Po er tilbage i Dreamworks' fortsættelse 'Kung Fu Panda 2'.
I den første film fik han opfyldt sin store drøm. Han lever nu som Dragekrigeren og beskytter Fredsdalen sammen med sine kung fu venner, De Fantastiske Fem – Tiger, Trane, Knæler, Hugorm og Abe.
Pos liv trues af en frygtindgydende skurk, der planlægger at bruge et hemmeligt, ustoppeligt våben til at erobre Kina og udslette kung fu. Po og vennerne må rejse tværs over Kina for at tage kampen op. Men hvordan kan de bekæmpe et våben, der kan neutralisere kung fu?
Svaret må findes i fortiden og Po må lære hemmeligheden om sin mystiske herkomst. Kun da vil han være i stand til åbne for de kræfter, han skal bruge for at vinde.
Dreamworks har foruden de to Kung Fu Panda-film lavet bl.a. 'Shrek' og 'Madagascar'.
Har Kung Fu Panda 2 hele tiden været SÅ god. Det mindes jeg ihvertfald ikke. Husker den ellers som værende en småirriterende og unødvendig efterfølger. Men ved gensyn står den langt skarpere, kløgtigere, flottere, mørkere, stærkere og endnu bedre, end hvad jeg kunne have drømt om. Animationen er mesterlig og klart top tier i Dreamworks arkiv. Musikken/soundtracket er banebrydende og giver en fandens masse kant og karakter til enhver scene, som det er tilknyttet. Filmen har hjerte, charme, humor og ambitioner, som den ikke engang giver slip på, trods den er slut. Det er et sandt mesterværk og længere er den ikke.
Fin underholdning og acceptabel opfølger til den noget bedre etter. Historien er dog for uoriginal og forudsigelig til at kunne begejstre.
Konceptet i Kung Fu Panda er spøjst, men dermed på ingen måde sagt at det ikke fungerer. DreamWorks sætter alle sejl ind på at bringe den lidt tumpede sort/hvide bjørn til succes, og den indtil videre anden film er både flot og særdeles sjov.
Har man set Kung Fu Panda 1 og de klassiske Disney film kan "Kung Fu Panda 2" varmt anbefales!!! Normalt, er jeg tilhænger af filmens originale sprog, meeen vil mene at filmen fuldendes med Rune Klan, som lægger stemme til "Po".
Indeholder alle de specifikke krav, som en disney film påkræver!!!
Og stadig humor der holder hele vejen - dog en anelse pussenusset og mere for de mindste, end vi er vant til fra Dreamworks.
Fulgte du overhovedet med. Kung Fu Panda 2, er i hvert fald ikke mere pussenusset end den første, og i hvert fal ikke i forhold til mange andre Dreamworks film.
Spoiler Advarsel:
Denne her er faktisk meget alvorlig, og mere grov! Vi ser Po's barndom hvor Shen dræber alle Pandaer. Po bliver reddet, men det gør hans mor ikke, og det er noget vi ved, fordi vi ser dem jagte hende længere ind i skoven med lange knive - og så hør vi hende endda skrige, og så ser vi heller ikke mere til hende!
Shen vil endda udrydde Kung Fu - det kan han selvfølgelig kun gør ved at dræbe dem der kan kung fu. Kanoner bliver skudt af, og nogle scener er ret mørke - især den hvor Shen er på vej ud med kanonerne hvor alle flygter i rædsel.
En Kung Fu Mester, dør af et kanon skud. Po's venner og nogle af de onde håndlanger bliver ramt af et stort kanon skud - det er dog kun håndlangerne der dør af skuddet, men de andre (Po's venner) bliver såret. En håndlanger bliver ramt af knive - hvor man kan se at de rammer ham, og han falder til jorden!!!
Man skal endda være 12år for at se den i nogle lande. Så jeg forstår ikke hvad du mener med at den er "mere for de mindste, end vi er vant til fra Dreamworks.". Jeg vil mene at den er mere for de største! Den er meget mere grov (og uhyggelig) end den første!
Den her film er super genial, men iih hvor er jeg bare træt af at man ikke kan få lov at se filmene på deres original sprog.
JEG VIL GERNE HAVE ORIGINAL VERSIONERNE TILBAGE!
- håber der er nogle der ser dette og gør noget ved det
Bruger anmeldelser (55)
Skriv din egen anmeldelse