Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Jojo Rabbit

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående stemning af spænding med en undertone af grotesk humor. Skønt filmen overvejende er præget af dialog, er der en række scener med voldsomt indhold. En person får en kniv i låret mens en anden såres hårdt af en håndgranat. I krigsscener ses skud, bombardementer og eksplosioner hvor en by opleves udbombet med lig i gaderne. Flere gange ses en række mennesker hængt på et torv, og i ét tilfælde er der tale om en person, som vi har lært at kende. Da det voldsomme imidlertid er omgivet af sort humor og ikke er detaljeret beskrevet, vurderes det, at filmen kun kan virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
16.01.2020
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Jojo Rabbit
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|
Billetter
Jojo Rabbit

Komediedramaet 'Jojo Rabbit' er en Anden Verdenskrigs-satire om en ung nazistisk dreng, som kommer igennem krigens barske tider ved at have Hitler som sin usynlige fantasiven.

Den fjollede udgave af Hitler hjælper Jojo med at håndtere alle de ubehageligheder, som Hitlerjugend kræver af drengen. Men da Jojo opdager, at hans mor gemmer en ung jødisk pige i deres hjem, ændrer alt sig.

'Jojo Rabbit' er instrueret af Thor: Ragnarok-instruktøren Taika Waititi der både står bag manuskript, instruktion og selv spiller rollen som Adolf Hitler.

Skuespillerholdet tæller desuden Scarlett Johansson som Jojos viljestærke mor, mens Oscar-vinderen Sam Rockwell igen spiller en bemærkelsesværdig karakter som Hitlerjugend-træner.

Filmen modtog den prestigefyldte publikumspris på Toronto Film Festival 2019.

Jojo Rabbit er nomineret til seks Oscars, heriblandt bedste film. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (64 votes)
4.8
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... går man ind i biografens mørke med et åbent hjerte, så går man også hulkende og paf hjem." (Søren Staal Balslev)

  • BT

    "... en film, der har hjertet på rette sted og både er meget rørende og medrivende - og til tider virkelig sjov i al sin nærmest Monty Python'ske absurditet." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Hvem sagde, at en komedie ikke både kan være skræmmende, tænksom og dybt fornøjelig på én og samme tid?" (Casper Hindse)

  • Filmland P1

    "... Taika Waititi giver komikken bid med sit Hitler-portræt og giver alvoren farve med sin finurlige humor. 'Jojo Rabbit' er en af de sjældne film, der ikke vil kendes til grænser – hverken for god og korrekt opførsel eller for filmiske genrer." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Jojo Rabbit' er en både fin og charmerende film. Scenografien ligner noget fra en Wes Anderson-film (ikke mindst synes 'Moonrise Kingdom' (2012) at være en tydelig inspiration), og i glimt rammer humoren det grotesk absurde i den nazistiske ideologi på kornet ..." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... filmen tilbyder hverken nogen nye indsigter i den menneskelige psyke eller korrektiver til måden, vi taler om historien på." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Waititi har en særlig tilgang til stoffet. Han tager ikke historiske hensyn, der er ingen nedarvet fordom. Der er bare Jojo og Elsa. I de bedste scener bliver filmen til magisk realisme. Og er da en lykkelig dannelsesskildring." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Claus

Lige siden jeg så traileren til Jojo Rabbit har jeg været nysgerrig over filmen, hvad for en historie vil der blive fortalt, hvordan laver men en comedy som tager inspiration fra anden verdens krig være sjov osv. Efter at havde set den kan jeg med glæde sige at film var hyle morsom, Taika Waititi har virkelig gjort et godt stykke arbejde, der er masser af gode jokes nogle af dem vil får historiker til af små grine det er jeg næsten sikker på, dog jeg er sikker på at nogle ikke vil finde noget af det sjovt og det helt fint.
Jeg er især vild med hovedskuespillerne samt birollerne, Taika waititi som Adolf en fantasi-ven til vores hovedrolle Jojo. Thomasin Mckenzie som Elsa der gemmer sig for nazierne og Scarlett Johansson som Rosie, en mor som gør alt for at holde sammen på sin familie i de mørke tider. Alle bringer deres bedste selv børene er rigtig gode. Der er ikke mange ting jeg ikke kan lige ved filmen, jeg skal virkelig tænke over små ting.
jeg skal helt sikker se filmen igen, det bliver til 5 store stjerner her fra.

