Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kong: Skull Island

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og ildevarslende grundstemning. Den indeholder mange voldsomme scener, hvor mennesker kæmper mod overdimensionerede, aggressive monstre såsom en meget stor gorilla og nogle store, ondsindede reptiler. I én langvarig, katastrofepræget scene styrter flere helikoptere ned, og man ser mennesker, som slynges gennem luften og omkommer. I en anden ubehagelig scene angribes en flok mennesker af en kæmpestor edderkop, som blandt andet spidder en person gennem munden med et kæmpe stort ben, som kommer pludseligt ned fra luften. I en tredje voldsom scene kæmper hovedpersonerne mod nogle store firben, og man ser mennesker, som bliver spist eller på anden måde omkommer. Da fortællingen forløses positivt, og da de skræmmende figurer har urealistiske dimensioner, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
09.03.2017
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kong: Skull Island
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Level 7 - 2D, Level 7 med intro - 2D, Seniorbio
|

I 'Kong: Skull Island' sætter Kaptajn James Conrad kurs mod en fjerntliggende Stillehavsø i selskab med en gruppe eksperter og en mindre hær af tungt bevæbnede mænd.

Missionen er officiel, men det viser sig snart, at alle har deres egen dagsorden, og samtidig begynder en række fatale og uforklarlige ulykker at finde sted.

De overlevende indser hurtigt, at de er fanget på en øde ø uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. Hvad værre er - de er tilsyneladende det svageste led i øens helt særlige fødekæde.

King Kong-filmen foregår i 1973, og historien er placeret i samme univers som Godzilla, selvom sidstnævnte foregår mange år senere. De to giganter forventes at støde sammen i en tredje film med premiere i 2020.

Kæmpeabens første optræden på det store lærred var King Kong fra 1933. Historien er siden blevet genfortalt flere gange, og versionerne fra 1976 og 2005 er blandt de mest kendte.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (695 votes)
4.3
3.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med et par hyldestscener er vi [...] i korte glimt tilbage i den oprindelige ånd fra 1933 - tilsat nutidens underholdningssteroider." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Skuespillerne har i den grad noget at arbejde med – dialog og karakter. De leverer, så det er en fryd. Og alle passer perfekt til den rolle, de er tildelt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... er rig på imponerende effekter, men har [ikke] så meget andet at byde på." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[Filmen] ender som et stort, kedeligt miskmask, der kun fungerer som et bombastisk spektakel." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "For uden [karaktererne] ville man blive ret så forført af periodefilmens 70'er-soundtrack, den tonstunge abeaction og de infernalsk animerede fortidsmonstre på Skull Island." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Det er en stærk, bevægende og fantastisk dramatisk historie [...] stjernen er og bliver Kong, der aldrig har været så mesterligt skildret." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Karstenuser/414727

Filmen er fed og ekstrem godt lavet!!... men men men historien bag er tynd og gør at man venter rigtig længe på at filmen går for alvor igang. Instruktøren synes jeg omskriver historien om Kæmpe Aben der forsvarer pigen og som derefter bringes til New York for så at blive skudt ned og dør i gaderne til at Kong er konge over sin egen mystiske ø hvor han opretholder ro og orden som den gode konge. De indfødte på øen er også skrevet om og det synes jeg er meget synd for filmens plot.

Det skal siges at mine forventninger også var skruet rigtig højt op efter at have set Peter Jacksons udgave af King Kong, og det levede filmen ikke op til selvom den blev set i IMAX biografsal.

thomasuser/167829

En virkelig sølle King Kong film, når man kender historien.
Denne film er lavet som om det var en Godzilla film. Krigsliderlig og uden noget af det der kendetegner King Kong, udover at aben er stor. Den store krigsaktion for at få fjernet den store kæmpe.

Der er praktisk talt bare taget den atmosfære der er om vietnam krigens film (her taler vi om 80'er vietnam krigsfilmenes stemning), tilsat samuel jackson, gjort fjenden til en kæmpe. Færdig slut. Eksplosioner, napalm og alle badboys dør.
Men....
Den stemning er godt nok overbrugt og kedelig. Og selv Samuel Jackson falder fuldstændigt igennem, med en optræden der fuldt ud kendetegner ham som skuespiller. Det er bare så gennemtærsket at det er kedeligt. Han stirrer arrigt på sin modstander mens han serverer den ene floskel efter den anden. Denne mand trænger til nye roller.

