Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Insidious 2

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende og angstpræget stemning. Den indeholder en lang række voldsomme scener, hvor en familie konfronteres med ondsindede gengangere, zombielignende væsner og besatte mennesker. Filmen benytter sig i særlig høj grad af chokeffekter på både billede- og lydside. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
28.11.2013
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Insidious: Chapter 2
|

Filmen 'Insidious 2' er en efterfølger til Insidious. Så familien Lambert har allerede tidligere været i kontakt med den spirituelle verden, men alt så ud til at løse sig efter det seneste møde med dæmoniske kræfter. Indtil nu.

Renai Lambert begynder at opleve noget mystisk, når natten falder på, og hun mistænker sin mand, Josh, for at være blevet besat af en ånd, der får ham til at udføre onde gerninger.

Hun forsøger at afdække, hvad der sker med familien, og ikke mindst den hemmelighed fra barndommen, som Josh bærer rundt på. Én ting synes dog sikkert: Fortidens dæmon er vendt tilbage…

Gyseren ’Insidious’ blev et så stort hit i 2010, at en efterfølger nu er blevet produceret. Det handler stadig om dæmoner og hjemsøgte mennesker, og det er samme hold skuespillere, der står foran kameraet i rollerne som familien Lambert.

Rose Byrne (X-Men: First Class), Patrick Wilson (Watchmen), Ty Simpkins (Iron Man 3), Andrew Astor (The Hangover) og Barbara Hershey (Black Swan) udgør familiemedlemmerne, mens James Wan atter instruerer. Han var også manden bag gysersuccesen ’Nattens dæmoner’ fra tidligere på året.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (75 votes)
4.1
2

Instruktør

Relaterede nyheder

'Insidious 3' vækkes til live...
5 år siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det meste virker lige så tilfældigt som den mand i filmen, der går rundt og kaster terninger med bogstaver på [...]." (Jacob Wendt Jensen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] en historie, der både er kompliceret og skræmmende. Elegant kan det ikke påstås at være. Men ganske virksomt." (Katrine Sommer Boysen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
sandra

Ups glemte at give den stjerner
selvfølgelig 6 stjerner

sandra

Insidious Chapter 2 er en af de bedste gyser film jeg har set, der er både handling og gys i den! Den kan klart anbefaldes til dem som kan lide gyser film og som har set 1'erne. :D

Marcuser/227742

Jeg ville bare høre hvad andre folk ville syntes om idéen med, at folk der kan finde ud af at se en gyser film uden at (Jo man må selvfølgelig godt få et shock, det får alle) man skal sidde og snakke i 5, 10 nogle gange 20 sek om det enkelte shock, fordi som regel er der altid shock som følger lige efter, og det blir bare ødelagt af folk som skal snakke hele tiden, så må man nyde den derhjemme, eller for os, som virkelig vil se en gyser og føle uhyggen og få flere shock, og heller ikke sidder og siger "nej nej, det jo dumt du skal ikke gå derinde, det ved du jo" Vi andre tænker det bare, eller skal man lige kommunikere med nogle, så hvisk det lige ind i øret, istedet for, at følge sig fuldkommen hjemme?

Tror i det ville være for meget at forlange at få enkelte visninger, hvor folk der kan finde ud af det kan tage i bio og nyde en god gyser i mere eller mindre fred, ro og uhygge?

DJN

det skete for mig under Paranormal Activity 3, var det simpelthen så grelt, at jeg skrev til Nordisk Film og klagede og forlangte at få pengene tilbage - jeg fik så to fribilletter som undskyldning, hvilket så også er ok :)
Måske man, hver gang nogle idioter ikke kan lukke r***n i biffen, skulle skrive til de ansvarlige og klage, for så må de da til sidst gøre noget, om det så er at ansætte nogle "vagter" til at være der under filmen og smide de ud, der snakker konstant.
Under den nyeste Paranormal Activity var der folk der begyndte at snakke og grine hver gang der blev lagt op til noget creepy. Ja ja, de var bange og ville virke store og stærke, men f**k hvor er det irriterende.
Så min opfordring er: klag hver gang man har haft en uheldig oplevelse!

