Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Interstellar

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har i lange passager en intens og spændingsladet stemning, og indeholder flere dramatiske scener med farefulde rumflyvninger, slagsmål og mennesker i stor fare. I en scene med slåskamp ødelægges den enes rummaske og han kan ikke få vejret. I en anden angstpræget scene slynges en astronaut ud i rummet og mister al kontrol. I en tredje intens scene fanges en mand af en mega-bølge på en fjern planet og ses på voldsom vis blive slynget bort. Scener som disser er imidlertid ikke udpenslede, hvorfor filmen kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
06.11.2014
| |
2 timer 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Interstellar
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning, Særvisning m. debat
|

Science fiction-filmen 'Interstellar' foregår i en fremtid, hvor kloden er ved at løbe tør for ressourcer, og menneskets tid på Jorden nærmer sig enden.

Et hold forskere, deriblandt familiefaren Cooper, må derfor udføre den vigtigste mission i menneskehedens historie: Rejse ud til andre galakser for at undersøge om vi har en fremtid blandt stjernerne.

Instruktøren Christopher Nolan er ikke hvilken som helst filmskaber. Med værker som Inception og The Dark Knight-trilogien har han skabt det ene stort anlagte, anmelderroste og massivt indtjenende værk efter det andet. 

Nolans nyeste projekt er ligesom 'Inception' en science fiction-film, men handlingen, der er yderst hemmelig, har denne gang elementer af både 2001: A Space Odyssey,  Contact og Armageddon og baseres på astrofysikeren Kip Thornes teorier om tidsrejser og ormehuller, der selv har ageret videnskabelige rådgiver på filmen.

'Interstellar' har Matthew McConaughey, der efter et par gode år og en Oscar-sejr er en af tidens absolut største stjerner, i hovedrollen som Cooper, mens Anne HathawayMichael Caine og Jessica Chastain også er at finde på den imponerende rolleliste. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1391 votes)
5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Idémæssigt er 'Interstellar' ambitiøs, grænsende til det uladsiggørlige, til gengæld er filmen tynget af alt for tydelige knæfald for Hollywoods slidte dramaturgiske skabeloner." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] hele vejen igennem er den visuelle side af ’Interstellar’ så banebrydende og fantastisk, at den fine og tankevækkende handling nærmest kan anses som en ekstra bonus." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] 'Interstellar' er en visuelt opfindsom oplevelse, men både menneskeligt og intellektuelt lader den desværre en lige så kold som de fjerne planeter." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Tænk ikke på 'Interstellar' som en film, men som en vild vision, som en instruktør, der giver fuld skrue, der skider på kynikerne når de uundgåeligt vil fnise hånligt af hans naivt undersøgende verdensbillede, en instruktør, der går fuldstændig efter en ren følelse [...]." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Når begejstringen for Nolans æstetik er blevet udløst, efterlades man med en træthed over, at der er så lidt på spil." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Interstellar' er bogstaveligt talt visionær, og jeg elsker den side af filmen. Men det er en pionerindsats, der desværre ikke er voldsomt velfungerende som drama." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Lang spilletid er en forpligtende luksus, men her er der god brug for alle tre timer. Rejsen gennem ormehullet prøver ikke at overgå den psykedeliske passage gennem tid og rum i 'Rumrejsen år 2001'. Det er trods alt heller ikke en film i samme urørlige klasse, men bestemt en bevægende oplevelse, som også er visionært tankestof." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Apollouser/1014768

Interstellar er på ingen måde en god film. Det er noget sentimentalt forvrøvlet sludder. Dramaturgisk er helt overspillet ligesom musikken. Det bliver hverken spændende eller mere følsomt af at Hans Zimmer bare hamrer derudaf og der bare skrues fuldt op for sluserne. Menneskeheden må gerne dyrke Nolan som en filmgud. Men jeg synes det er noget makværk. Og hvis det så bare havde været en god popsang med alt hvad hjertet kan begære af smerte og håb, så havde det været overstået på et par minutter. Og jeg kunne have sendt kærlige tanker til Giro 413, med ønsket om at spole tiden tilbage og høre et nummer fra Rumrejsen 2001, eller 2010 for den skyld, eller måske bare Contact i en eller anden form.

