Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kong: Skull Island

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og ildevarslende grundstemning. Den indeholder mange voldsomme scener, hvor mennesker kæmper mod overdimensionerede, aggressive monstre såsom en meget stor gorilla og nogle store, ondsindede reptiler. I én langvarig, katastrofepræget scene styrter flere helikoptere ned, og man ser mennesker, som slynges gennem luften og omkommer. I en anden ubehagelig scene angribes en flok mennesker af en kæmpestor edderkop, som blandt andet spidder en person gennem munden med et kæmpe stort ben, som kommer pludseligt ned fra luften. I en tredje voldsom scene kæmper hovedpersonerne mod nogle store firben, og man ser mennesker, som bliver spist eller på anden måde omkommer. Da fortællingen forløses positivt, og da de skræmmende figurer har urealistiske dimensioner, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
09.03.2017
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kong: Skull Island
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Level 7 - 2D, Level 7 med intro - 2D, Seniorbio
|

I 'Kong: Skull Island' sætter Kaptajn James Conrad kurs mod en fjerntliggende Stillehavsø i selskab med en gruppe eksperter og en mindre hær af tungt bevæbnede mænd.

Missionen er officiel, men det viser sig snart, at alle har deres egen dagsorden, og samtidig begynder en række fatale og uforklarlige ulykker at finde sted.

De overlevende indser hurtigt, at de er fanget på en øde ø uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. Hvad værre er - de er tilsyneladende det svageste led i øens helt særlige fødekæde.

King Kong-filmen foregår i 1973, og historien er placeret i samme univers som Godzilla, selvom sidstnævnte foregår mange år senere. De to giganter forventes at støde sammen i en tredje film med premiere i 2020.

Kæmpeabens første optræden på det store lærred var King Kong fra 1933. Historien er siden blevet genfortalt flere gange, og versionerne fra 1976 og 2005 er blandt de mest kendte.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (695 votes)
4.3
3.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med et par hyldestscener er vi [...] i korte glimt tilbage i den oprindelige ånd fra 1933 - tilsat nutidens underholdningssteroider." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Skuespillerne har i den grad noget at arbejde med – dialog og karakter. De leverer, så det er en fryd. Og alle passer perfekt til den rolle, de er tildelt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... er rig på imponerende effekter, men har [ikke] så meget andet at byde på." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[Filmen] ender som et stort, kedeligt miskmask, der kun fungerer som et bombastisk spektakel." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "For uden [karaktererne] ville man blive ret så forført af periodefilmens 70'er-soundtrack, den tonstunge abeaction og de infernalsk animerede fortidsmonstre på Skull Island." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Det er en stærk, bevægende og fantastisk dramatisk historie [...] stjernen er og bliver Kong, der aldrig har været så mesterligt skildret." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nils

Kong: Skull Island. Vietnamkrigen er slut, amerikanerne må erkende nederlaget, og soldaterne er på vej hjem fra Ho Chi Minh City. En mere eller mindre officiel organisation indenfor den amerikanske stat, har fået nys om at noget foregår på Skull Island, men præcis hvad, ved de tilsyneladende ikke. Det lykkes Bill Randa og Mason Weaver at lokke “specialisten” James Conrad, til at tage med på den noget hemmelighedsfulde mission. Da de samtidig for lov til at tage sergeant Preston Packard og hans helikopterflåde med til øen, er sagen bøf, og de drager afsted mod Skull Island. At man skulle mene at soldaterne og Packard gerne ville hjem og holde lidt fri oven på katastrofen i Vietnam, synes ikke at være tilfældet, thi de er klar til at drage på endnu en mission.

Da ekspeditionsskibet ankommer til Skull Island, viser det sig at øen er indhyllet i en tæt uvejrsskydække. Trods lidt uenighed, beslutter de sig alligevel at sætte hele helikopterflåden (8-10 helikoptere) i luften, og sende dem alle sammen ind i tågen og uvisheden. Trods en del turbulens, lykkes det alle helikoptere at komme igennem tågen og ind til den næsten eventyragtigt ø. Der går dog ikke mange sekunder før end de, i bogstaveligste forstand, støder på Kong …

Kong: Skull Island er superflot filmet og VFX’en er ganske lækkert lavet. Særligt når helikopterne bryder igennem tågen der omgiver Skull Island, og de ser Kong for første gang spiller det sgu max. At soldaterne har placeret højttalere på helikopterne og fyret op for spolebåndoptagerne og lader de seje 70’er-toner gjalde ud over landskabet, ja det virker top-fedt, selv om det egentlig må siges at være dybt godnat. Lige når man ser chopperne flyve ind over øen til tonerne af “Purple Haze” med Jimi Hendrix, kan man godt, for et kort øjeblik, føle sig hensat i et mesterværk som Apocalypse Now. Filmen har dog, som så mange andre film hvor 99% af scenerne er lavet med VFX, lidt problemer når en virkelig kulisse skal indgå. Dette er forsøgt sløret ved brug af en bunke “sjovt” farvede filtre. Det lykkes kun næsten …

