Cookie- og Privatlivspolitik

Laksefiskeri i Yemen

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
31.05.2012
| |
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Salmon Fishing in the Yemen
|

'Laksefiskeri i Yemen' er et drama af Lasse Hallström ('Mit liv som hund', 'Æblemostreglementet') med Emily Blunt og Ewan McGregor.

En sheik ønsker at indføre laksefiskeri i sit hjemland i håbet om, at det vil resultere i en fredfuld hobby for hans folk. Problemet er blot, at sheiken bor i en ørken.

Derfor bliver den britiske fiskeri-ekspert Fred Jones (Ewan McGregor) forelagt ideen om fluefiskeri i ørkenen af konsulenten Harriet Chetwoode-Talbot (Emily Blunt).

Nu skal de sammen bevise, at det umulige kan være muligt, både når det gælder fiskeri og kærlighed. Svenske Lasse Hallström har tidligere instrueret ’Mit liv som hund’ (1985) og internationale film som 'Hva' så Gilbert Grape' (1993) og 'Æblemostreglementet' (1999).

Med 'Laksefiskeri i Yemen' har han samlet et skuespillerhold, der består af store britiske navne som Ewan McGregor, Emily Blunt og Kristin Scott Thomas. Filmen er baseret på romanen af samme navn fra 2006 af Paul Torday.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (62 votes)
3.9
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er god kemi mellem Ewan McGregor og søde Emily Blunt, men selv ikke de kan gøre meget ved den forudsigelighed, der langsomt kommer snigende indtil filmen til slut kammer over i et sidste forsøg på, trods alt, at træde i karakter som komedie." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en charmerende og dybt menneskelig filmoplevelse. Og som instruktør giver Lasse Hallström som sædvanlig det hele en glød, der bagefter sidder som en varm fornemmelse i brystkassen." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "... i stedet for at gå direkte i flæsket på de åbenlyse problematikker, danser Hallström rundt om dem uden at bide fat. Og det er hverken morsomt eller interessant, hvilket er synd, når potentialet til en let feel good-film ellers er til stede." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... [holder] en overraskende fin og fornøjelig tone uden at kamme over i sødsuppe før til allersidst i filmen." (Sophie Engberg Sonne)

  • Ekstra Bladet

    "Det noget søgte afsæt resulterer i en dybt utroværdig og ikke mindst fuldstændig uvedkommende hattedame-film, der forsøger at balancere mellem romantisk drama, komedie og mild politisk satire - uden at lykkes som nogen af delene." (Henrik Queitsch)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
HeleneColor

En meget motiveret feel good film må jeg da sige!
Jeg nyd filmen hele vejen igennem :)

Kimuser/264153

Gabende kedeligt, jeg vil have mine penge tilbage, mage til skodfilm skal man lede længe efter. Send den istedet på tv3

Katja

Jeg synes godt man ka' fornemme det er en skandinav som har instrueret denne film (Lasse Hallstrøm - som iøvrigt har instrueret Alle vi børn i Bulderby)..

Filmen har taget sig tid til de små ting.. jeg kan især godt lide den kvindelige hovedrolle (Blunt).. hendes udvikling skærer virkelig igennem.. Premiereministerens pressechef (Scott Thomas) er bestem også en karakter man skal glæde sig til!

Vil dertil give de andre anmeldere ret i at dette er en feel good film, som klart er værd at se en regnfuld dag ;)

Alex the movieaddict

Lad dig ikke skræmme at titlen ”Laksefiskeri i Yemen”, der er fra romanen af samme navn af forfatteren Paul Torday, og titlen repræsenterer præcis den umulige idé, som det lyder som om – nemlig idéen om at bringe en stille og rolig hobby som laksefiskeri til ørknen. Det er en feel-good movie, der vil vise os, at intet er umuligt – ikke engang laksefiskeri i Yemen. Og er du stadig i tvivl om, at det er en film, du absolut må se, så sørg for at for at finde en trailer, der uden tvivl vil overbevise dig. Ewan McGregor (vores alle sammens Obi-Wan) er perfekt som den gennemførte kiksede, britiske, fiskeinteresserede mand, der har et helt unikt syn på verden og hans omgivelser, der fører til ikke så få grinagtige sekvenser i filmen. Historien er utroligt godt fundet på og giver et rigtig godt nyt perspektiv på genren rom-com, med overraskede dramatiske indslag og en slutning, der ikke er alt for kvalmende klassisk for genren. Endelig en sjov, romantisk film, hvor den kvindelige hovedrolleindehaver ikke er i modebranchen, og den mandlige hovedrolle kommer med andet end en six-pack og lange, seriøse blikke – her er det rent faktisk Ewan McGregor, der bærer filmens humoristiske side. Snyd ikke dig selv for en omgang laksefiskeri, der genføder rom-com-genren. Rigtig god fornøjelse!

Stine

Det er svært ikke at være i godt humør, når man har set denne film. En rigtig feel good film. Kan klart anbefales.

Idauser/11265

Charmerende, velspillet, morsom, sød og jeg kunne blive ved og ved! Det er virkelig en dejlig film! Kan helt sikkert anbefales, man kommer ud af biografen med en skøn følelse. Der er et eller andet uimodståeligt over den og kvaliteten er høj hele vejen igennem.
Den har et budskab, som den formår at formidle gennem karakterenes projekt i filmen og de individuelle forhold mellem dem.
Kristen Scott-Thomas spiller eminent og er veloplagt og umådelig morsom – hun er bare skøn!
Ewan får endelig igen lov til at slippe sin skotske accent løs og han har et talent for at få charmen frem fra selv den mest kiksede karakter, som dog går igennem en fængende og interessant udvikling, der udfolder sig på humoristisk vis.
Emily — hun udstråler sødme og spiller rigtig godt! Hun er bare god!

Gå ind og se den! Og få en hyggelig oplevelse, som varer ved og ikke glemmes lige med det samme.
Britisk kvalitet, når det er bedst!

Katrine

En hyggelig, (trods filmens ellers uinteressante titel) fængende og romantisk feel good-film :-)

SigneHansen

Så denne film til brugervisning, og tænkte det var en meget god idé lige at.. Sige min mening ;) (Især fordi min mening efterfølgende blev filmet, og min hjerne gik i sort.... Så det var ren volapyk jeg lukked ud.)
Anyhow:
Filmen var sød, men... Forholdsvis corny. Jeg var, på trods af et lidt sært præmis, ret fanget af historien, men synes det hele gik lidt i stykker mod slutningen.
Kristin Scott-Thomas var hysterisk som sekretær for The Prime Minister, og både Ewan McGregor og Emily Blunt var også ret overbevisende.
Men ja, alt i alt: En typisk, lidt for corny, romantisk komedie... Men med et fiske-twist!
Burde måske også lige tilføje at den var langt sjovere end jeg lige havde regnet med! Så deeeet....

Victoria

Ewan McGregor OG Emily Blunt!? Så skal der virkelig meget til at ødelægge denne film, som ser rigtig hyggelig ud på traileren :D -Og så er Kristin Scott Thomas selvfølgelig heller aldrig et minus!

Stine

Man kan vist ikke blive andet end glad i låget af at se den film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.