Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kapitalismen - En kærlighedshistorie

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
20.11.2009
| |
2 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Capitalism: A Love Story
|

Med 'Kapitalismen - En kærlighedshistorie' er Michael Moore tilbage med en ny opsigtsvækkende film om det emne, han har brugt hele sit liv på at undersøge.

Moores nye dokumentarfilm tager fat på, hvad finans- og erhvervssektorens store dominans i amerikansk kultur betyder for den almindelige amerikaner – og for resten af verden. 

Den polemiske instruktør trænger ind i Washingtons politiske centrum for at afsløre metoderne fra det finansielle epicenter på Manhattan, og han er selvfølgelig til stede hos de amerikanere, rundt om i USA, som er de uskyldige ofre for pengemændenes griskhed.

I 'Kapitalismen - En kærlighedshistorie' fortæller Michael Moore med humor, frækhed og en passende mængde selvretfærdigt raseri.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (98 votes)
4.2
4

Instruktør

Instruktører

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... selv om Moore er blevet en rig mand på at være populist, påpeger han stadig og stædigt rystende urimeligheder i den brede befolknings levevilkår i USA. Agitatorisk, men også begavet, livligt og vedkommende." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "I 'Kapitalismen - en kærlighedshistorie' møder vi en mindre højtråbende Michael Moore. Resultatet er blevet vittigt, relevant og overraskende rørende." (Morten Dürr) ()

  • Jyllands-Posten

    "Michael Moore er nok propagandistisk i sin form. Han har en klar dagsorden, men i stedet for at se det som en akilleshæl for filmen, bør man se partsindlægget som en gave og en mulighed for at kickstarte en diskussion om, hvor meget man skal lade sig styre af markedet, og hvor meget man bør regulere selv samme." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "... det [er] svært at forestille sig, at han kan lave flere film efter den samme opskrift. ... kan meget vel være et farvel til den Michael Moore og de metoder, vi har lært at kende fra hans film og denne tvetydige kærlighedserklæring til det frie initiativ." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "Michael Moore har stadig en tendens til at skyde med spredehagl. Og han forsimpler med vanlig sans for drama tingene... Men Moore har også solide, valide pointer... Hans romantisering af arbejderlivet og de gode gamle dage er set i filmens perspektiv ikke så mærkelig, men måske alligevel lidt billig." (Nikolaj M. Lassen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jensuser/360727

imponerende, at fordreje sandheden som han kan er ganske flot! En moderne Goebbels, som også benytter filmmediet til sin propaganda!

Hearmeroar

Michael Moore gør det igen.

Carina

Hmm ja hvad kan man sige... han sætter et populært emne i fokus og bringer sin egen synsvinkel på det med fakta hentet fra gamle film og det gamle USA. Kan godt lide hans dokumentarer fordi de får mig til at tænke over mange ting igen, men han genfortæller mange ting som man har hørti zeitgeist. Selvom det er nemt at sluge alt råt pga hans dramatiske fremstilling af Amerika's økonomiske situation, skal det lige tages med et gram salt. Propaganda film er spændene og også denne, men kunne godt have brugt lidt flere konkrete facts...

Safira

Jeg har set og været begejstret for Michael Moores tidligere dokumentarfilm (i særdeleshed Bowling for Columbine), men det seneste skud på stammen er mildest talt ikke imponerende.

Omend problemstillingen, der behandles i filmen, er relevant, så bliver den søbet ind i blødsødent følelsesporno, der ind imellem gør det næsten ubærligt at se på. Og så har MM fået en skidt vane med at tillægge en halvkristen vinkel, som kan være noget svær at tolerere i en faktuel produktion. Fx får han biskopper til at udtale sig om, at kapitalisme bør sidestilles med ondskab, hvilket bliver decideret grinagtigt når man tænker på hvordan kirken om nogen (historisk set) har raget til sig af værdier - ofte på bekostning af fattige.

Selvfølgelig har filmen også sine ganske sjove punkter som da Ronald Reagans småmisogyne holdning til feminismen akkompagneres af et gammelt filmklip af selvsamme, der smækker en kvinde en syngende lussing. Humor på højt plan. Desværre er det ikke helt nok til at hive filmen op.

