Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

King Kong

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
14.12.2005
| |
3 timer 8 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
King Kong
|

I 1930’erne rejser et hold eventyrere til den mystiske ø Skull Island for at undersøge legenden om kæmpegorillaen Kong.

Vel ankommet opdager de, at Kong faktisk eksisterer og lever i den ufremkommelige jungle, hvor dyr fra præhistorisk tid har overlevet - beskyttet og skjult igennem millioner af år.

I deres søgen efter kæmpeaben kommer holdet på tværs af Kong og hans fjender, dinosaurerne. Der skal en smuk kvindes charme til at berolige Kong længe nok til, at han kan indfanges og sendes til New York, hvor han udstilles foran hundredvis af mennesker.

Men hvor længe kan selv de stærkeste lænker, holde kæmpeaben King Kong fanget?

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (72 votes)
4.4
0

Instruktør

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
HeleneColor

Var 9-10 år da filmen udkom, og den dag i dag bliver jeg stadig rørt af filmen! Et simpel mesterværk indenfor filmuniversets fantastiske vidunder - klassisk fortælling og helt igennem smuk udført !

Den bedste Kong film der er skabt, af den geniale mand Peter Jackson :)

Wayne

Forleden genså jeg Peter Jacksons King Kong. Mest fordi jeg ved et tilfælde kom til at slå over på en kanal, der var i gang med at vise den - og jeg blev hurtig enig med mig selv om, at den var et gensyn værd. Så et par dage senere kom den ned fra hylden, godt støvet af ikke at have været fremme i 10 år. Bagefter sad jeg tilbage med følelsen af, at Peter Jackson var rystende tæt på at kunne have lavet et mesterværk. Kulisser (især dem fra New York) og stemning er perfekte, castet fungerer, og vigtigst: King Kong er virkelig godt animeret.

Historien om en filmskaber, som er så passioneret for sit projekt, at han er klar til at sætte alt på spil, kunne måske være et billede af Jackson selv. Jack Black spiller for en gangs skyld en seriøs rolle, og det slipper han hæderligt fra. Naomi Watts er glimrende som "Lady in distress" - og hendes naive tro på det gode, på trods af stor modgang, er usvækket filmen igennem.

Jeg var med hele vejen, fra flugten til skibet og fra politiet - på skibet og rejsen til Skull Island. Sjovt nok fik jeg en ”Tintin-følelse” af den del. Skibet mindede om det - kaptajnen gjorde det samme. Alt fungerede. De indfødte var skæmmende fanatiske - flugten, bortførslen og ofringen var også helt i top.

Så begyndte jagten på King Kong i junglen, og først da dinoerne dukkede op, begyndte mislydene at vise sig. Det er helt fair, at Jackson havde dem med - de var også med i den oprindelige film fra 1933. Men når man laver alt perfekt - New York, Skibet, King Kong - så er man pinedød nødt til at lave perfekte dinoer også. Og de er virkelig dårligt lavet, og det gælder især i samspillet med skuespillerne. Man tror simpelthen ikke på, at de tonstunge dinoer, stort set, aldrig træder på et menneske.

Herefter går der pludselig Tintin i den igen. Vi er på ”Den sorte ø” med kæmpe insekter, som truer med at udslette besætningen. Den del var ikke i den oprindelige film, så det er helt Jacksons egen fejl - og set fra min stol er det både overflødigt og ødelæggende for filmen.

Resten af filmen fungerer virkelig godt, fra tilfangetagelsen af King Kong og til fremvisningen af verdens 8. vidunder i en fyldt koncertsal. King Kongs flugt, de mange ødelæggelser i New York og det poetiske samspil mellem Watts og King Kong i parken på isen er flot lavet. Den klassiske kamp på Empire State Building kunne næppe være lavet flottere - og yder fuld retfærdighed til det oprindelige ophav.

Peter Jackson kan redde filmen. Det kræver kun, at den skal klippes om, samt nogle flere timer i computerafdelingen. Dels skal insektdelen helt skæres ud - og dernæst skal dinoerne fylde markant mindre og være af meget højere kvalitet, så de passer til resten af filmen. Mere skal der ikke til, så ville Peter Jackson have skabt et værk, som ydede fuld retfærdighed og overgik den oprindelige film i en opdateret udgave. Men det kan han vel nå endnu?

4 med pil op.

Emil

Filmen er Alt for lang, det er det eneste problem jeg har med filmen, de er alt for lang tid på skibet og i New York, men rigtig fede effekter, jeg elsker når de er på skull Island.

Men jeg synes det bliver lidt kedeligt når king kong er i New York, det er fedt nok de første 5 min hvor han går amok, men så bliver det for meget.

Nikolaj

"King Kong" er en fantastisk film! Det er en næsten ren genindspilning af den gamle klassiker og filmen er derfor meget simpel. Det overordnede tema er jo kærligheden imellem skønheden og udyret!

Der er proppet en masse gode effekter ind for at livliggøre dyrelivet på skull island, og det er her filmen når sine højeste punkter! At se King Kong slås mod en T-Rex er stadig en af de mest episke filmoplevelser der er!

"King Kong" er en episk eventyr-film som kan ses igen og igen!

Jacob

Peter Jackson indfrier sin gamle drøm om kæmpegorillaen, der lever på en mystisk ø, hvor alverdens øgler, kryb og andre sære væsner fra fordums tid lever i bedste velgående, for til sidst at blive taget til fange af en skruppelløs filmskaber, og bragt til New York City. Den newzealandske instruktør er ikke kendt for at fatte sig i korthed, men man kan ikke lade være med at nyde den flotte visuelle stil.

