Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Into the Storm

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en stærkt dramatisk grundstemning. Den indeholder lange sekvenser med mennesker i livsfare, som flygter og forsøger at holde stand mod voldsomme naturkræfter. I en scene suges en ung mand op i en ildsøjle og brænder angiveligt op. I en anden scene er et ungt par tæt på at drukne under et sammenstyrtet hus. Scener som disse er præget af frygt og kaos, men viser ikke blodige og udpenslede billeder af de ramte. Det vurderes derfor at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
21.08.2014
| |
1 time 29 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Into the Storm
|

Filmen 'Into the Storm' begynder i den lille amerikanske by Silverton, der en dag bliver ramt af en tornadostorm af hidtil usete proportioner. Pludselig ligger hele byens skæbne i hænderne på de uberegnelige og livsfarlige hvirvelstorme, og stormjægere forudsiger, at man endnu ikke har set det værste.

De fleste beboere søger ly for den voldsomme vind, og de massive objekter der kastes omkring, men tre grupper vover sig ud i stormen: Et professionelt dokumentarhold, to dumdristige bonderøve og skoleinspektøren Gary, som skal redde sin søn, der er fanget i en sammenstyrtet bygning.

Alle har videokameraer med, som filmer den masseødelæggende storm, der raser omkring dem. Katastrofefilmen er fortalt via ”ægte” optagelser, og hermed blander filmen de adrenalinpumpede begivenheder med found footage-genren, som man ellers oftest ser i gyserfilm som ’The Blair Witch Project’ (1999) og Paranormal Activityserien (2007-2014).

Richard Armitage, bedst kendt som Thorin Oakenshield i Hobbittenfilmene, spiller den modige far, mens Sarah Wayne Callies fra TV-serien ’The Walking Dead’ (2010-) gør ham selskab som stormekspert. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (97 votes)
3.5
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] uden andet end blæsten at hæfte interessen på bliver selv en kort film trættende i længden." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "'Into the Storm' er propfyldt med klichéer. Men hvis du justerer forventningerne til 'meningsløs action', så er underholdningen i hus." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] endnu en film, hvor 95 procent af kræfterne er brugt på den tekniske side af sagen, mens resten blæser hjælpeløst i vinden." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Faktisk taler så godt som alt for at 'Into the Storm' ikke burde virke. Men det gør den." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] præcis lige så åndssvag og stilistisk uambitiøs som andre film i genren." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Skal man se 'Into the Storm', er det for at mærke suset fra de medrivende tornadoer." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "[...] et naturprogram med melodramatisk glasur. Kan man lide, at det støjer og kildrer i maven, er 'Into the Storm' hverken værre eller bedre en tur i rutschebanen. Man ligger ikke søvnløs af tanker bagefter." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Cathrine

Jeg havde en hel del forventninger til denne film, lige siden jeg så traileren for første gang. Jeg var virkelig spændt på at få set denne film, og den skuffede mig bestemt ikke. Jeg var lidt overrasket over at filmen bliver filmet så meget med “håndholdt” kameraer, men det gør bestemt ikke noget, da det er forholdsvise gode kameraer og der er ikke den der træls rysten og dårlige kvalitet overhovedet, som der er blevet set i mange andre film, for jeg må ærligtalt sige at den måde at filme en film på ikke er noget for mig, og jeg slukker normalt igen.
Men vi har igen at gøre med en katastrofe film som jeg syntes er virkelig god. Desværre er den ikke så lang, og nogle steder kunne jeg godt mangle lidt flere detaljer i filmen, men der er spænding fra start til slut, og jeg må indrømme at jeg blev rørt flere steder. Jeg ved ikke om det bare var mig men jeg følte at filmen rørte mig flere steder, og nogle scener sad jeg virkelig som klistret til skærmen fordi det var så intenst og spændende.
Noget helt andet er skuespillerne. Jeg vidste godt at der var nogle gode skuespillere med, men jeg blev bare endnu mere glad da jeg så så dem. Først har vi Richard Armitage med som spiller Gary, vi kender ham blandt andet fra Hobitten, Robin hood serien og Captain America. Han er seriøst en lækkerbiksen og han spiller simpelthen så godt, at jeg faktisk næsten ikke kunne kende ham. Man ser ham i en hel anden rolle, men det er helt fantastisk. Så har vi den fantastiske Sarah Wayne Callies som vi kender fra The Walking Dead serien og hende er jeg altså bare helt skudt i. Hun er virkelig en god skuespiller, og alle hendes følelser stråler bare ud af hendes øjne. Der er så mange gode skuespillere med i denne film men den sidste jeg lige vil nævne er Nathan Kress som vi alle kender fra iCarly! Jeg kunne slet ikke genkende ham til at starte med, men der var et eller andet over ham, og han er seriøst bare alt for sød og cool. Han er den lidt for smarte lillebror men med et hjerte af guld. Nå ja, og en mere som også er med er Jeremy Sumpter som jeg jo bar helt skudt i da jeg var barn, han er simpelthen guf. Ham kender jeg nemlig mest fra Peter pan, og dengang smeltede han virkelig kvindehjerter, og det gør han stadig ;) Jeg kunne blive ved længe, men det her er altså en god film, men en god håndfuld fantastiske skuespillere, som jeg virkelig syntes er helt geniale. Fik jeg sagt de var geniale? ;)

Marishen76

Kan huske jeg ELSKEDE Twister, da den kom frem, nok fordi jeg altid har været fascineret af tornadoer :-) Havde glædet mig til endnu en film om dette emne, og synes egentlig den gør det okay, men kunne aldrig nå op på "Twisters" niveau. Nok fordi Twisters er gået hen og blevet cult for mig :-)

Kilouser/937829

Det er synd.
Denne film er så flot lavet og storylinen holder også OK.
Filmens problem ligger alene i Casting og Screenplay.

Skuespillet er så ringe, at det fuldstændigt spolerer en film med kæmpe potentiale.
Enkelte leverer en hæderlig performance, men det gøres desvære til grin af resten.
Teenage crush fnidderet må man tage med, ellers kan Hollywood jo ikke få tøserne med i salen.
Kun én følelsesladet scene holder vand og man føler en vis troværdighed. (Hint: Søn + vandhul + farvel)

Dokumentar vinklen på filmen kunne fungere OK, hvis man bare havde gennemført den. Filmen ved ikke helt hvad den vil være og man bliver som tilskuer enten irriteret eller forvirret.

Den eneste grund til at denne film får 2 stjerner fra mig er, for det første, det faktum at den IKKE er lavet til 3D.
Den beviser så fantastisk hvor ligegyldig en teknologi det er (i relation til film) for at skabe en intens sfære, som er både troværdig og flot. For det andet er CGI'en i denne film er meget, meget flot.

Joakim

Jeg var inde og se Into the storm med en veninde, og vi var fra starten af filmen.. 'Wow (!) - Det her kan gå hen at blive en fantastisk film! - Og det blev det så at sige også!

- Fede effekter!
- Fed fortolkning!
- Fed opbygning af filmen, fortalt ud fra nogle tornado-glade mennesker, som elsker at vove livet på den her måde.. ;)
- Virkelig en medrivende film!
- Siiiiiindssygt spændende!

Inde midt i filmen, og i slutningen af filmen bliver den sådan set så spændende, at jeg sidder og har lyst til at gribe min venindes hånd, og hun havde det på samme måde fandt jeg ud af efter filmen, og det var kun på grund af, at den var så spændende, medrivende, direkte i dens handling! SÅ GODT!

Spændingsmomentet kommer sådan set flere steder i filmen, hvilket giver en lyst til fortsat at være oppe på dupperne for at følge med i handlingen! ((Jeg synes nu ikke det var noget problem at følge handlingen))

Umiddelbart efter filmen blev vi enige om, at den var SÅ god! - Generelt hele filmen var så spændingsfyldt, virkelig en klasse for sig selv, og jeg måtte erkende at det var længe siden jeg havde set en så god film.. Ja, havde jeg faktisk ikke siden The Hunger Games - Catching fire var på! ;)

Alt spillede bare ved denne film, og min veninde og jeg snakkede sågar stadig om filmen 1 time efter, og blev enige om at hvis nogen spurgte os om vi ville med ind og se den igen, så kunne det kun blive et stort og stormende JA ! ;)

6 ud af 6 stjerner! ;)