Niclas Dalby

Det gik stærkt - 17 dage inde i januar og allerede nu bliver vi mødt med én af årets mest kontroversielle film. Der er dem, der vil rynke på næsen og ligefrem sige instruktør Taika Waititi's seneste film om nazismen er direkte respektløs; For helt ærligt, hvem kan i sin vildeste fantasi finde på at skrive og instruere en film, der laver noget så tragisk som 2. verdenskrig om til en komedie? Der er også dem, der bestemt vil have sine indvendinger om stilen, musikken, scenografien og farverne, hvilket alt sammen falder på et mere teknisk niveau - og så er der dem, der vil se Jojo Rabbit som et af de seneste års varmeste, sjoveste og mest sigende komedier. Taika Waititi har en meget bestemt form for komik, hvilket han tager med over i sin seneste film; Der er snert af Thor: Ragnarok, Hunt for the Wilderpeople og What We Do in the Shadows, men på trods af dette føles Jojo Rabbit til tider stadig meget original og forfriskende - hvis man ser den, for hvad den reelt set er.

Man kan med rette spørge sig selv om hvorfor Taika Waititi vælger at kaste sig ud i en så kontroversiel film, der forsøger at tackle et så ømtåleligt emne - han kunne blot have fortsat på bølgen af succes og lave den næste store Thor film (som han er i gang med), forhandle sig til en Star Wars kontrakt eller kaste sig ud i en hvilken som helst stor franchise, hvor pengene med garanti blot ligger og venter. Hvorfor lave en coming-of-age, komedie-drama om en 10-årig nazist, hvis imaginære ven er en satirisk version af Adolf Hitler? Hvis man kender til Waititi's tidligere film ligger svaret måske der; Den New Zealandsk-fødte instruktør finder og fortæller om humor gennem tragiske hændelser, episoder og begivenheder; Hvad end om det er små personlige fortællinger som Boy eller mere universelle som Jojo Rabbit. 

Jojo er en ung dreng, der bor hjemme ved sin mor Rosie (Scarlett Johansson) og har en  drøm; Han vil være den næste store nazist. En skikkelse, der indgyder respekt og frygt hos alle, der blot så meget som kigger forkert på ham og ikke mindst være den næste store, som gør Hitler stolt. Hans verdensbillede krakelerer dog, da han finder en forældreløs jødisk pige i sit eget hus, som Rosie har taget sig af - en konflikt opstår inde i Jojo; Skal han informere Gestapo med det samme? Lære noget om den forfærdelige jødiske kultur fyldt med horn, haler, djævelen, tankelæsning og ikke mindst kannibalisme eller ligefrem forsøge at snakke med hende velvidende om, at det kan blive hans sidste samtale, nogensinde?  

Jojo Rabbit er en komedie, der fortæller historien gennem en 10-årig drengs øjne, hvilket er grunden til, hvorfor filmen bliver så vellykket, som den er. Der ligges ikke skjul på, at vi befinder os i Nazityskland, hadet til alle andre end arierne er stort og udryddelsen skal ske, helst i går. Der hænger hagekors på hver eneste husmur, sangene handler om tyskernes ret til at være på jorden og fagene i skolen bruges udelukkende på at fortælle om de forfærdelige jøder, der forsøger at overtage verden gennem sort magi. Børn bliver sendt til lejre, hvor de lærer hvordan man håndterer våben, kaster med granater og bekæmper fjenden i nævekamp af Kaptajn Klenzendorf (Sam Rockwell), men alt dette er blot rammen for filmens egentlige temaer; For hvordan kan det være, at hadet til en person kan blive så stort blot gennem fortællinger og billeder? 

Taika Waititi bruger 2.verdenskrig som en skabelon for hvad han egentlig vil fortælle, hvilket er årsagen til den store kontrovers. Der er dem, der mener, der ikke er gået lang nok tid, før man kan lave en satirisk komedie om Hitler og krigen, men ser man bort fra dette, indeholder Jojo Rabbit så meget hjerte, at den er svær ikke at holde af. 
Den lille dreng, der blot er blevet indoktrineret forsøger gennem filmens spilletid at finde sig selv og ikke mindst finde ud af, hvorfor mennesker hader hinanden - måske uden grund. Det er universelle temaer, der er lavet film om utallige gange før, men vi lever i en tid, hvor man ikke skal glemme den kærlighed, der stadig findes inde i mennesker og ikke mindst hos børn. Det er også her, hvor Taika Waititi gør bedst brug af sine evner som instruktør og manuskriptforfatter, for hvor Jojo Rabbit bliver markedsført som en komedie skal man ikke tage fejl af, at den indeholde nogle af de mest hjerteskærende scener i en komedie i nyere tid. Der er scener med minutters mellemrum, hvor man går fra grin til gråd til ubehag og teamet bag markedsføringen har klogt valgt ikke at vise hvor mørk, denne film i sandhed bliver.   

