Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kvinden i buret

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende grundstemning. Den indeholder en del voldsomme scener med skyderi, vold og mennesker i ydmygende og hjælpeløse situationer. I flere scener ses en kvinde, der pines og trues til underkastelse. I andre scener ses slåskampe der involverer slag med jernrør, og strangulering, samt et biluheld med nærbilleder af de sårede og døde, heriblandt børn. Det vurderes således at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år

Se mere på medierådet.dk
03.10.2013
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kvinden i buret
|
Versioner: se alle
Originalversion, m/ danske tekster
|

I thrilleren 'Kvinden i buret' er den uortodokse og desillusionerede vicekriminalkommissær, Carl Mørck, én af Københavns Politis skarpeste hjerner, men han er samarbejdsvanskelig og stuvet af vejen i kælderen under Politigården, hvor han sættes i spidsen for Afdeling Q, politiets nyoprettede afdeling for "Sager under særlig bevågenhed".

Carl ser det som en degradering og er mildest talt ikke begejstret, men han og hans nye assistent, Assad, får tiden til at gå med at katalogisere en række uopklarede, gamle sager. En af disse stikker dog ud. Merete Lynggaard - en ung, fremadstormende dansk folketingspolitiker - forsvandt sporløst fem år tidligere.

Dengang blev det afskrevet som selvmord, men efterhånden som Carl og Assad får gravet dybere i sagen, begynder sandheden at gå op for de to ansatte i Afdeling Q.

’Kvinden i buret’ er den første af i alt fire film baseret på Jussi Adler-Olsens romaner om Carl Mørck. Filmen er instrueret af Mikkel Nørgaard, der debuterede med kæmpesuccesen 'Klovn: The Movie' i 2010, og har manuskript af Nikolaj Arcel, der også skrev Stieg Larsson-filmatiseringen 'Mænd der hader kvinder' (2009).

I forhold til sidstnævnte film er der en del mere tør humor at finde i Adler-Olsens univers, hvilket filmatiseringen af ’Kvinden i buret’ også afspejler, og især forholdet mellem den misantropiske Carl Mørck og hans godmodige assistent Assad byder på ping-pong-dialog, der står i kontrast til de mere makabre elementer i historien.

'Kvinden i buret' har Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne som Carl og Assad.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2139 votes)
4.8
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Kvinden i buret' [dokumenterer] fortrinligt, at den nordiske noir-stil bliver holdt i live - uden kunstig ilttilførsel i trykkammeret, men af en tårnhøj professionalisme." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] instruktør Mikkel Nørgaard og manuskriptforfatter Nikolaj Arcel har taget nogle modige og overraskende gode valg ved at skære gennem al hverdagsrealismen og lægge vægt på stemningen, krimigenren og det dragende mørke." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Vi er kvalitetsmæssigt mere ovre i afdelingen for seværdige franchises som svenske Beck og Wallander end egentlig original filmkunst." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Der hvor 'Kvinden i buret' for alvor sætter sine spor, er i mør(c)ket." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Et spændende og godt sammenskruet plot, jovist, men så heller ikke mere." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Det er nordic noir, som vi kender det, fra andre nordiske film. En forrygende god kriminalfilm, der er godt lavet. Selvom jeg havde læst bogen, sad jeg ude på sædet en gang i mellem." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    "'Kvinden i buret' [er] en stærk og næsten pletfri fortælling." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
ullauser/889939

Spændende opbygning og fremragende skuespil. Jeg har ikke læst bogen.

kathrine Hachenberger Rasmussen

Efter at have læst bogen først, var jeg lidt skeptisk, da jeg så traileren til den. Men efter at have set filmen var jeg meget positiv. Den fulgte bogen godt, og skuespillerne var faktisk rigtig rigtig gode i rollerne, som de enkelte personer. Glæder mig til at møde Rose i de næste film ;)

Eva

Har læst bogen, og nu set filmen. Den lever fuldt ud op til mine forventninger. Spændende lige fra start til slut.

Birgit K.user/257855

Det var da en Ok film, men noget langtrukket. Det er måske fordi, jeg ikke har ikke læst bogen. Jeg har så ikke noget at "sætte" ind, som alle jer, der har læst bogen kan.

Lulu

Har set Kvinden i buret i weekenden- jeg har ikke læst bogen, så havde intet sammenligningsgrundlag i den retning.
Jeg blev på ingen måde skuffet- jeg synes den havde det hele- den var interessant, sjov og spændende!

Simoneuser/926070

god spændingsfilm men mere jeppe k

Lizette

Synes det var en god film med en fin opbygning men den manglede lidt spænding, den kom først til sidst, derfor 4 stjerne fra mig :-)

Johnny

Kunne have været bedre hvis mere fra bogen var med.

Merete user/955193

Det var en rigtig god film ,der blev spillet så flot af alle skuespillerne .Vi havde læst bogen begge to

Mathilde

Spændende, underholdende og uforudsigelig!
En god film, hvor man bestemt ikke sidder og ser på klokken!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.