Den islandske film 'Kvinde på krigsstien' er en feel good komedie om en kvinde i halvtredserne ved navn Halla.
Halla erklærer krig mod den lokale aluminiumsindustri, som ødelægger hendes land og natur.
Hun går til ekstremer for at beskytte sit land, men situationen tager en uventet drejning, da en lille forældreløs pige kommer ind i hendes liv.
Instruktøren står tidligere bag komedie-dramaet Om heste og mænd, og han fik en nominering for sit arbejde med den her film til Cannes Filmfestival.
'Kvinde på krigsstien' griber fat i globale, relevante emner og behandler dem med humor, musikalitet og drama.
Super flot film.
Dogmeinspireret.
Fantastisk lyd- og billedside.
Godt indspark i klimadebatten.
Idéen er god nok, men udførelsen er dybt tåbelig og det hele ender i en mærkelig film, jeg godt kunne have været foruden.
Sjældent har en films humor ramt så langt forbi min egen. Der var intet i denne film, der fik mig til at trække på smilebåndet. Så jeg søgte i stedet at opleve filmen gennem dens historie. Og historien begynder faktisk udmærket med, at hovedpersonen Halla saboterer elnettet for at gøre det surt for en lokal fabrik, der vist nok er skyld i en masse forurening. Så langt så godt. Men resten af filmen går lidt i tomgang og skildrer stort set kun Halla på flugt fra myndighederne - og så krydret med hendes ambition om at adobtere en pige fra Østeuropa.
Man kan ikke komme uden om, at filmen har en helt særlig stil, og at den er et friskt pust. Men de mange gentagelser af de samme stiløvelser og langsommelig plotudvikling gjorde, at jeg meget hurtigt kom til at kede mig. Selv om filmen kun varer 1 timer og 40 minutter, så måtte jeg hive uret frem i biografmørket 3-4 gange undervejs.
Noget så sjældent som en islandsk film. Og hvilken film! Sofistikeret, intelligent, morsom, alvorlig, spændende, syret. Med inspiration fra Sange fra anden sal, Halløj på badehotellet og hele verdens klimakamp og kampen mod korruption. Denne film er et lille mesterværk.
Bruger anmeldelser (7)
Skriv din egen anmeldelse