Nikolaj

Andy Serkis der spiller Gollum i Ringenes Herre/Hobbitten og Ceaser i Abernes planet spiller fremragende som King kong.

Ved godt han også spiller et menneske i King Kong, men på den måde han kan spiller et væsen eller et dyr, gør altså utroligt meget.

Jeg er vildt glad for der er sådan en som ham i filmbranchen.

CINEMANDRUP

Lad mig slå en ting fast fra start: Peter Jackson er fænomenal. Alt ros til manden der i den grad forstår sig på miniature modeller, skitser, sets, action, detaljer, spænding og ikke mindst ualmindeligt ralistisk CGI/motion capture forstålse. Han er en af mine absolutte favoritter, da hans vision rammer en på en så vanedannende måde.

Jeg jublede af glæde, da jeg hørte, at han skulle filmatisere King Kong, idet jeg ved hvilken inspiration den gamle sort/hvis klassiker har betydet for ham - Det var den originale king kong der gjorde Hr. Jackson interesseret i film og det tror jeg vi er ret så mange der er yderst taknemmelige for at han blev.

Den nye filmatisering af King Kong er et enestående eksempel på klassisk eventyr film, i ordets bedste forstand. Den rummer alt hvad der er spændende ved et eventyr og sætter har et nådesløst greb i dig fra start til slut. 3 timer og 8 min. føles som ingenting i Jacksons filmatisering, idet du føler nærmest at du selv er tilstede i filmen. Du har eksotiske locations, jungler, fortids reptiler, stammefolk, væsner af ukendt oprindelse sammenholdt med et realistisk New York. Det lyder mærkeligt når man siger det, men historien er gribende og smuk i enhver sammenhæng.

Samtlige skuespillere lever op til deres bedste og jeg var meget positivt overrasket over Jack Black som "skurken" i fortællingen. Samspillet imellem Naomi Watts og Kong (Andy Serkis) er uovertruffent godt lavet og du føler med det store dyr hele vejen igennem og kan se hvad han føler/tænker. Stor stor stor ros skal lyde til Andy Serkis for hans evne til at give alle de væsner han spiller et utroligt liv uden at hans eget ansigt selv optræder i filmene. Nogle af hans uforglemmelige og mindeværdige figurer som alle husker og ikke kan glemme fordi de har indprintet sig i vores bevidsthed: Gollum, Kong, Cesar.

Det er en film som til hver en tid kan knibe en tåre frem - selvom man kender handlingen - til allersidst i fílmen. Netop fordi den er så godt lavet og samspillet er unikt og musikken er velkomponeret i forhold til filmen. Har intet imod at indrømme at den presser en tåre frem for denne fortælling griber en om hjertet og man glemmer den aldrig.

Kong sætter sig på tronen. Han er Kongen af Queens. Uforglemmelig film - Watch it.

Philip

Filmen har rigtig flotte scener, spænding, action, kærlighed og nærvær både mellem Naomi Watts og Adrian Brodys karakterer, men også i venskabet mellem Naomi Watts og King Kong.
Scenen på den frosne sø i Central Park og baggrundsmusikken gør mig helt varm inden i og får gåsehud hvem gang jeg ser scenen. Den er bare så skøn og sjov.
Selvom filmen varer lidt over 3 timer, så er det ikke vigtigt for mig. Jeg kan se den igen og igen og synes at Peter Jackson har gjort et fantastisk stykke arbejde med denne film.

Star

den er mega fed med fede scener og seje dyr

The Other Account

Jeg har en bekendelse som du kan vælge at tro på eller ej, men jeg græd faktisk under Peter Jackson´ smarte fortolkning/filmatisering om gorillaen King Kong. Selvom den tåre-fremkaldende del er forudsigelig (altså, hvis man på forhånd kender handlingen), så var det slutningen, der fik mig til at knibe et par tårer. Hele optakten til historien om det venskab der opstår mellem Ann Darrow (spillet af den yndige Naomi Watts) og den ellers ustoppelige King Kong, og hvor langt en gorilla vil gå for at redde en kvinde, var det der virkeligt rørte mig. Nej, jeg nævner det ikke for at bevise, at jeg har kontakt med min feminine side, men fordi jeg aldrig har prøvet at græde under en film før! Så selvfølgelig slog det mig, især fordi at dette mest er en action-/eventyrfilm end en dramafilm, og fordi den har et hemmeligt (og uventet) element der kan sørger for at sit publikum vælger at købe tude-kiks, bagefter. For 'King Kong' har udover sin smarte fortællestil og uforglemmelige handling, referencer, der vil tiltale alle der holder af æstetik og eventyrfilm, kombineret med alt det en film skal indeholde. Filmen er rørende og interessant, og så yder alle skuespillerne (perfekt) deres ypperligste - altså, på deres overraskende præstationer, der endda får figurene til at virke livlige på grund af deres helstøbte attituder. Der er ingen grund til at gå i detaljer om filmens egentlige handling, for den bør man opleve på egen hånd.
Peter Jackson fortjener altså også nogle positive kommentarer, herfra. Hans indsats (sammen med Co.) bag denne film er helt perfekt (som altid), men det er også kun fordi han besidder en evne, ingen anden filminstruktør ejer; At hyptonisere sit forventningsfulde publikum, igennem film! For hypnosen har siden 'Lord of the Rings-trilogien' været en nærmest fast del af Jackson´ forunderlige filmunivers, og som også fungere i denne lille perle af en STOR film. 'King Kong' er en klassiker, fordi ordet ”Mesterværk” og min mening om filmen, er kommet i et stærkt forhold!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.