Cookie- og Privatlivspolitik

Joker

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og ildevarslende stemning, og den indeholder adskillige scener med brutal vold og drab. En psykisk ustabil person udsættes for flere voldelige overfald og udøver også selv vold mod andre. I flere scener ses blodigt udpenslede drab. Den brutale vold optræder flere gange i kombination med chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
03.10.2019
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Joker
|
Versioner: se alle
2D, 70MM, 2D IMAX, Babybio, Event, Seniorbio, Særvisning
|
Billetter
Joker plakat

Filmen 'Joker' handler om oprindelseshistorien bag Batmans ærkefjende, der i filmen går under det borgerlige navn Arthur Fleck.

Gotham City er i oprør, gaderne er fulde af kriminalitet, og spændingerne mellem de velhavende og den fortabte underklasse er på højdepunktet.

Arthur Fleck, der har sine egne dæmoner at kæmpe med, forsøger at finde mening med galskaben gennem et job som klovn med en drøm om en dag at blive stand-up-komiker. Men omverdenens fjendtlighed og hans psykiske sindstilstand sender den ustabile Fleck ned ad en mørk rute, hvorfra der ingen vej er tilbage.

Jokeren er en af tegneserieverdenens mest kendte superskurke, men hans forhistorie er aldrig blevet fortalt på denne måde. Instruktøren og manuskriptforfatteren Todd Phillips tager nemlig ikke udgangspunkt i et eksisterende forlæg, men opfinder sin egen oprindelseshistorie.

Dog er der masser af referencer til fortællingerne om "the Clown Prince of Crime", der på film tidligere er blevet portrætteret af bl.a. Jack Nicholson, Heath Ledger og Jered Leto.

Joaquin Phoenix er nyeste skuespiller til at portrættere titelpersonen i en method acting-præstation, der kan sammenlignes med Robert De Niros i klassikeren Taxi Driver – en film der stilmæssigt lånes en del fra. Skuespilleren modtog både en Oscar, en Golden Globe og BAFTA for sin hovedrolle.

'Joker' fik desuden hovedprisen på den prestigefyldte filmfestival i Venedig. Endelig blev filmens komponist, Hildur Gudnadottir, som den første kvindelige solokomponist hædret med en Oscar for sin filmmusik. (Copyright: kino.dk)

Stream filmen nu på Blockbuster.dk:

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1113 votes)
5.3
5

Instruktør

Relaterede nyheder

8 måneder siden
12 måneder siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Da [Jokeren] er en skurk, der tidligere er blevet bragt til filmlærredet med bravur af hæderkronede skuespillere som Jack Nicholson og Heath Ledger, kan man med rette spørge, om der er plads til mere manieret galskab fra denne karakter? Joaquin Phoenix beviser, at det er der." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Hvis Oscar-komiteen gerne vil være lidt på forkant med tingene, kan de roligt begynde at indgravere Joaquin Phoenix' navn i en statuette allerede nu." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Den forsøger ikke at være en god biografoplevelse. Den vil være en virkelig rå og grum mavepuster af en film. Du skal være rystet, når du forlader biografen. Det skal gøre ondt. Det er ikke underholdning, det her. Det er sgu kunst." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "Det er længe siden, at jeg har set en skuespiller kaste sig så uforfærdet ud i mørket, som Phoenix gør i 'Joker'. Bevares, han er ikke ligefrem kendt for at holde igen, men der er en styrke og på én gang en uskyld og en dæmoni i Arthur Fleck og Joker, som er ganske frygtindgydende." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Joaquin Phoenix har aldrig været bedre, end han er som superskurken i 'Joker'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Jeg vil vove den påstand, at hvis du ser 'Joker', vil du aldrig glemme Joaquin Phoenix's ansigt som Arthur Fleck ..." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'Joker' demonstrerer, hvad superheltegenren kan bruges til, hvis man eksperimenterer med stoffet og lader det ånde, i stedet for at hælde flere digitale effekter og mere CGI-mainstream på." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

Fin pointe. For mig repræsenterer de tre gutter i metroen mere dem, der undertrykker incels. De er rige, flotte og nyder at træde på de lavere i samfundet.

Fleck er derimod, som mange incels, en hvid, sindsforstyrret mand, som aldrig har kunnet udvikle de sociale kompetenceevner, som kræves for at kunne fungere i et samfund. Som med incels, er skylden ikke hans, men han vælger i stedet at placere bebrejdelserne på samfundet omkring ham, og erkender samtidig de svagheder, der eksisterer. Det er der helt sikkert mange incels, der kan sætte sig ind i, og da filmen ikke synligt skildrer andre muligheder for Fleck end at begynde at begå mord (det bliver ikke rationaliseret, men der er en synlig og tydelig udvikling).

Måske giver det, jeg skriver, mening. Måske gør det ikke. Jeg håber det giver en smule forståelse af det, jeg skrev i den oprindelige anmeldelse :)

Brian

Joaquin spiller helt fantastisk i denne (min mening) ordinære film.
Finder den langsommelig og negativ, men jeg går også i biografen for at bliver underholdt, ikke for at kunne skrive en bog om den senere!

Michael

"Joker" er ikke bare endnu en superheltefilm. Det er en film om et menneske i forfald, der bliver nedgjort af alle samfundslag og som en anden fugl føniks stiger op ad asken (eller stiger ned ad trappen i dette tilfælde) og udspreder kaos. Det er en fortælling, der ligesom sin protagonist ikke er til at stole på og det giver filmen en ekstra dramaturgisk dimension. Joaquin Phoenix er helt utrolig i denne film. Han vrider sig, griner manisk og udfører en kraftfuld præstation, der bør give genlyd over hele filmhistorien. Todd Phillips har givet os noget så sjældent som en film, der både bevæger og giver stof til eftertænksomhed i den trumpistiske tid vi alle lever i. Filmen får min varmeste anbefaling!

Markuser/905838

SÅ enig i dine anskuelser om denne fantastisk film - den sidder simpelthen i kroppen og jeg må bare se den engang til for at få alle detaljerne med !!

Wayne

til at der virkelig er noget at glæde sig til i eftermiddag.

The Womanuser/8031

De amerikanske anmeldere er ikke nær så ville med filmen, som de danske anmeldere er.

Wayne

Amerikanerne husker nok da The Dark Knight havde premiere og der blev skudt i biografen - netop med Jokeren som begrundelse. Lad os håbe det ikke sker denne gang. Men har set at Metascoren hos IMDb ikke sprænger skalaen.

Johnny Christian

Kære distributør (SF) kom nu ind i kampen og få en 70mm kopi til Danmark tak.

Opdatering:
Sandelig om ikke der kommer en 70mm kopi til Imperial den 3.10.

Tom

Der er ingen Dansk premiere dato på IMDB? Hvordan kan det være? Og ved nogen, hvornår det er?
Hilsen Krusty The Clown

TheDayDreamer

Så er Todd Philips godt gang med at redigere filmen, og idag kom der så den første (super fede) plakat online, med nyheden om at teaser traileren lander i morgen!!!

https://www.instagram.com/toddphillips1/p/BvwiSWfpn-M/?utm_source=ig_sha...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter