Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

It del 2

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående uhyggelig stemning. Børn og voksne udsættes for blodigt udpenslede angreb og lemlæstelse fra en ond klovn, der også tager andre monstrøse skikkelser. Overfaldene optræder i mange tilfælde efter nervepirrende spændingsopbygning og efterfølgende skræmmende chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.09.2019
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
It: Chapter Two
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 4DX 2D, Level 7, Babybio
|
Billetter

Gyserfilmen 'It del 2' (It: Chapter Two) er efterfølgeren til den populære filmatisering af Stephen Kings roman It.

Hvert 27. år vender dræberklovnen Pennywise tilbage for at sprede kaos og fortærre børn i den lille soveby Derry. 

Sidst var i 1988, hvor de syv medlemmer af Tabernes klub tog kampen op imod "Det onde" og bagefter svor at skulle monstret vende tilbage, ville de være klar til at kæmpe atter en gang.

Nu 27 år senere mødes de voksne venner på ny i deres barndomsby for at genoptage de gamle venskaber, genopleve deres traumer og se den rene ondskab i øjnene. 

'It Del 2' har altid været planlagt og skal derfor ses som den ene halvdel af et samlet gyser-opus. Instruktøren Andy Muschietti er tilbage i førersædet, og med sig har han taget det originale hold af børneskuespillere - deriblandt Finn Wolfhard fra ’Stranger Things’.

Fortsættelsen har også tilføjet et par vaskeægte Hollywood-stjerner i form af Jessica Chastain, Bill Hader og James McAvoy som de voksne "tabere", mens den klamme titelkarakter igen spilles af svenske Bill Skarsgård med et uforudsigeligt vanvid, der adskiller filmudgaven fra 90ernes miniserie. (copyright: kino.dk)

 

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (196 votes)
4.6
3.7

Instruktør

Relaterede nyheder

5 måneder siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... den er i momenter fremragende og for en gyserfilm faktisk også ganske sjov. Ikke mindst på grund af Bill Haders Richie 'Trashmouth' Tozier, der ikke har fået en mindre beskidt kæft med årene." (Thomas Brunstrøm)

  • Information

    "Skuespillerne er over en kam gode, og Andy Muschietti, der også instruerede 'It', har for det meste styr på sine virkemidler, og han skaber en stemning af uhygge med lige dele pludselige chok og en snigende fornemmelse af, at intet i Derry er helt, som det burde være." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "... anden gang i 'It'-manegen er for Muschietti blevet til mere forførende og glat action og vilde effekter end nervepirrende gys. "Det" er frataget sin mystik, fordi alt kan computergenereres konkret. Det er utrolig flot, men ikke videre uhyggeligt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Anden del af 'It' fuldender en nyklassiker blandt gyserfilm, og med Stephen King i en cameo må man formode, at mesteren selv har givet en af sine sjældne anerkendelser af en filmatisering af hans værk." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jen Headuser/1439276

Suspiria. Mere eller mindre 3 timer. Så den 2 gange. Elskede den hver gang.

Avengers: Endgame. 3 timer. Så den 2 gange. Elskede den hver gang.

Midsommar. Mere eller mindre 3 timer. Så den 2 gange. Elskede den hver gang.

At It Chapter 2, så ikke kan bære så lang en spilletid, når dets forlæg er på godt og vel 1000 sider, er en ordentlig skuffelse. Der sker meget, men på den anden side føles det altså også, som om der ikke skete noget. Kun den endelige opgør i filmens klimaks, samt Mikes rolle for at få dem alle til at vende tilbage er interessant, hvilket efterlader filmen med omtrent 2 timer og 20 minutters ren kedsomhed med en masse røvdårlige og forudsigelige jumpscares, en masse småkedelige flashbacks til da de var små og en “gyser”film, der er mere humoristisk og actionfyldt, end den er... du ved... en gyserfilm. Pennywise kan kun dukke op på skærmen med sit savl og skeløjet fjæs, samt sin tendens til at spise børn og fejle at dræbe Loser-gruppens medlemmer et hvis antal gange, før han bliver vildt kedelig at se på. Den er ikke dårlig, for den er da langt bedre end den max tørrer TV-film fra 1990, men den er heller ikke god eller på højde med sin forgænger fra 2017, hvilket er pænt skuffende, når traileren tydeligvis promoverede potentialet.

Kenneth

IT: Del 2 er en helstøbt solid omgang spænding. Filmen samler op 27 år efter forgængeren sluttede, hvor Pennywise endnu engang er begyndt at rører på sig i Derry. Herefter går det i et raskt tempo mod enden, med et flot billede og fantastisk lyd, med højt spændings niveau. Horror-elementerne er dog sat en smule til side ift. sin forgænger, men det betyder ikke at filmen er uden sine mindeværdige håndfuld scener som vil få det til at løbe en koldt ned ad ryggen.

Michael

It del 2 overrasker på nogle parametre ved at være rørende og morsom takket være Bill Haders rigtig fine præstation. Dog er selve filmens struktur en anelse rodet specielt i filmens anden halvdel. Derudover er der et dusin scener man med fordel kunne have gjort kortere eller helt udeladt fra filmen, så man på denne måde også kunne have opnået et større Flow i fortællingen. Det er heller ikke alle skuespillere der ser ud til at have det ligeså sjovt som Hader og Skarsgård. Chastain og Mcavoy er klart de svageste i castet og de virker en smule ugidelige i deres roller. Det er en fin film, der er knapt så helstøbt som første del.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter