I filmen 'In Time' er tid blevet den ultimative valuta.
I fremtiden stopper kroppen med at ældes, når man fylder 25 år. Derfra lever man kun et år, med mindre man kan købe sig til mere tid. De rige har derfor årtier at leve i og bliver praktisk talt udødelige, mens resten tigger, låner eller stjæler nok tid til at komme gennem dagen.
Det er hårde kår, men det bliver endnu værre for Will Salas (Justin Timberlake), da den unge mand fra den fattige del af byen bliver anklaget for mord. Han er nu tvunget til at stikke af med et gidsel (Amanda Seyfried), og på flugten bliver de nødt til at leve fra minut til minut i kampen for overlevelse.
'In Time' er en science fiction film fra instruktøren Andrew Niccol (Gattaca), som også har skrevet 'The Truman Show' (1998).
Filmen starter rigtig godt og er faktisk også rigtig god de første 40 minutter, men ender med at blive for langtrukken. Ellers en god nok film.
Nej ikke helt - men jeg kunne ikke lade være med at tænke at der er lagt en masse gode kræfter i historien, og så er den bare ikke godt nok udført.
Det varer et par minutter før man accepterer præmisserne for filmen - at tid er penge, og overlevelse. Når det er nået, så glæder man sig til resten af filmen - og der er en masse tilløb til noget godt undervejs.
Desværre er der for mange plothuller, og for mange usandsynligheder til at filmen vil kunne blive den klassiker som skaberne havde håbet. Ambitionerne mangler ikke.
Men det bliver bare til, lige ved og næsten.
Cilian Murphy er som sædvanligt et lyspunkt, selv om han også bliver efterladt af et skidt manuskript. Giv den mand nogle bedre roller - han ville have været mere interessant end Justin Timberlake.
Amanda Seyfried mangler stadig at bevise at hun kan andet end at være køn og synge godt.
Det er sådan en god film! Man kommer sådan til at tænke på hvordan fremtiden kommer til at se ud! Super rørende og helt klart værd at se
Livsfilosofien "lev mens tid er" passer fint ind i denne originale film "In Time". Tanker om udødelighed, evig ungdom og hvad der er etisk rigtigt og forkert kommer op at vende på en fin og autentisk måde. Men på trods af sangeren Justin Timberlakes nydelige præstation og hans troværdige kemi med Amanda Seyfried, synes filmens budskab ikke at blive fulgt til dørs, men bliver derimod tabt på gulvet.
"In Time" kom med noget nytænkende og originalt, men fremstår desværre halvt igennem som triviel og uoriginal.
Tankespillet er originalt, så der er lagt op til nytænkning. Måske netop derfor falder den ekstra hurtigt til jorden, fordi den ikke formår at opretholde spændingen særlig længe og den bliver hurtig uinteressant og kører i samme rille.
Overraskende godt skuespil.
Fedt univers der bliver åbnet op for. en film der sidder i kroppen flere timer efter, som får en til at kigge på armen en gang eller to ;)
Det er altid spændende at se film som giver bud på de lidt mere ekstreme fremtidssamfund. Det er godt tænkt at alting opgøres i tid. Egentlig en skræmmende film. Den bliver aldrig rigtig spændende, men man er underholdt og alt i alt en film omkring ok/god. Den er værd at se.
Bruger anmeldelser (72)
Skriv din egen anmeldelse