Dokumentarfilmen 'Kandis for livet' handler om dansktop-bandet Kandis, der har eksisteret siden 1989, og deres karismatiske forsanger Johnny samt en gruppe af landets mest loyale fans.
I filmen kommer publikum ind bag bag facaden hos Danmarks største dansktopstjerne, Kandis-Johnny, og ikke mindst gruppen af fans, som ikke kender hinanden, men som hver især har et usædvanligt og stærkt personligt forhold til Skandinaviens største underholdningsorkester, hvor Johnny optræder som deres helt egen Personal Jesus.
'Kandis for livet' portrætterer dybt personlige fortællinger om ulykkelig kærlighed, ensomhed, at tage afsked med dem man elsker og hvordan musikken kan bruges til at komme igennem livets problemer.
Nogle elsker det - andre kan ikke udstå det. Dansktoppen er måske nok den musikgenre, som splitter danskerne allermest... eller hvad?
Bag filmen står den danske dokumentarist Jesper Dalgaard, der i 2017 stod bag afgangsfilmen 'Weltschmerz', som vandt en Robert-pris.
Fantastisk dokumentar med tid og eftertanke til at skildre fanskaren - nok en gruppe danskere, vi ikke ser så tit i mediebilledet. Godt klippet og produceret. Fine billeder, som de tre brødre på række, kvinden med sin bamse, mor og søn, der lægger Kandis-puslespil, manden i laden med bålet i baggrunden med morens tøj osv.
Rørende og interessant at se Kandis' fans og deres personlige skæbner. Johnny som person fremstår uinteressant og selvhøjtidelig. Tåkrummende at se hvordan klichéprægede filmiske virkemidler bruges i overdreven grad, i et tydeligt forsøg på at få indholdet til at virke mere spændende end det er.
Filmen er interessant den viser nogen mennesker for dem hvormegwt Kandis betyder for dem.En som sidder i fængsel skal ikke nyde noget af at fortælle de andre at han godt kan li Kandis. Jeg savnede lidt at møde folk i filmen som bare har en dejlig aften i Kandis selskab. En film som kan anbefales
En overraskende flot og interessant film med lidt til eftertanke.
Værd at se.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse