Cookie- og Privatlivspolitik

Julieta

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en tung, alvorlig og trist grundstemning. Den indeholder enkelte dramatiske scener samt scener, hvori skildres et konflikt- og sorgfyldt forhold mellem en mor og en datter. I én scene går en kvinde amok og smadrer sin datters værelse, og i en anden scene rammes en hovedperson af en bil, hvorefter hun falder om på gaden. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11, og den får derfor en 11års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
08.09.2016
| |
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Julieta
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

I det spanske drama 'Julieta' er der gået 12 år, siden Julieta så sin datter, Antía.

Hun forsvandt som 18-årig, og Julieta har ikke hørt fra hende siden. Den nu 55-årige underviser har søgt overalt efter sin datter, men uden held.

Midt under eftersøgningen går det op for den fortvivlede mor, hvor lidt hun egentlig ved om sin datter.

'Julieta' er instrueret af Pedro Almodóvar, der modtog en Oscar for Tal til hende, og i de seneste år bl.a. har tilføjet Volver og De elskende passagerer til sit imponerende cv.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (46 votes)
4.3
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er meget Almodóvar'sk og med flere stærke scener, hvor de altovervejende kvindelige skuespillere står stærkt. Men filmen er også for komprimeret. Springene i tid ligger for tæt, og karaktererne er derfor svære at forholde sig til ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • Filmland P1

    "Det er umiskendeligt Almodóvar, så velspillet så man skulle tro at Spaniens befolkning kun bestod af dygtige skuespillerinder og så elegant, rytmisk fortalt, at det næsten føles som om historien bliver masseret ind i én." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Få formår som [Pedro Almodóvar] at tegne interessante, komplekse, skrøbelige og irriterende kvindeskikkelser, og endnu færre tør lade dem bære en hel film." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... Almodóvar styrer målbevidst frem og tilbage i sin suspense-komposition mellem den yngre og ældre Julieta, begge i mesterligt skuespil." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Julieta skal være en skæbnefortælling på linie med 'Brudte favntag' fra 2009. Og vist går den ned i en enkelt person og viser, hvordan karakteren blev formet. Men det sker med en næsten banal pseudodybde ..." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Stop! Læs ikke videre. Hvis du vil have samme oplevelse som mig, så skal du hverken læse min anmeldelse eller læse beskrivelsen af filmen øverst på siden. Jeg var på ingen måde forberedt på så en vild og hjerteskærende historie. Hold da nu op!

På papiret ligner det en temmelig ordinær fortælling om en mor, der vil forsøge at genetablere kontakten med sin datter, som hun ikke har set i lang tid. Julieta skal netop til at flytte til Portugal med sin nye kæreste. Men så møder hun tilfældigvis sin datters barndomsveninde på gaden og ombestemmer sig. Hun slår op med sin kæreste og flytter tilbage i sin gamle lejlighed. Der er tydeligvis sket noget dramatisk tidligere i hendes liv, som hun har brug for at bearbejde.

Herefter går vi i flashbacks tilbage til Julietas ungdom i 80'erne, hvor hun møder sit livs kærlighed, hun får et datter, og barnet vokser op. Man sidder og venter på, at der snart må ske noget dramatisk, for tonen i filmen og musikken minder konstant en om, at dette på ingen måde er en munter film.

Så kommer den ventede tragiske begivenhed, og man tænker lidt: Nå, var det bare det! Men der kommer senere detaljer frem om denne begivenhed, som får afgørende betydning for Julieta og hendes datter.

Da filmen efter mange våde tårer kommer til sin afslutning, var det med en historie så episk trist, at vi er oppe på niveau med Tornfuglene mht. tragisk død, skam, afsavn og uforløst kærlighed mellem mor og datter. Med andre ord: Melodrama med stort M!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.