Tiden går, hjertet slår og resten er ikke værd at skrive om. Selvom min smerte kunne fylde verdenshavene og en hel bogreol.

Hønsemandenuser/179710

Der er kun et lille men og det er fordi den bliver lige lidt urealistisk da der pluselig ligger et sort hul i vores solsystem, det ved man jo at der ikke kan lade sig gøre uden den ville rive alle planeter ud af kurs :)
Filmen har bare utrolig flotte scener og den er værd at se igen.!

Elisabeth

Spænnande, verklighedstrogen, stark!

Henrik Vinther

Interstellar er en god film, det er præcis hvad den er for mig, en god, underholdende film.
Er det en film med meget dybde? Nej, den vil gerne have en til at tro at den er det, men det er den egentlig ikke. Der er momenter og ideer der grænser til det sofistikerede, men alt bliver forklaret så grundigt at der ikke er mere tilbage for publikum at tænke over. Det er en film, hvor karaktererne konstant skal forklare plotelementer og motivationer, hvilket frustrerer mig en smule.

For en gangs skyld skal Nolan dog have ros for at inkluderer rigtige relationer mellem mennesker. Forholdet mellem hovedpersonen Cooper og datteren Murphy er godt skildret, og man føler derfor bedre Cooper motivation for at komme tilbage til jorden og hans børn. At hans forhold til sin søn Tom pludselig bliver irrelevant til sidst i filmen, er til gengæld en af filmens mange svagheder.

Noget andet filmen gør godt er effekterne, den fanger virkelige rumrejsen på realistisk vis og Hans Zimmers sound track er mere tåleligt end sædvanligt.

Har også kun ros til overs for skuespillet, omend flere af karaktererne er ret så forglemmelige (host Anne Hathaway, Matt Damon), og en påtvunget komflikt i midten af filmen mellem to af karaktererne virker så cliche-agtigt som noget kan være.

Interstellar er en typisk Christopher Nolan film, en rigtig crowd-pleaser, der tror den har noget vigtigt at fortælle, men kun formår at få simple ideer til at virke komplicerede. Når det er sagt, er det stadig en underholdende film, med nogle meget flotte scener og også nogle enkelte kløgtige ideer. Man tilgiver næsten Nolan for den katastrofale tredje film i hans Batman-trilogy, men kun næsten.
Nolan har tydeligvis haft et stærkt samarbejde med nogle fysikere under skabelsen af denne film, med stor succes. Lad os håbe, at han kan skabe et lige så stærkt samarbejde med nogle manuskriptforfattere til hans næste, det har han brug for.

Marianne Nuser/560931

Har hørt rigtigt meget godt om denne film og blev slemt skuffet. Filmen er for langtrukken og selvom den bevarer den røde tråd, sker der ikke meget.
Vi var nogle stykker der sad tilbage med spørgsmålet - hvad er meningen med denne film???

Lineuser/966115

Interstellar er klart den bedste film jeg nogensinde har set. Jeg har set den to gange i biografen og kunne godt finde på at gå ind og se den igen. Kan helt sikkert anbefales

Marishen76

Rigtig god film. Kan godt lide, når jeg ikke har gættet "the thing" før til sidst. Og rigtig godt lavet. :-)

michael

En film der bare skal opleves STORT, den sætter følelserne fri....

Loneuser/673

Det starter godt, men ender som en kedelig film der ikke indfrier forventningerne.
Ideen med filmen er god, og den kunne havde været en super god film. Men desværre flader den ud efterhånden som tiden skrider frem.
Det bliver en omgang pladder sentimentalisme, amerikansk af den kedelig skuffe. Og er man Nolan fan (og det er jeg), bliver man skuffet. Det er bestemt ikke en af hans bedre film, desværre. Ikke engang de mange kendte skuespillere kan redde filmen. Der er for meget naturvidenskabelig vås, der intet hold har i virkeligheden eller for den sags skyld, virker troværdig. Og hvis man vil sælge det med flere dimensioner og rejse frem og tilbage i tiden, skal man altså kunne gøre det troværdigt. Og det kan filmen ikke. Replikkerne bliver underlige og selv de gode skuespillere virker ikke overbevisende. Men jeg håber på en bedre film fra Nolan næste gang.

Simonuser/786364

Er næsten på højde med Nolans Inception

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter