Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

John Carter

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
08.03.2012
| |
2 timer 12 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
John Carter
|

I filmen 'John Carter' bliver den amerikanske borgerkrigsveteran John Carter (Taylor Kitsch) på mystisk vis overflyttet til Mars. Her finder han en planet, hvis befolkning bl.a. består af fire meter høje barbarer.

Da han bliver taget til fange, må han flygte, men lander i stedet i armene på Dejah Toris (Lynn Collins), som er desperat efter at finde sin egen personlige helt.

John Carter havner midt i en konflikt mellem planetens nationer og sætter sig for at redde Mars og dens befolkning.

Filmen om John Carter er baseret på Edgar R. Burroughs' (Tarzan) magasinføljeton 'Under the Moons of Mars' fra 1912 (senere samlet i romanen 'A Princess of Mars' fra 1917), hvor karakteren John Carter for første gang optræder. Burroughs' søn udviklede senere karakteren og udgav tegneserien om helten.

'John Carter' er instrueret af Andrew Stanton (Find Nemo).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (211 votes)
4.2
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det [er] indimellem svært helt at engagere sig i historien - men så kan man jo altid bare læne sig tilbage og nyde billederne!" (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Modsat så mange andre film i denne genre, så hænger historien faktisk sammen, ligesom skuespillerne er overbevisende nok til, at man midt i hele det herlige fjolleri godt gider bekymre sig om, hvordan det går med filmens personer." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "Kunne måske have haft sin egen kitschede værdi som en hyldest til fordums fireforestillinger, men er desværre endt som et håbløst stift og gammeldags miskmask, der kun er morsomt på den ufrivillige måde." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det bliver, trods et jævnt underholdende tempo, noget af et skrabsammen, der får én til at ønske, at bagmændene havde husket på mottoet 'less is more'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Ethvert seriøst optræk til spændende ramasjang støder hele tiden ind i latterlige prinsesser, konger med tossede navne og krigere i gladiatormundering, som hele tiden minder om, hvor dårligt denne forældede historie passer sammen med dens topmoderne filmteknologi." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... en overraskende god historie, hvis man ser den i den rette ånd og giver sig hen til fiktionen... et farvestrålende drama og en vaskeægte eventyrfilm." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmFaxuser/1051580

Grønne marsmænd på højde med Na'Vi´er, karakterer med retarderede personligheder og flotte scenerier. Filmatiseringen af Edgar Rice Burroughs historie(saga) om rumhelten John Carter byder på lidt af hvert, men får aldrig indfriet forventningerne. For det længeventede actionbrag, er ikke andet en et til tider sløvt, svagt og forudsigeligt rutchebanetur, der konstant går ned af bakke - bare uden fart på. Heldigvis trækker diverse komiske indslag, eminent skuespil fra den mandlige hovedrolle og kvindlige birolle, og de livlige kampe, vognen lidt op, men ikke helt op på det korrekte niveau. Men alligevel bliver 'John Carter' filmen aldrig decideret dårlig. Filmen er underholdene, og det tør siges. For selvom handlingen aldrig bliver overraskende, så er den alligevel det hver at se på. Den røde og varme planet - Mars - skaber sådan en hyggelig stemning, at man/vi nemt vil kunne føle os hjemme, i det ellers ret klichefyldte samfund, vores figurer befinder sig i - det meste af filmen. Det der gør at 'John Carter' aldrig bliver perfekt, er fordi problemet ligger i historien; Istedet for at bruger handlingen korrekt - altså, ved at fordele bøgerne over flere film, så vi får mere tid til at fordybe os i handlingen, så bruges den istedet som et meningsløst springbræt, så vi - når filmen er slut - ikke har forstået hvorfor filmatiseringen overhovedet kom til. Resultatet bliver en rodede affære mod bogen, hvor film versionen ender med at have lige så mange gode ting, som rodede ting! Dog kunne jeg godt lide skuespillet, men det var nok også kun hovedpersonerne - Taylor Kitsch og Lynn Collins. Taylor fungere troværdigt som den handlekraftige Carter, altså med sin fornuftige attitude og skønne karisma, og det samme kan siges om den kvindelige hoved-/biperson Dejah Toris (spillet af Lynn Collins), der gør et ligeledes godt stykke arbejde. De grønne marsmænd har jeg ingen kommentarer til, fordi jeg blev en anelse skuffet over dem. Vi får ikke nok personbeskrivelse af de diverse (ellers flot) animerede bipersoner, hvilket er ret ærgerligt. Og så kommer vi til det værste i filmen - 3D. Filmen udnytter ikke 3D som den skal, fordi vi aldrig rigtigt får set nogle livlige scener, trods filmens flotte scenerier. Jeg må dog heller ikke glemme at sige, at det lille twist der finder sted i filmens slutning, er med til at trække filmen lidt længere ned, fordi man vil kunne komme til at sidde tilbage med et ansigtsudtryk af forvirring, man helst vil undgå når man ser en film.
Filmatiseringen af 'John Carter' har et indhold der består at 50procent fordele og 50procent ulemper, for at kunne anbefale filmen. Den er underholdene, men lider også af nogle større skønhedsfejl, der medfører at filmen gevaldigt kommer til at halte, under flere steder. Men er man sci-fi nørd eller John Carter fan, så vil man nok syndtes at filmen er et hit i år. Efter min mening, er filmen middelmådig underholdning, der fungere som troværdig tidsspilde, tre stjerner herfra!

- Skrevet af: Elias

Frank

Dårlig film

Al

Historien om John Carter er gammel og er muligvis god som kildetekst til genren. Men at kaste multimange millioner i et projekt, der ender som et forvrøvlet eventyr om krig på Mars fortalt i børnehøjde er virkelig som fantasy grebet ud af den blå luft. Av! Nogen må have slået hovedet O:-)

yalloehuser/911615

Jeg så John Carter, efter at have læst en beskrivelse af den på en amerikansk hjemmeside. Jeg var positivt overrasket og synes det er en fantastisk sjov film.
Den har mange elementer, men det gør ikke noget. Hunden er fantastisk! Og der er mange sjove elementer i filmen.
Jeg synes dog, det er en skam at man har valgt at promovere filmen som man har. Ud fra coveret med de hvide aber, beskrivelsen og traileren her, ville jeg aldrig have set filmen. Man burde havde promoveret den på de sjove elementer filmen har.
Jeg er især faldet pladask for hunden, som er fantastisk grim og utroligt sød! Jeg synes tharkerne er dejlige væsner og især tharkernes jeddak er skøn. Jeg kunne især godt lide, at man har valgt, at give tharkerne deres eget sprog, i stedet for at køre det hele på engelsk. Og at man har læst "problemet" med to sprog, igennem en drik der gør John Carter i stand til at forstå tharkernes sprog.
Alt i alt, er det en fantastisk film som jeg er glad for at jeg så. Desværre, er den meget dårligt promoveret :(

Wayne

100 år efter at Edgar Rice Burroughs skrev den første novelle om John Carter - udsendte Disney denne film, måske i virkeligheden for at ære hans minde, lige så meget som for at tjene penge. Et budget på svimlende 250 mio dollars bliver sandsynligvis aldrig indtjent igen - men Disney har råd til det.
Historien er en af pioneerne indenfor SciFi, og mere end en har ladet sig inspirere af eventyrerne på Mars - og derfor er det selvfølgelig dybt uretfærdigt, når nogen beskylder filmen for at stjæle fra flere andre film - selv om Disney selvfølgelig også har ladet sig inspirere af det der ellers har været lavet på film.
John Carter er bestemt ikke en dårlig film, der er bare mange der er bedre, indenfor genren - og Disney har åbenbart lukket øjnene da de lavede mange af de nuttede grønne marsmænd - for det var præcist det nuttede element i Star Wars folk ikke brød sig om - bla. Jar Jar Binks og bamserne i Jedi Ridderen vender tilbage. Det kan undre at man i sådan et kæmpe budget ikke har kunnet finde plads til bedre animationer.
Bortset fra det så er filmen godt skruet sammen, og rigtig pænt håndværk - men et mesterværk, det er den ikke.

Tina

Jeg kendte ikke noget til John Carter i forvejen. Nogen gange er det nok et plus, andre gange et minus.
Der er mange der giver udtryk for at filmen prøver for meget, vil for meget og virkelig falder igennem overfor store film som Star Wars, Avatar und so weiter...

Jeg ved ikke... Jeg synes faktisk filmen var god. Ja, jeg manglede nok nogen oplysninger mht specifikke elementer i filmen, men det sker sgu så tit at jeg har lært at komme over det. :) Og ja, den lægger vægt på de gode gamle amerikanske værdier fra for 100 år siden...

Men effekterne var gode. Historien var okay. Jeg befandt mig godt i filmens univers og ville gerne have mere da jeg gik fra biografen. Så helt slem kan den ikke have været...

Mortenuser/629773

Den holder overhovedet ikke - hvorfor alverden skal amerikanerne altid være så forfærdeligt politiske korrekte, forudsigelige og samtidig så ekstremt ringe i deres konstrution af film?

Vi starter i bedste cowboy(!) stil med at få at vide at John Carter er en fandens karl (inklusive lækkert pandehår og sixpack) - - der så transporteres til Mars....som regeres af en blanding af henna-tatoverede indianere og stammefolk der undertrykker.....GRØNNE MARSMÆND for at det faner'me ikke skal være løgn! Helten kan iøvrigt løfte utroligt mange kilo og ophæve tyngdekraften når det passer ind i handlingen. Resten af tiden kan han IKKE og de andre mennesker og figurer kan heller ikke!? Comeon....

Nå ja - vi skal da også have en sjov hund med...ikke!? ARHH!!!!

I de undertryktes kamp for at opnå retfærdighed (= indianernes kamp), skal vi igennem storladne slag (US Army pendant), et etnisk inspireret korrekt hindi-bryllup (så er minoriteterne også med) imellem skurken og heltinden (slå mig ihjel!...arh!) og det gode slår selvfølgelig det onde til sidst. Jeg brækker mig af grin og væmmelse...

Skuespillet er EKSORBITANT dårligt, fuld af storladne replikker og monologer som handlingen overhovdet ikke kan holde. Castingen er halvdelen fra TV-serien "Rome" som for helvede render rundt i romerkostumer og fægter!
Den kvindelige hovedrolle (Lynn Collins) er virkelig ringe og hun kan bare IKKE spille skuespil. At hun selvfølgelig ligner Pocahontas på en prik - inklusive miniskørt og pushup babser gør detoverhovedet ikke bedre.

Hele lortet er snørret sammen i standard modellen for CGI grafik der er brugt siden Lord of The Rings,med en blanding af Avatar og Star Wars med flyvende scootere og rumskibe...og en gladiatorkamp mod store uhyrer i en Dome..ARHH!!

Det her MÅ være alletiders mest latterlige og dårligste film nogensinde!!

Al

Det er fanme iorden det der Morten. Så er den røv barberet. Og barbarene er selv ude om det, hvis de ser den alligevel. Men tror nu nok, jeg kan komme på en enkelt eller to der er værre O:-)

ChazzleBedazzle

Alletiders morsom anmeldelse...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.