skolen. Jeg må med andre ord læne mig op af Per Juul Carlsen, der tilsyneladende er den eneste sammen med mig, der fandt filmen temmelig klæg og med for meget patos.

Julie

Virkelig god og samtidig rørende film! En meget kompliceret udgave af sporløs, må man sige. Den viser virkelig kontrasten mellem hans hjemby i Indien og hans nye hjem Australien. Filmen er virkelig godt skruet sammen, og der er ikke noget urealistisk i filmen, hvilket er et plus - det er faktisk noget der sker og er sket, da filmen viser en sand historie. Synes også det er godt at man til sidst i filmen ser billeder og optagelser med den rigtige Saroo/Sheru.

natashauser/529470

Fantastisk og smuk fortælling. Og en autentisk historie oven i købet. En af de bedste film jeg har nogen sinde set. Den skal ses.

Binh M.

Starter fantastisk, men jeg synes desværre at filmen mister lidt i den sidste halve time. God præstation af Dev Patel.

Wayne

Fin fortælling, som beskriver virkeligheden for mange adopterede børn.

Den indiske dreng Saroo - eller Sheru (som han i virkeligheden hedder), ender efter helt ekstremt uheldige omstændigheder, i Australien hos adoptivforældre.

Jeg kom til at tænke på om børn i virkeligheden ikke ofte er rene handelsvarer - om en del af de adoptivbørn der hentes til vesten kan være kidnappede eller forsvundne børn? I mange tilfælde er de selvfølgelig bortadopterede af forældrene, af nød - men der er så mange penge i den traffik, så man nemt kan forestille sig det værste.

Hvor første del af filmen handler om Sheru's uhyggelige oplevelser, som dreng - frem til han ender down under - så er anden del 20 - 25 år senere, hvor den voksne Sheru får større og større behov for at kende sin oprindelse. Mødet med andre indere og smagsoplevelser af indisk mad, sætter gang i en proces hvor gamle minder dukker op, og han bliver klar over at hans familie må have søgt efter ham og at de har levet i dyb sorg.

Sheru lukker sig inde i processen, fordi han er bange for at gøre sine adoptivforældre ondt - og dermed lukker han også sin kæreste ude. Lige præcist her er filmen lidt tung, men uden tvivl meget beskrivende for de følelser som et adopteret barn må have.

Et større detektivarbejde gør at Sheru's håb for en genforening stiger, men det sætter samtidig hans familieforhold på spidsen.

Dev Patel spiller den ældre Sheru, og han gør et godt job med masser af indestængte følelser og Oscar nomineringen er helt på sin plads. Nicole Kidman's rolle som Sheru's adoptivmor, har også kastet en Oscar nominering af sig - helt forståeligt, for på trods af relativt få scener så spiller hun rollen intenst og troværdigt.

Der findes tusindvis af lignende skæbner i verden - hvor adoptivbørn forsøger at opspore deres ophav, og derfor minder Lion i virkeligheden om en dramatiseret udgave af det fine DR program Sporløs. Jeg var ikke rørt af historien, på samme måde som af Slumdog Millionaire (også med Dev Patel). Det er trods alt et hverdagsdrama, som foregår alt for ofte.

7/10

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.