Nanna Stav

Into the storm omhandler, som titlen antyder en storm, nærmere betegnet en række tornadoer som slår ned i Silverton en lille by. I filmen følger man et hold storm chaser som søger efter den perfekte tornado, i håb om at få de bedste videooptagelser. Samt almindelige borger i byen, som forsøger at hjælpe, og rede folk fra deres ødelagte huse, biler m.m. Herudover er den krydret med den sædvanlige storyline. En forældre der mod alle odds trodser omstændighederne, i et desperat forsøg på at finde deres barn, en kærlighedshistorie der udvikler sig under katastrofen osv. alt sammen noget der er set i denne type film før, som f.eks. Volcano (1990), The Day After Tomorrow (2004), 2012 (2009) for bare at nævne nogle få.
Filmen levere ikke nogen overraskede elementer, tværtimod er den bygget op omkring de klassiske naturkatastrofe klicher. Når det er sagt udskiller den sig en anelse, idet at store dele af filmen vises ud fra karakterens dokumentation af hændelserne vha. videooptagelser, hvilket giver filmen en dokumentaragtig vibe.
Jeg følte mig uden tvivl underholdt, da jeg så filmen, og tog ikke mig selv i, at kigge på uret, i håb om den snart var slut, men den var forudsigelig, klichefyldt, og på nær enkelte skuespillere leverer resten halvdårligt skuespil, hvilket gør karaktererne utroværdige, derfor ender min vurdering således.
Det oplagt at se filmen hvis du synes vejrfænomener er interessant eller vil se endnu en katastrofefilm.

S. Rico

Nøøøj, hvor er jeg træt af film, hvor you-tube liderlige teenagere render rundt og filmer alting - og hvor vi som tilskuere er tvunget til at se filmen gennem de unges kameralinser. Det bidrager ikke med noget-som-helst - udover at man sidder og irriteres over den totalt manglende realisme, når de unge går mere op i at få optaget det hele end at fokusere på at redde deres eget liv.

Faktisk kunne filmen have været ok, hvis man helt havde droppet al de nhandling, der drejer sig om de unge og skolen. I stedet skulle man udelukkende have fokuseret på det team, der kører rundt i den seje tornado-sikrede bil og jager stormvejr. I så fald kunne man have opnået at skildre personerne med en større dybde og lægge flere lag på handlingen, så det ikke kun kom til at handle om effekter.

Hønsemandenuser/179710

Der er ikke hoved og hale i noget. Den skal have 2 stjerner og det er kun fordi der er nogle flotte effekter

Nicoline

Jeg var for nylig i biografen for at se denne film med min kæreste og jeg havde ikke rigtig nogle forventninger, det var mest fordi at der var rabat på billetterne og fordi jeg plejer at være stor fan af film som omhandler naturkatastrofer, da jeg simpelthen elsker realismen i dem. Det viste sig også at "Into The Storm" faktisk er en overraskende god og spændende film, med fede effekter. Jeg sad helt ude på kanten af sædet næsten fra start til slut og måtte tit og ofte række ud efter min kærestes hånd af bare spænding ! Der er tilpas med action, sentimentalitet, fede effekter samt et stref af humor. Jeg kunne dog godt have brugt noget mere humor. for ikke at snakke om lidt bedre humor (og her hentyder jeg til de to Jackass-efterlignende fyre der ligeledes jagter tornadoerne bare for "sjov"). Jeg synes ikke rigtig at de bidrog med det helt store til filmen, og de var i mine øjne måske lidt overflødige og uden betydning. Jeg havde istedet gerne set en anden form for humor være mere passende til filmen. Men altså set bort fra det, er "Into The Storm" helt sikkert en film jeg vil anbefale folk at se, hvis de ligesom mig, er helt skør med film omhandlende naturkatastrofer. :)

Anonymuser/0

Hejsa, god anmeldelse du har skrevet dig :)

Har dog et spørgsmål til dig: Så du traileren (Trailer 2) inden du så filmen. For min mening om filmen er det stærkt modsatte, jeg blev utroligt skuffet over at man havde set næsten alt i traileren, så filmen ikke rigtigt havde noget spændende at byde på. Og til slut anbefalede jeg at man ikke så traileren inden man så filmen for måske at få en bedre oplevelse!

Så jeg ville bare lige spørger om du/i så traileren inden i så filmen, eftersom du er så vild med filmen? Fordi os der så traileren inden filmen blev meget skuffet over filmen?

Fortsat go' aften!
Mvh.

Nicoline

Hej med dig.

Jamen mange tak da :)

Altså jeg så en trailer til filmen før jeg så selve filmen, men tror ikke at jeg så den trailer du omtaler, synes ihvertfald ikke at den afslørede for meget. Håber det var svar nok :)

God aften til dig !

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter