Et overdådigt portræt af undergrundskunstneren over dem alle, Jack Smith, især kendt for filmklassikeren ’Flaming Creatures’ fra 1963.

Smiths betydning rækker imidlertid langt ud over den sort/hvide kultfilm. Fra slutningen af 50’erne var han en pioner inden for iscenesat fotografi, herunder fotos, der fremstår som stills fra ikke-eksisterende film (længe før Cindy Sherman).

Hans brug af farver og ekstravagante iscenesættelser i den ufuldendte ’Normal Love’ (optaget i 1963) inspirerede europæiske instruktører som Michelangelo Antonioni og Federico Fellini. Hans camp-sensibilitet var et af udgangspunkterne for Susan Sontags berømte essay om camp. Og hans avantgardistiske tilgang til teater var en slags performancekunst, før den kategori fandtes.

I filmsammenhæng var hans væsentligste bidrag imidlertid ideen om Superstars, som snart blev overtaget og gjort berømt af Andy Warhol.

I Mary Jordans portrætfilm, der er baseret på et enormt arkivmateriale, foldes alle disse aspekter ud, i nogle passager båret af Smiths egen karakteristiske stemme, i andre kommenteret af en alenlang række ikoner fra downtown-scenen i 60’ernes New York.

Blandt disse kan nævnes Superstjerner som Mario Montez, Billy Name, Mary Woronov og Holly Woodlawn. Men også adskillige andre koryfæer optræder, fra Jones Mekas og Ken Jacobs til Robert Wilson, Ronald Tavel, Gary Indiana, Judith Malina, Mike Kelley, John Waters, Sylvère Lotringer, Ira Cohen, George Kuchar, Richard Foreman, John Zorn, Nick Zedd m.fl.

At alle har indvilget i at stille op, siger noget om Jack Smiths tårnhøje stjerne i kunstmiljøet.