Roman Griffin Davis, Scarlett Johansson, Thomasin McKenzie, Sam Rockwell, Stephen Merchant og mange flere; Det er et solidt cast af folk Taika Waititi har fået samlet sammen og de gør det alle fremragende. Scarlett er til tider lige så god, som i Marriage Story, Sam Rockwell er fantastisk morsom, Thomasin McKenzie er solid som altid og Stephen Merchant står for filmens måske sjoveste indslag som et medlem af Gestapo, der leder efter jøder i husmure, men det er dog debutanten Roman Griffin Davis, der stjæler billedet som den unge Jojo. Taika formår, som altid, at finde de skuespillere, der passer bedst til hans film uanset alder og køn, hvilket gør ham til en fantastisk instruktør og Jojo Rabbit er blot endnu en film af hans, som fortjener at blive set.  

Mads

Filmen har mange gode momenter, det giver mange smil på læben. Kan klart anbefale den til alle der ønsker en filmoplevelse. Den får 5 store stjerner!

Helle L. Brasenuser/292766

Jojo Rabbit kan varmt anbefales.
Den er både sød, sjov og meget rørende.
Jeg var vild med den, og glæder mig til at se den igen.

Nannauser/649316

Jeg så den i USA for en måneds tid siden og har glædet mig til den fik præmiere i DK, for jeg kan sagtens se den igen! Den er usædvanlig, sjov, rørende og alt muligt andet - ikke over the top, bare en rigtig god film :-)
Selvfølgelig spiller Scarlet Johannesen godt, men børneskuespillerne er var jeg meget imponerede over, både Jojo, vennen og pigen (som nok er lidt ældre end hun måske skal forestille?). Alfie Allens rolle er lille og egentlig overflødig, men det gør ingenting, for børnene bærer bare filmen virkelig flot!

bambiexplorer

Her fire uger før Jojo Rabbit har premiere fik vi set den til en meget tidlig forpremiere i Dagmar. Det vil sige før filmen begyndte, skulle vi igennem en usædvanlig stor mængde reklamer samt tre forfilm. Altså, jeg er Coca-Cola-holiker om en hals, men når man ser fire variationer af reklamer for sit favoritfluidum, begynder man altså alligevel at blive en anelse lang i ansigtet. Nuvel, billetten til denne forfilm var billig (DKK 50,-), men alligevel …

Johannes (Jojo) Betzler er en rask 10-årig tysk knægt, her midt under anden verdenskrig. I filmens første scene er Jojo på vej til sin første hitler-jugend weekendlejrtur. Med til at forberede sig mentalt til turen, og til at hjælpe sig med at binde sine snørebånd, har Jojo sin usynlige ven, Adolf Hitler! Allerede her fornemmer den skarpe biografgænger, at vi ikke ha med en helt normal film at gøre her :) Vel ankommet til lejren kan en weekend “mit viel spaß”, herunder at lære at skyde til måls med diverse skarpladte håndvåben, begynde. Desværre går weekenden ikke så godt for Jojo, da han først ikke magter at dreje halsen om på en kanin (hvilket giver ham øgenavnet Jojo Rabbit). Og senere på dagen, i et ellers flot koreograferet håndgranatkast, studser granaten af på et træ og lander lige foran fødderne af Jojo i samme sekund som den springes …

JOJO RABBIT – … HEIL HITLER … HEIL HITLER … HEIL HITLER …
Jojo Rabbit er, i hvert tilfælde til at begynde med, kulsort humor som godt kunne minde om noget som Monty Python ville kunne have lavet i nogle af deres vandvittige sketcher. Senere bliver filmen mere dramatisk, krigens gru træder mere i forgrunden, dog er Jojos imaginære, men som filmen skrider frem, også mere frustrerede, ven, altid god for at levere et “comic relief” når det allermest behøves. Selvom Jojo aldrig har mødt en, hader han naturligvis jøder, og mener, ligesom Der Führer, at de alle skal udryddes. Til hans forfærdelse opdager Jojo at hans mor skjuler en sød ung jødisk pige på loftet … pludselig står han med et stort dilemma …

CAST & CREW
Castet må vel vel siges at være intet mindre end genialt. Taika Waititi (Adolf), Sam Rockwell (Captain K), Rebel Wilson (Fraulein Rahm) spiller alle deres roller som nationalsocialister med den rette portion vanvid. Scarlett Johansson (Rosie) og ikke mindst de to unge skuespillere Roman Griffin Davis (Jojo) og hans bedste ven (udover fantasivennen) Archie Yates (Yorki) spiller bragende godt.

Udover rollen som den usynlige ven Adolf, har Taika Waititi også instrueret. Det er han overvejende sluppet godt fra. Jeg må med skam melde, at det på magisk vis er lykkes mig at styre helt klar af hans tidligere film … både som instruktør og skuespiller.