Holdet af gode folk, ser man næsten ikke noget til, fordi der bruges for meget tid på overflyvende helikoptere og eksplosioner. Der bruges egentligt mere tid på at sætte den komiske relief op, end der gør på historien om aben, og det er lidt mere weird end komisk.

Kan du lide Sam Jackson og krig ala vietnam war film... Så får du en god film. Ønsker du at se en King Kong film, så bliver du slemt skuffet. Jeg elsker selv alle tre dele, men de hører bare ikke sammen, på nogen planer. Det er et miskmask og vi manglede virkelig at mærke noget til King Kong. Han fik sig et par aktionscener og et par "ikoniske" closeup shots, det var så det. Zzznork

Joachimuser/192842

Det er jo meningen det skal være en op-følger til den næste Godzilla film, da det er 2. film i rækken.

Film nr. 3 er godzilla vs. kingkong. det ser man også hvis man blev sidende til efter ends credits ;).

thomasuser/167829

Jeg er vel klar over hvad der kommer efter, men det fritager ikke filmen fra at gå så langt væk fra King Kong historien at det bliver frygteligt. Hvilket også er årsagen til at jeg nævner Godzilla.
Godzilla og Kong er gode på hver sin måde, og det ville give mening NÅR de mødes at historien forsvinder. Men det her en film i sig selv, der mangler historie fordi de mixer uden omtanke. Jeg glæder mig stadig til at se de andre film, men må være ærlig og sige, denne film serie har fået en frygtelig start.

Ham den (ualmindeligt) vrede personuser/12167

De mente faktisk at Godzilla og Kong ville mødes en dag, og det bliver der så sandeligt taget fat i i en 2 min. lang scene efter rulleteksterne, der vil gøre selv den største monsterfilms-fan måløs efter den næste film i dette univers. Glæder mig!

Individet

Efter Peter Jacksons skuffelse med King Kong i 2005, prøver man igen at skabe en film om den store abe 12 år efter. Jeg havde ikke store forventninger med denne film på grund af Peter Jacksons version. Jeg havde ikke set traileren, eller hørt noget om filmen, hvilket jeg også var glad for, da den kom helt bag på mig.

Kong: Skull Island handler om nogle forsker der finder en ø, hvor der er noget mærkeligt på øen. De ved ikke, hvad det er, så derfor vil de prøve at finde ud af det. Forskerne, sammen nogle militærfolk og en fotograf, flyver de ud på øen, hvor en kæmpe gorilla får dem til at styrte ned på øen. De skal prøve at komme væk fra øen. Men har lederen af militær mændene en anden plan? Vil de overleve? Se filmen og find ud af det.

Som sagt kom filmen helt bag på mig. Den viste, at vi levede i 2017, så den havde ikke sparet på effekterne. Virkelig flot film, var lidt ærgerlig over, jeg ikke så filmen i 3D, men SÅ’N ER DET. Der var kun nogle enkelte scener, hvor den var lidt langtrukken, men vi snakker kun om 2 minutter.

Filmen var fuld af action og man bliver godt underholdt. Den har nogle seje kameravinkler, bl.a ser vi en scene, hvor små vi er i forhold til King Kong. Der er selvfølgelig flere kameravinkler, jeg kunne snakke om, men jeg synes, man selv skal opleve det. De væsner der var på øen, var også fantastisk animeret. De virkede ægte også selvom der ikke fandtes sådan væsner i dag.

Hvordan skal jeg beskrive skuespillerne. Kun med et ord. Fantastisk.

Med Tom Hiddleston i hovedrollen, gjorde bare, man ville ind og se den. Først troede jeg, man gjorde det, for at få folk til at komme ind og se den. Hans fantastiske præsentation af Loke fra Marvel universet, troede jeg, jeg måske ville blive lidt skuffet over hans præsentation i Skull Island. Men det gjorde jeg ikke. Han gjorde det meget godt. Håber han bliver den nye James Bond, som der har været tale om.

Samuel L. Jackson gjorde det også godt (som altid) i filmen. Vi ser ham dog som en anden rolle end, hvad jeg har set. Mere fortæller jeg ikke om. Ellers vil der komme spoiler fra filmen.

Selvfølgelig var der flere, jeg kunne fortælle om omkring skuespillerne, men vil nok fortælle om det samme. De gjorde det alle godt.