De menneskelige karakterer i Kong: Skull Island, har mindre personlighed end Kong himself har. Men kommer overhovedet ikke ind på livet af nogen af dem. Måske lige bortset fra Houston Brooks (Corey Hawkins), som egentlig er den eneste i filmen der har lidt karakter. Han har være strandet på Skull Island siden anden verdenskrig og derfor ved hvordan man skal overleve på øen. Men egentlig er man også ligeglad med de andre, for de virker kedelige og, tør jeg sige det, en-dimensionelle. I øvrigt forsøger filmen på ingen måde at lade os komme ind på livet af karaktererne, så vi ved absolut intet om dem.

Hvad Tom Hiddleston (James Conrad) og Brie Larsson (Mason Weaver) laver I den her film, kan man godt undre sig lidt over. Man må formode at de har fået en god hyre for at medvirke i denne ramasjangfilm. Hiddleston virker lige så malplaceret i denne film, som han virkede velplaceret i Susanne Biers The Night Manager … vi ser allerede frem til fortsættelsen af den miniserie. At John Goodman (Bill Randa) og Samuel L. Jackson (Preston Packard) medvirker, giver mere mening, thi især sidstnævnte medvirker tilsyneladene i alt hvad han kan komme i nærheden af … godt såvel som dårligt. Instruktøren Jordan Vogt-Roberts, som jeg må indrømme at jeg ikke kender, kan da et eller andet med at få skruet en fed billedside sammen med tilhørende lækkert score. Men meget mere end disse relativt begrænsede evner, viser han ikke i Kong: Skull Island.

Endnu engang gør 3D-effekter og tilhørende briller absolut intet godt for filmen, men Dolby Atmos-lyden spiller som altid i Imperial max. Husk nu at blive siddende og se striben af rulletekster til ende … de varer “kun” 7-8 minutter. Bagefter er der et lille “Easter Egg”, som er et must-see. Desværre missede 98% af aftenens publikum i Imperial dette, thi de var for længst strøget ud as salen. Kong: Skull Island får lige akkurat fire stjerner.

blog.nilsbuch.dk

John

I hvert fald ikke set fra det historiemæssige perspektiv. Desværre går selve historien hen og bliver lidt småkedelig og uinteressant da man bl.a. desværre alt for hurtigt bliver introduceret for kæmpeaben og som filmen skrider frem får de forskellige karakterer mindre og mindre betydning for historien/handlingen. Derimod kan der hverken sættes en finger på den lydmæssige og visuelle del som virkelig er tidssvarende og som lige akkurat hiver den hjem som det den er en god søndags popcornfilm. Peter Jacksons filmatisering fra 2005 er ganske enkelt bedre...

Søren

syntes det var skuffende film, og meget urealistisk

DJN

at man synes den er dårlig, men havde du ventet andet end "urealistisk"?

michaeluser/451186

Nej, da hvorfor det. Man ser da kæmpe aber hverdag.

Danieluser/178923

Lad mig starte med slutningen af min anmeldelse:
Dette er den dårligste film jeg nogensinde har set i biografen.

Filmen har flotte effekter, bevares, men historien er simpelthen så tynd, og skuespillerne, især Sam L. Jackson kører helt galt i dårlige one-liners og dårligt skuespil.

Der var ej meget godt med Peter Jacksons King Kong, men der formåede han trods alt at man fik en form for forståelse for Kong, udover at han er en gigant-abe. Peter Jackson endte reelt med at udstille menneskene som problemet. I denne film er der ikke en gang en Hollywoodsk løftet pegefingre om noget som helst.

Jeg vil ALDRIG anbefale denne film til nogen, og må nok erkende, at Hollywood filmene p.t. mere handler om effekter end gode historier.

ALEX

Jeg tror du har taget filmen lidt for seriøst ;)

Taisuser/838326

helt klart den bedste kong film jeg har set til dato men jeg glæder mig ekstremt meget til Godzilla vs. Kong hvem skal man heppe på

Katharina

Eventyrfilm som både er dramatisk og flot lavet.

Hozan

Jeg var ikke tilfreds med filmen, da den havde en tynd historie. Jeg synes, at den var kedeligt, men den havde gode visual- effekter og gode aktion scener.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.