I 'Kærlighed og død' transformeres russisk tragedie til Woody Allen’sk slapstick-komedie. De store russiske romaner generelt – og Dostojevskij i særdeleshed – har ry for at indeholde massive mængder traurigt drama, tragedie og filosofisk tyngde. Må man parodiere sådanne seriøse og ”urørlige” klassikere? Det mente den unge Woody Allen klart, at man måtte. I den løsslupne komedie ‘Kærlighed og død’ får vi således en legesyg Woody Allen, der uærbødigt parodierer de såkaldt tunge klassikere med et let, drilsk – og dog kærligt – grin.