Nu, hvor jeg har fortalt om alle de gode ting, synes jeg det er på tide om de negative. Der er selvfølgelig ikke så mange. Det eneste, jeg manglede i filmen var et budskab. Et budskab der fortalte, hvorfor instruktøren, samt skuespiller og andre der har lavet filmen, har brugt så lang tid at lave en film. Det kan også godt være, jeg ikke har fanget budskabet, men SÅ’N ER DET.

Til alle jer, der ikke har set den endnu, gå ind og se den i biografen, mens den stadig går der. I vil ikke blive skuffet og er en film, der skal opleves på det store lærred.

S. Rico

Hvilken grund kan der dog være til at lave en ny King Kong film kun 12 år efter Peter Jacksons ultimative Kong film? Jackson filmen havde jo det hele: et fantastisk flot tidsbillede af 1930’ernes USA, super flot og over-the-top underholdende action på øen, samt selvfølgelig den obligatoriske og sørgelige slutning fra toppen af Empire State Building og ned til gaderne i New York.

Well, Jordan Vogt-Roberts idé er sådan set ganske god. Der fokuseres på den mest underholdende del af historien: nemlig løjerne på Skull Island. Samtidig skæres længden ned til overkommelige 2 timer, frem for Jacksons mere end 3 timer lange episke værk. Og endelig udskiftes tidsbilledet til 1970’ernes afslutning af Vietnamkrigen. Udfaldet af Vietnamkrigen giver en glimrende baggrund og motivation for de konflikter, der senere optræder i filmen mellem Samuel Jacksons og hans soldater på den ene side, og Tom Hiddleston og de øvrige på den anden side.

Og det fungerer. Actionscenerne på Skull Island er virklig imponerende og ekstremt underholdende. Det er en actionfilm, og man skal alene se den som ren eye-candy. Væk med den gamle historie om, at aben bliver forelsket i den smukke pige, og at man herefter slæber aben til udstilling i New York. Det har vi set 3 gange før, så det kan vi sagtens undvære. Det ville i øvrigt også have været totalt urealistisk at få bragt Kong hjem i et skib. For den nye King Kong er næsten 50 meter høj og ville muligvis ikke engang tage skade af at falde ned fra en lille skyskraber...

Så i stedet for den sædvanlige afslutning på historien i New York får vi en helt anden - og ganske rørende lille epilog.

Pil

Jeg har, for at sige det mildt, en mindre svaghed for Tom Hiddleston. Derfor er det automatisk svært ikke at være en smule farvet af hver enkelt film han er med i, men jeg gjorde et værdigt forsøg og må ærligt fremlægge, at han ikke er den eneste grund til den får 5 stjerner. Hvis det kun var ham, havde den fået 100!

Anywho. Jeg vil ikke give et langt og fyldigt sammendrag, da jeg ikke synes i skal snyde jer selv for den oplevelse der er denne film. Historien er måske tynd, men jeg synes den giver et godt og anderledes bud på hvordan man griber en af disse "monster"-film an. Karaktererne er en anelse karikerede. De dér tough army guys. Den stædige, hårdnakkede oberst. Den uhyre handsome og troublesome helt, som er Hiddleston. Den stærke "no-war" not-damsel-in-distress spillet af Brie Larson, men jeg synes på trods af stereotyperne kommer den i land. Ikke mindst pga. en uhyre velspillende John C. Reilly i en fantastisk birolle.

Men det er dog effekterne og underholdningsværdien i den, der skraber de fem stjerner hjem. Den er propfyldt med klichéøjeblikke, men jeg blev sku grebet og lænede mig tilbage og nød forestillingen. Kong (aben altså) var fremragende lavet og de såkaldte skull-crawlers, de dér grimme dinoer, var et fedt element, der gav lidt uhygge og jumpscares.

Så, ja. Klichéfyldt og lidt tynd som historien nu var, får den alligevel 5 klare stjerner. For solid underholdning, smukke locations, fremragende effekter og en Tom Hiddleston, der aldrig har set bedre ud.

Alexis

THERE IS ABSOLUTELY NOTHING FOR THE FAMILY ON SKULL ISLAND..IT IS A DANGEROUS PLACE.. DING DING DONG

Raphael Bo

Denne Film har alt hvad man ønsker sig af en ACTION, ADVENTURE film. Og King Kong er Kongen af Filmen

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.