Cookie- og Privatlivspolitik

Jack Reacher

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
03.01.2013
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Jack Reacher
|

I 'Jack Reacher' efterlader seks skud fem tilfældige mennesker døde midt i myldretiden. En by er i kaos, og alle sporene peger på den tidligere militære snigskytte, James Barr. Men han vedholder sin uskyld og beder om at få sat den egenrådige Jack Reacher (Tom Cruise) på sagen.

Reacher, en tidligere militærpoliti-officer, kender Barr fra deres tid sammen under Golfkrigen og helmer ikke, før den rette har fået sin straf. Barrs søster er overbevist om, at hendes bror er uskyldig og hyrer en forsvarsadvokat (Rosamund Pike) for at rense brorens navn. Efterhånden som Reacher nærmer sig sandheden, forsøger nogen at fjerne ham fra sagen.

'Jack Reacher' er skrevet og instrueret af Christopher McQuarrie, der vandt en Oscar for manuskriptet til The Usual Suspects (1995). Filmen er baseret på romanen 'One Shot', der er skrevet af Jim Grant, bedre kendt under forfatterpseudonymet Lee Child.

Oprindeligt skulle action-dramaet have heddet det samme, men filmatiseringen endte i stedet med at tage navn efter hovedkarakteren. Brad Pitt, Hugh Jackman, Vince Vaughn, Jamie Foxx og Will Smith var alle på tale til rollen som Jack Reacher, før Tom Cruise blev castet.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (439 votes)
4.3
3.4

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... ganske vist er her smæk for skillingen og en særlig rå realisme, der i filmens bedste øjeblikke minder om 70ernes kølige thrillers... Men der er også slinger i tonevalsen, der svinger fra hårdkogt til selvironisk og tilbage igen." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... rytmen og spændingen [holder] hele vejen til den befriende fede afslutning..." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "På den ene side er [filmen] fermt skruet sammen... På den anden side er det noget skuffende, at den trods mange fine ansatser tilsyneladende vil så lidt, når det kommer til stykket." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en gennemsnitslig og uambitiøs film." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... tilfredsstillende spændingshåndværk med stadig nye overraskelser..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Det solide cast borger for kvaliteten, og man er afgjort godt underholdt. Der er intet stof til eftertanke,.." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Birgitte P

Jeg har læst Lee Childs bøger og havde i første omgang måske lidt svært med at se Tom Cruise som Jack Reacher, mest pga. højden, isblå øjne mm., men når det er sagt så gjorde Cruise en perfekt Jack Reacher. Personskildringen af Jack Reacher var meget troværdig og tro mod bogen. Det er lang tid siden jeg har nydt en film så meget. Fantastisk og jeg glæder mig allerede til at se den næste Jack Reacher. Der må bare komme flere. Har lige fundet bøgerne frem igen, så får de lige en tur mere.

Türkanuser/773982

Tom Cruise gør det sygt godt som skuespilleren Jack Reacher. Filmen er sjov og har nogle fede scener, som gør at man bare læner sig godt tilbage og ser filmen med en spændt følelse af hvad der kommer af fede scener lige efter!

Brianuser/99570

Rigtig go og gedin film, masser af spænding og Tom C. i topform absolut seværdig...

Andreas

Fremragende film med en masse god action og spænding!
Havde aldrig hørt om den, så faldt enlig mest bare over den pga. Biozonen's forpremiere på den d. 1/1 og så tænkte jeg "Hvorfor ikk?" og jeg blev helt sikkert positivt overrasket!
Tom Cruise leverer en god præstation som Jack Reacher, og alt i alt er det en film der er værd at tage ind og se (eller bare når den engang kommer på DVD/Blu ray etc.)
:-)

The Artist

Samme amerikanske svada og musik ... forudsigelig ... kedelig ... begynder faktisk udmærket, bygger fint op, gode filmeffekter, men slutningen får hele filmen til at falde sammen i pateriotisme og velkendthed ...

Frank

Fremragende film

jonuser/927757

Jack Reacher er en film hvor man sidder tilbage med en blandet følelse. Når man ser film er der noget der er rigtig godt, hvor man tænker "det her var vildt fedt", og ligeså mange ting hvor man ikke synes det virker eller passer ind i filmen. Den er for det meste fin underholdning mens man ser den, men jo mere man tænker tilbage på den bagefter, jo dummere bliver den. Man kan ikke sige at 100% at den gør hvad den skal, for filmen skal underholde, og det gør den desværre ikke hele tiden. Der er en del scener hvor det bare er utrolig dårligt. Når det er sagt er der dog også en del scener der vildt fede... Den for 3 store stjerner, for jeg fint underholdt hele filmen igennem... eller i hvert fald næsten hele filmen igennem!

Michael

OK film, men synes handlingen er lidt tynd, men seværdig på en tømmermændsdag.

Jørgenuser/391207

Pragt præstation af Tom Cruise. Filmen bliver mere og mere spændende efterhånden som man ser den.

Eddie

Første gang jeg hørte om filmen havde jeg ingen kendskab eller forventninger overhovedet, især titelfiguren. Jeg har aldrig læst bøgerne. Men nu har jeg set den til forpremiere og omkring 30 minutter inde i historien begyndte jeg virkelig at være overbevist og omvendt. Cruise spiller faktisk rollen godt. Historien og plottet er anderledes end hvad jeg troede det skulle være, en meget nice touch især slutningen, som efterlader mig med ønsket om mere. Hvis der kommer en efterfølger vil jeg se frem til det, det er en fantastisk film og velfungerende action thriller for folk, der elsker handling og lidt mystik.

There's this guy. He's a kind of cop, at least he used to be. He doesn't care about proof, he doesn't care about the law, he only cares about what's right.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.