Nicolaiuser/658189

Jeg var i Palads og så Paranormal Activity 3, og jeg oplevede det samme problem. Jeg valgte åbenbart at se den på en muslimsk helligdag eller noget, så der var masser inde for at se denne fantastiske gyser. De ødelagde oplevelsen fuldstændig UDEN vagterne gjorde det mindste for at smide dem ud. Så min pointe er, at det med at have vagter ikke har nogen nytte. Desværre.
Så jeg er enig i, at man bør klage hver gang man har haft en dårlig oplevelse. Jeg kan desværre ikke se andre muligheder :)

Thomasuser/835486

Havde godt nok mareridt tre dage efter The conjuring, som nok var noget af et boost, set i perspektivet af de dårlige gyserfilm, som konstant; særligt gennem år 0'erne blev pumpet ud fra Hollywood. Selv som garvet gyser-veteran må man jo forholde sig kritisk og set i perspektiv ift. 80'er og 90'erne's fredag den 13, nightmare on elmstreet, hellraisers, samt stephen kings romaner, kan man roligt sige at med 'Insidous' blev gyserfilm for dette årti taget til en hel ny level. Positivt!. Også med Barbara Hersey i en af rollerne. En af de store stjerner, blandt andet tidligere medvirkede i den særdeles hårejsende og dybt rystende 'The entity' fra 1981. Men nuvel; Insidious 1 var for mig personligt en ganske god opvarmer til 'The conjuring' og mon ikke at Insidous 2, må være en ren badeferie ved siden af conjuring.

Overvejer stadig om man tør tage i biffen og se opfølgeren, ovenpå conjuring som nærmest har gjort en parnoid med et crucifix liggende hjemme i skuffen..:/ (Men ok sådan er det jo nok også, når man stop fodrer sig selv med alle disse gysere:) Et dilemma i sig selv; men anyway det kunne da være at man skulle se den, eftersom at 1'eren var ganske fed med sine eventyrelige effekter med dukkerne etc., og knap så aggressiv som The conjuring. En film man mere kan grine af, -også med den gode patrick wilson i hovedrollen, som også var med i nogle af de sidste gysere fra år 0'erne. Han er nærmest blevet fast standin i enhver supergod gyser, gennem de senere år og en der nok skal overtage arven fra Barbara Hershey. Hvad også var bemærkelsesværdigt ved Insidious 1 var introen, bla. med den uhyggelige skrifttype, og nogle af 80'ernes klassiske chock -effekter. Udover lidt af effekterne fra Boogeyman, med andre dimensioner. (Havde jeg nok set den som lille knægt, var jeg nok, blevet skræmt fra vid og sans). Så med de gode anmeldelser i herinde, af 2'eren, kunne det godt være at man skulle tage chancen. Problemet er bare om man så kan få vennerne med:( Og forhåbentlig takker James wan ikke af. Endelig en producent der kan sit kram;-)

Christian

Ikke efter min mening. Men den er faktisk ligeså go', hvis ikke en smule bedre (nok en smagssag). Det er i hvert fald en endnu mere ambitiøs film end den første, og den bliver smukt bundet sammen med den originale. Den byder på fed historieudvikling og nice twists som jeg garanterer man ikke så komme, hvis ikke man havde læst nogen spoilers - Og jeg vil ikke spoile noget! ;-) Jeg blev overrasket over hvor mange nye ting der kom til udspil i den. Filmen bevægede sig steder hen jeg aldrig havde set komme. Den føles klart større end sin forgænger, og er langt fra bare en gentagelse af den originale. Historien udvikler sig og bringer nye spændende ting på banen, som vil forbinde de to film på en super nice måde :-)

James Wan er virkelig blevet go' til at håndtere gysergenren! Han er også god med sine karakterer. The Conjuring var virkelig creepy, og generelt en god produktion og god film. Det er Insidious 2 også. Men The Conjuring vinder dog på uhyggesfronten, i mine øjne :-)

Alexandrauser/25299

EN SUPER UHYGGE FILM..
Ser gerne mere af den slags..

Bjerg

Heldigvis var James Wan's efterfølger til 2010's Insidious langt fra en skuffelse.

Historien ville lidt for meget end den kunne nå indenfor filmens spillelængde, men det vil Chapter 3 forhåbentlig give os svar på.

Jian

Skal se den iaften :D !! YEAH BABY!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.