BILLEDE & LYD
Soundtracket byder på numre som fx Helden (Heroes) af David Bowie, Komm gib mir deine Hand af Beatles og Everybody’s Gotta Live af Love … det er eminent godt. Fotograferingen og klipningen er rigtig flot, fx med nogle vandvittige slowmotion-sekvenser og nogle flotte near-field (hvad hedder det på dansk) panoreringer. I betragtning af at vi har at gøre med en (relativt) low budget-film her, er disse effekter yderst effektive.

KONKLUSION – JOJO RABBIT
Jeg synes det er svært helt at forklare meningen med Jojo Rabbit. At det er satire har jeg fattet. Men jeg har lidt svært ved at fange den dybere mening, som jeg ikke er i tvivl om at Taika Waititi, har med filmen. Det er en film der skiller vandene en del … i guds eget land, i hvert tilfælde. Mange mener at den er for kontroversiel … de er skøre de amerikanere. Jeg synes dog helt sikkert at den er værd at se, selv om der er en periode midtvejs, hvor handlingen går lidt i selvsving. Den er blevet nomineret til to Golden Globes og også et par Oscars. Om den fortjener disse priser kan jeg ikke helt vurdere endnu! Jeg lander på de lidt kedelige fire stjerner. Se den i din lokale biograf fra den 16. januar 2020.

blog.nilsbuch.dk

TheDayDreamer

Jeg var idag til forpremiere på "JoJo Rabbit" og da jeg gik fra biografen, var jeg blevet en rigtig fed oplevelse rigere!

Krig er et ømtåleligt emne, og i særdeleshed Hitlers grusomheder under 2. Verdenskrig er et område der sjældent forbindes med affektion, kærlighed, omsorg og humor - men ikke desto mindre satte instruktøren Taika Waititi (kendt fra Thor: Ragnarok) sig for at sætte tiden under en satirisk lup, og belyse uhyrlighederne med en forfriskende portion ironi og humor, og resultatet er blevet en overraskende sjov og hjertevarm film, der mere end én gang fik mig til at grine højlydt (jeg fangede sågar mig selv i at grynte af grin - not my proudest moment).

Vi følger 10-årige JoJo, der mere end noget andet, brændende ønsker at være en del af Hitlerjugend, og bevise sit værd overfor føreren. Problemet er bare at den søde og helt igennem uskyldige dreng har et alt for rent hjerte til at kunne slå nogen ihjel, og desuden er han lidt klodset, hvilket resulterer i et lille uheld under en træningslejr (ledet af en tysk kommandant spillet af Sam Rockwell) der mere eller mindre bænker ham derhjemme.

Hjemme får han dagene til at gå, med at arbejde for det lokale krigspropagandakontor, men opdager hurtigt at hans mor (eminent spillet af Scarlett Johansson, i en af hendes mest rørende roller der her viser at hun selv ville være perfekt som mor) gemmer en jødepige ved navn Elsa derhjemme, og nu tvinges JoJo til at tage sine holdninger og værdier op til genovervejelse, for måske er jøder slet ikke så slemme, selvom JoJos fantastiven, selveste hr. Adolf Hitler (spillet meget humoristisk af Taika selv) hårdnakket prøver at overbevise ham om det modsatte.

Filmen er et rørende og kærligt, men også brutalt og ærligt portræt af livet under det sidste halve år af krigen, set igennem en sød lille tysk drengs øjne, (specielt én scene efterlod hele salen med et kæmpe gisp og på randen til tårer) og der er lagt vægt på detaljer. Bl.a starter vi med at se den lille tyske by hvor JoJo bor, være et idyllisk og hyggeligt sted, men efterhånden som hans værdier smuldrer og Tyskland er på randen af kaput, ser vi også byen blive mere og mere ødelagt. Jeg tør ikke sige om det er det der sigtes efter at symbolisere, men det var i hvert fald hvad jeg fik ud af de scener.

Taika har selv kaldt filmen for en anti-had satire, og den beskrivelse vil jeg give ham ret i. Det er en film der hylder livet, håbet og kærligheden - den siger at uanset hvor dystert alting virker, er der altid lys forude. Det er noget så sjældent som en feel-good krigsfilm, hvor mange engelske popsange har fået et tysk makeover, hvilket er med til at skabe en unik stemning i nogle af scenerne

Den er en biotur værd, alene for JoJos skyld! Han er så sød, og jeg garanterer jer, i kommer ikke til at se en lignende film i år!

Det er så rart at vi, i denne utra krænkelsesparate og sensitive verden, trods alt er der hvor vi har overskud nok til at kunne tage pis på krig, død og ødelæggelse - det er forfriskende at en så alvorlig ting ikke er off limits!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.