Mrs. Mia Wallace

Uha da, der er godt nok nogle hede debatoplæg ang. Moore's nyeste bedrift herinde.. ;o)
Men uanset om de er positivt eller negativt ladet, er jeg overbevist om at manden ville elske meningsudvekslingen, provokation er trods alt et af hans oftest anvendte virkemidler..
Personligt tager jeg hatten af for et (med)menneske, der brænder så åbenlyst for sin overbevisning som Moore, og så længe der er emner at tage fat på i "guds eget land", skal jeg nok finde tid til at nyde hans sans for humor kombineret med en raffineret tørst efter retfærdighed.
Bare hans danske seere ikke glemmer at se indad, og overveje om ikke der også engang imellem er "something rotten in the state of Denmark".. ;o)

Jomfruen

Jeg synes i det store og hele godt om Moores film.
godt at der er en i USA,der kan vise hvor galt det står til indenfor sundhedsvæsenet,våbenlovgivningen og hele samfundstrukturen.Filmen var underholdende ,men kunne godt være afkortet en halv times tid.
Moore virker optimistisk trods alt,men vi skal alle yde noget

Martin

Nu der tales om at fordreje sandheden, Nicklas, så sagde Thomas for det første ikke, at våbenlovgivningen i USA 'alene er skyldig i et voldeligere samfund' - han skrev: "at USA's våbenlov er medårsag til et voldigere samfund". Han sagde heller ikke blot at 'finanskrisen SKYLDES pengegriske spekulanter', men at de var én af hovedårsagerne.
Det må du naturligvis stadig gerne være uenig med Thomas i, men hold dig gerne fra at fordreje ord og vendinger.
Og ja, sammenligninger med naziregimet er bestemt ikke raffinerede, det er de yderst sjældent, men de er derimod slidte og så utroligt søgte.

Nicklasuser/72957

Jeg er ked af at sige det men megen fornuft kan du ikke besidde.
Våbenlovgivningen i USA er ikke alene skyldig i 'et voldeligere samfund' som du postulerer. Det er meget mere komplekst og kan derfor ikke diskuteres på Kino.dk (:
Sundhedssystemet virker elendigt - ja, det har du jo ret i, men det gør vores sådan set også. Og nej, finanskrisen SKYLDES ikke pengegriske spekulanter. Havde du en smule fornuft ville du vide at spekulanterne blot er et produkt af den førte pengepolitik i tiden før krisen.

Jeg bunder fint i Hitler og det Tredje Rige hvorfor jeg også føler mig forpligtet til at påpege hvorledes Michael Moore ville være en fantastisk manipulator i naziregimet. Sammenligningen er dog mere provokerende end raffineret det medgiver jeg gerne.

Så hvis du hverken er 'rød socialist' og tilsyneladende langt fra 'fornuftsmenneske', hvad er du så? (:

Thomasuser/853370

Ja, Moore manipulerer med virkeligheden i hans film, men hvis man har blot en LILLE smule fornuft, så tager man hans "propaganda" med et gran salt og fokuserer på det problem, han fremsætter i sin film.

Der er vel for f***** da ikke tvivl om, at USA's våbenlov er medårsag til et voldigere samfund, at deres sundhedssystem virker elendigt og sidst men ikke mindst, at pengegriske spekulanter i USA har været en af hovedårsagerne til at finanskrisen er blevet så omfattende.

At der så "desværre" er en stor flok "idioter", som ikke forstår alt ved systemet særlig godt, og hvis holdninger derfor påvirkes nemmest ved følelsesmæssigt opblussende fremstillinger som Moores film, er der jo ikke noget at gøre ved. Det er jo alment kendt OG alment udnyttet. Hvorfor tror du DF er så populære?

Og pas så på med at sammenligne en kontroversiel film med elementer fra Hitlers Tredje Rige. Du er ude i et emne, hvor du SLET ikke kan bunde.

P.S. NEJ, jeg er IKKE en af de der "røde socialister". Men jeg er fornuftsmenneske. Tak.

Nicklasuser/72957

Det bliver godt at se mere af hans socialistske propaganda.
Han ville være genial at have ansat under Hitlers Tredje Rige...

Ingen kan manipulere med virkeligheden som Michael Moore - og endda blive hædret af uforstående idioter bagefter.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.