Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Life of Pi

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
25.12.2012
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Life of Pi
|

Life of Pi' fortæller den tragiske og utrolige historie om den indiske dreng Pi Patel. 

Da et skib går ned under en gigantisk storm på rejsen fra Indien til Canada, er det tilsyneladende kun Pi, der overlever, imens hele hans familie og alle dyrene fra deres medbragte zoologiske have synker mod havets bund.

Om bord på redningsbåden støder Pi dog på en uventet rejsefælle: en stor bengalsk tiger kaldet Richard Parker, der omgående sætter magtforholdet mellem menneske, dyr og Stillehavet på prøve. En lang rejse med tro, håb og ikke mindst kampen for overlevelse kan begynde.

Yann Mantels bestseller om en udsædvanlig rejse udkom i 2001 og er siden blev et af årtiets største litterære succeser.

Ang Lee har kastet sig over den ellers tilsyneladende umulige opgave med at filmatisere romanen, der både indeholder eventyrlige Robinson Crusoe-elementer og en alvorlig kamp for at overleve alene på havet.

Ang Lee har tidligere instrueret film som 'Sense and Sensibility', 'Tiger på spring, drage i skjul' og 'Brokeback Mountain', der indbragte ham en Oscar for Bedste instruktion.

'Life of Pi' modtog fire Oscars, bl.a. for Bedste instruktør (Ang Lee).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (814 votes)
4.8
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    " (...) tigeren spiller godt og står tilbage som et symbol på en noget hul teknisk triumf." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    Visuelt har jeg personligt aldrig set noget lignende. Det er en julefest for øjnene. (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    (...)Rig på forførende billeder af det ene bogstaveligt talt utrolige naturscenarium efter det andet(…) det er svært ikke at lade sig rive med. (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Historien klarer sig alligevel glimrende i skildringen af Pi og tigeren og en rå, rasende natur i alle dens facetter. (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Her fungerer metaforerne, fordi billederne ikke skal slås med en klodset dialog, men får lov til at fylde - og særligt i 3D - så man kan lade sig bjergtage." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Kun Martin Scorseses 'Hugo' (2011) har brugt 3D-formatet med samme takt og finesse. I forhold virker 'Avatar' (2009) og 'Hobbitten' (2012) som digital farvelade." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Life of Pi kan ikke beskrives med ord. Det er i den grad en af den slags film, der bare skal ses og nydes. Og det skal være på et stort lærred, der yder de ufattelige smukke billeder retfærdighed. At den er gude smukt filmet vidste vi godt på forhånd fra diverse anmeldelser og trailere. Men jeg var ikke forberedt på, at den samtidig er utrolig medrivende, humoristisk, rørende, filosofisk og fantastisk godt fortalt.

Jeg kom undervejs til at tænke på den gamle 80'er film Enemy Mine (Fjender) med Dennis Quaid, som også handler om et usædvanligt venskab/fjendskab, hvor hver af dem ikke kunne have overlevet uden den anden trods deres mega forskellighed. I øvrigt også en fantastisk film, som bogens forfatter og Ang Lee ganske givet har ladet sig inspirere fra. Heldigvis lader han ikke tigeren være gravid (som i Enemy Mine). Det ville have været for meget "copycat" (ha!).

Ang Lee balancerer i det hele taget fint mellem fantasy og realisme og tilføjer et tilpas strøg af sentimentalitet, uden at det bliver for meget. Godt gået! Life og Pi lykkes med alt det som Tree of Life forsøgte sig på. Begge film er eminent flot filmet, men hvor den ene er gabende kedelig, så er den anden et lille mesterværk i fortællingens kunst. Som tilskuer bliver vi grebet og suget ind i filmen, og Ang Lee holder os åndeløst fast til skærmen i hele den lange spilletid.

Erik F

Det ærgrer mig sindsygt meget, at jeg ikke nåede at se "Life of Pi" i biografen, for jeg ville virkelig gerne have set den i 3D, og ikke som nu på en mellemstor fladskærm.

Alligevel er jeg dybt imponeret over, at det er lykkedes Ang Lee at lave en dybt bevægende film om 227 dage på en redningsbåd i Stillehavet, som drengen Pi må tilbringe med en farlig bengalsk tiger som eneste selskab, og samtidig, ved hjælp af avanceret computer-animation, formået at skabe et sandt sansebombardement - fx de mange fantastiske scener med naturfænomener, som vi ser gennem (den måske hallucinerende) Pi's øjne. Det allerbedste ved filmen er dog tigeren, kaldet Richard Parker. Den er næsten mere virkelig end en rigtig tiger, selv om den efter sigende er ren animation.

Er man filosofisk anlagt giver filmen også anledning til at tænke lidt over tilværelsens mysterium, og måske erkende at de sure citroner, man må bide i sig lige p.t., er det rene vand ved siden af de prøvelser den stakkels Pi kommer ud for.

GiwizZeni

Jeg elsker 'Life of Pi'. Jeg så den i 3D på det største lærred herhjemme og nød det. Jeg har senere købt den på 3D Blue Ray og set den flere gange. Så jeg er meget enig i din anmeldelse. Men jeg spekulerer alligevel på hvordan du følte den bombarderede f.eks. din lugtesans, smagssans og følesans?

Erik F

Ha-ha. Du har ret. Måske har jeg sat det på spidsen, men nogle gange er min indlevelsesevne altså så stor, at jeg næsten smelter sammen med hovedpersonen.

Simon

Den er i hvert flad kandidat. Ang Lee vandt en Oscar. Fortjent. Utrolig smuk film, med en trist men dejlig historie.

Maggie Smith

Der er ikke så meget at sige, eller at pege fingre over denne film. Simpelthen smuk og fantastisk. Fantastisk oplevelse jeg havde i biografen - nok noget af det smukkeste. Meget meget velfortjente 4 Oscars.

Nalfaen

Hvis du vil se en utrolig flot og velskrevet historie, så skal du helt klart se Life of Pi. Den måde den er filmet er helt fantastisk. En helt specielt og utrolig scene er da Pi og Lucas Parker (Tigeren) kigger ned i vandet, midt om natten med stjerner, hvor der kommer en dynge af lysene gobler op til vandoverfladen. Og pludselig dukker der en hval op.

Det er scene, jeg altid vil have i hukommelsen, når jeg tænker på Life of Pi. Men selvom at den var lidt langtrukket på nogle tidspunkter, så når man var færdig med filmen, var det eneste man kunne sige var; wow. Jeg synes at Ang Lee har indstrueret film utrolig godt. Skuespillet er fint, hele vejen igennem.

Så hvis du er frisk på en film med en dyb historie og flotte optagelser, så er det klart den film du skal se. Men hvis du synes at 2 timer og 8 minutter er lidt for lang tid, til at se en film, så kan man ikke anbefale den til dig.

Jun

Smuk sej og interessant! Jeg var underholdt over de vanvittige smukke effekter den hårde historie og de fantastiske skuespillerere!

Sarah

Historien er fin. Meget god og hyggelig film.
Dog vil jeg sige, at det ikke er en 6 ud af 6 stjerner... Da det ikke var noget revolutionerende... Der skal altså mere til.

Simone

Historien er i sig selv måske en anelse langtrukken og hen mod enden lidt ensformig. Det ville ikke have gjort filmen noget negativt hvis de havde skåret lidt af den fra. Når det er sagt må jeg sige at billederne og 3D effekten var vildt gennemført, jeg har aldrig set noget lignende!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.