Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kong: Skull Island

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og ildevarslende grundstemning. Den indeholder mange voldsomme scener, hvor mennesker kæmper mod overdimensionerede, aggressive monstre såsom en meget stor gorilla og nogle store, ondsindede reptiler. I én langvarig, katastrofepræget scene styrter flere helikoptere ned, og man ser mennesker, som slynges gennem luften og omkommer. I en anden ubehagelig scene angribes en flok mennesker af en kæmpestor edderkop, som blandt andet spidder en person gennem munden med et kæmpe stort ben, som kommer pludseligt ned fra luften. I en tredje voldsom scene kæmper hovedpersonerne mod nogle store firben, og man ser mennesker, som bliver spist eller på anden måde omkommer. Da fortællingen forløses positivt, og da de skræmmende figurer har urealistiske dimensioner, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
09.03.2017
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kong: Skull Island
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Level 7 - 2D, Level 7 med intro - 2D, Seniorbio
|

I 'Kong: Skull Island' sætter Kaptajn James Conrad kurs mod en fjerntliggende Stillehavsø i selskab med en gruppe eksperter og en mindre hær af tungt bevæbnede mænd.

Missionen er officiel, men det viser sig snart, at alle har deres egen dagsorden, og samtidig begynder en række fatale og uforklarlige ulykker at finde sted.

De overlevende indser hurtigt, at de er fanget på en øde ø uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. Hvad værre er - de er tilsyneladende det svageste led i øens helt særlige fødekæde.

King Kong-filmen foregår i 1973, og historien er placeret i samme univers som Godzilla, selvom sidstnævnte foregår mange år senere. De to giganter forventes at støde sammen i en tredje film med premiere i 2020.

Kæmpeabens første optræden på det store lærred var King Kong fra 1933. Historien er siden blevet genfortalt flere gange, og versionerne fra 1976 og 2005 er blandt de mest kendte.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (695 votes)
4.3
3.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med et par hyldestscener er vi [...] i korte glimt tilbage i den oprindelige ånd fra 1933 - tilsat nutidens underholdningssteroider." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Skuespillerne har i den grad noget at arbejde med – dialog og karakter. De leverer, så det er en fryd. Og alle passer perfekt til den rolle, de er tildelt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... er rig på imponerende effekter, men har [ikke] så meget andet at byde på." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[Filmen] ender som et stort, kedeligt miskmask, der kun fungerer som et bombastisk spektakel." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "For uden [karaktererne] ville man blive ret så forført af periodefilmens 70'er-soundtrack, den tonstunge abeaction og de infernalsk animerede fortidsmonstre på Skull Island." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Det er en stærk, bevægende og fantastisk dramatisk historie [...] stjernen er og bliver Kong, der aldrig har været så mesterligt skildret." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomas

Jeg har ikke set originalen fra 1933 men jeg har dog set versionen fra 1976 og Peter Jacksons version fra 2005 som jeg stadig husker som en af mine største oplevelser i biografen.

I den nye film synes jeg at det lykkes at gøre King Kong menneskelig og troværdig. På samme måde som i Peter Jackson-versionen. Der bruges til gengæld ikke lang tid på at introducere King Kong i filmen ligesom der heller ikke bruges meget tid på opbygning af handling og generel spænding. Men det er også okay da man får en mere overskuelig spillelængde på 2 timer i stedet for Peter Jacksons 3 timer lange fortælling.

Der er rigeligt med medrivende action og gode effekter til 2 timers underholdning. Desuden er selve King Kong-figuren endnu en gang imponerende. Jeg fik hvad jeg forventede.

Theis

smuk film

Line FS

En fed action og adventure film, hvor især det visuelle er virkelig imponerende. Jeg er overrasket over hvor enormt godt kæmpeaben fungerer, og jeg har det ellers vildt svært med CGI, men det er virkelig vellykket i den her film.
Der er en del ting der plotmæssigt ikke hænger sammen, men det glemmer man hurtigt og sætter sig tilbage og lader sig underholde af de kæmpe store voldlige dyr, og menneskenes kamp på den barske ø.
Filmens største svaghed er klart karakterne, som ingen personlighed har og er helt flade - jeg savner nogle jeg holder af og interesserer mig for - det ville have gjort filmen mere spændende.

Alexis

RAW... AND LIKE A DING DING DONG

HeavenOfHorror.dk

Med Kong: Skull Island er King Kong i den grad tilbage. Større og mere fremtrædende end nogensinde før. I øvrigt er han langt fra det eneste monster – og der er rent faktisk en god historie til at drive værket!

Castet alene burde være nok grund til at have høje forventninger til Kong: Skull Island. Heldigvis kan du sagtens have høje forventninger til selve Kong karakteren også. Han er i dén grad imponerende.

Og bare rolig, du behøver ikke vente særlig lang tid, før han dukker op på det store lærred. Mens vi i Peter Jackson’s King Kong skulle vente mere end en time, så går der kun omkring 5 minutter, før han dukker op første gang her. Det betyder dog ikke, at Kong: Skull Island ikke er fuld af flere overraskelser.

Mickey

Historien var bare for tynd, og effekterne var ikke imponerende nok til bærer filmen. Synes denne filmatisering blegner enormt sammenlignet med Peter Jackson's mesterværk fra 2005, som netop forstod at balancerer fint mellem de imponerende effekter og den emotionelle historie, som man virkelig blev grebet af. At handlingen udspiller sig ved slutningen af Vietnamkrigen gør heller ikke noget godt for helhedsbilledet, da filmen slet ikke formår at fange den charme som de to forrige film havde -primært fordi der slet ikke fokuseres på den tid de er i.
På papiret er rollelisten imponerende, men der er nok tænkt mere på navnene end på typerne. Virker ikke som om der har været meget tanke bag castingen, hvorimod Peter Jackson virkelig havde fundet de helt rigtige til hans film dengang. Og ja, jeg ved godt det er dumt at sammenligne hele tiden, men når man laver et remake SÅ kort tid efter det forrige, ja så beder man sgu selv om det! Hiddleston prøver ihærdigt, men kan ikke redde det her makværk (han har dog heller ikke meget at arbejde med) Brie Larson er forglemmelig, Samuel Jackson ligeså, og John C. Reilly's karakter burde slet ikke være med.

Men det værste er sgu at Kong bliver introduceret i starten af filmen, hvilket dræber den smule spænding som kunne have gjort filmoplevelsen rigere. Stor skuffelse herfra.....

FilteN

Hvad er alders grænsen?

kim

De syntes begge 2 den var mega fed, de syntes vi også 5 stjerner herfra

Joshua

I flg SF i Sverige er den fra 11 år. Tænker det bliver det samme her i DK.

rene

Den har IK noget med den gamle kingkong at gøre

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.