Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Inside Llewyn Davis

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående melankolsk stemning. Det dramatiske udspiller sig helt overvejende i dialogen og usagte spændinger mellem personerne. I en scene ses en mand, som er faldet om på et toiletgulv. En bil påkører et dyr, men det ses efterfølgende af have overlevet. I to scener ser vi hvordan en mand uvarslet slår og sparker en anden. Da de voldsomme scener imidlertid er kortvarige og da de forulempede ses at klare sig efterfølgende, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
06.03.2014
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Inside Llewyn Davis
|

'Inside Llewyn Davis' følger musikeren Llewyn Davis, der forsøger at slå igennem som folk-sanger i New York i 1961. Men hans dybtfølte, indadvendte musik passer ikke til musikbranchen, der søger den lettere og mere optimistiske poplyd.

Det bliver derfor kun til små scenejobs på den lokale bule, og det lille pladeselskab, der tidligere har udgivet en duetindspilning med ham, tror ikke på hans fremtid som solokunstner.

Pengene er der derfor ikke mange af, og Llewyn lever fra hånden til munden og overnatter på en sofa hos sin utilfredse veninde. Trods modstanden og forhindringerne nægter den lidende kunstner at give op og sætter kursen mod en større og potentielt mere indbringende fremtid.

Trods den grundlæggende grå stemning, fornægter auteur-parrets tørre humor sig ikke. Men samtidig er ’Inside Llewyn Davis’ et nyt eksempel på, at instruktørerne på plotsiden formår at forny sig gang på gang, og i deres nyeste film foregår handlingen over en uge, hvilket ender med at blive en knivskarp pointe.

Filmen hylder den kreative bølge, der kom ud af Greenwich Village i perioden med en række folk-sange fremført til perfektion af bl.a. skuespillerne Oscar Isaac, Justin Timberlake og Carey Mulligan.

’Inside Llewyn Davis’ appellerer dog til andre end folk-entusiaster med sine bredt favnende, filmiske kvaliteter og tankevækkende plot.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (72 votes)
4.2
4.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en blødere skabning, der hensætter publikum i et nostalgisk, tilfredst nynnende humør." (Kristian Lindberg)

  • Ekstra Bladet

    "På trods af det umiddelbart traurige tema er 'Inside Llewyn Davis' en udsøgt fornøjelse fra ende til anden." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man kan trygt se den film!" (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "[...] selvom 'Inside Llewyn Davis' er mindre end et mesterværk, er den en gennemført fornøjelse." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "'Inside Llewyn Davis' er en af deres [Ethan og Joel Coens] store film. Måske endda den allerbedste." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

Endelig kommer der en film som Coen brødrene har lavet perfekt, jeg har aldrig været fan af de 2 personer, jeg vil så også gerne beskytte dem med at lave nogle okay film, ikke top top film men bare okay film.
Filmen her er en fortjents hyldest til musikken om omkring de mennesker som gerne ville være sig selv og ikke andre.
En virkelig god histore synes jeg, godt fortalt, godt skuespil osv

Virkelig fortjent at den fik 2 Oscar ( kunne godt haft fået flere )

Erik F

"Fargo", "Big Lebowski" og flere andre af Coen-brødrenes film, hører til blandt mine yndlingsfilm. De to brødre, der selv skriver, instruerer, klipper og producerer deres film, har en karakteristisk afvæbnende, sort humor og ironi, også når de - som det ofte er tilfældet - skildrer livets mere dystre sider. Deres hovedpersoner er ofte lidt skæve og utilpassede, men portrætteres næsten altid med en empati, der gør at man alligevel kommer til at holde af dem.

Det er ikke tilfældet med "Inside Llewyn Davis". Brødrene har tydeligvis været i ondt lune, da de skabte filmen, for det er den rene nedtur for den heller ikke særligt sympatiske hovedperson, folkemusikeren L.D., der efter at have mistet sin musikalske makker - han kastede sig ud fra en bro - har svært ved at holde karrieren kørende. Han er kort sagt på spanden og udnytter groft sine gamle venner gæstfrihed. Han låner deres sofaer, lukker deres kæledyr ud, gør sin ekskæreste gravid, overfuser sine kollegaer og må til sidst sande, at han er nødt til selv at tage et ansvar for sit liv.

En af Coen-brødrenes yndlingskuespillere, John Goodman (The Dude's bowlingpartner fra Big Lebowski) er med i en mindre birolle, hvor han som sædvanligt stjæler hele opmærksomheden. Her som narkovrag og ærkedumt svin, der som bagsædepassager gør bilturen fra New York til Chicago til en noget af en prøvelse for vores hovedperson, der undervejs udsættes for kaskader af ætsende, onde spydigheder.

Tidsbilledet af New Yorks kunstermiljø fra perioden lige før folkemusikken fik sit store kommercielle gennembrud med Bob Dylan fungerer fint, og undervejs hører man en masse iørefaldende akustisk musik, så selv om filmen er mørk og depressiv, er der også lidt at glæde sig over.

Wayne

Folkmusic med en kant af blues.

Det er så trist at det får en kant af galgenhumor.

Coen brødrenes galskab lurer hele tiden, under den hårde virkelighed.

Nikolaj

Den var utrolig god.

Den følger jo bare en sanger i starten af tresserne, men måden den er lavet på er genial.

Det er både en humoristisk, interessant, og meget smuk historie.

Og Oscar Issac han burde nok havde vundet en Oscar for den rolle.

Amalie

En dejlig film med varme og grin.

En melankolsk fortælling om en mand der prøver at finde vejen i sit liv. Alt hvad der er trist i den bliver gengældt af smarte replikker og sarkasme.

Den skal helt sikkert ses igen på en regn vejrs dag med en kop the i hånden. Kombination af humoren, musikken og den lille del af et menneskes triste liv minder mig om filmen "once" dog er kærligheden her, kun til hans musik og ikke noget andet.

En skøn Coen film som jeg varmt kan anbefale. :)

Lineuser/497459

En okay film som tidsfordriv, men dog ikke en film jeg synes er værd at bruge penge på. Filmens indhold er begrænset og alt foregår i et ualmindeligt langsomt tempo. Det lykkedes mig aldrig at blive rigtig grebet af denne film og finde ud af hvad filmens budskab er. Som en der normalt kan lide at se de fleste film og sjældent bliver skuffet, må jeg indrømme at denne film ikke lige var mig. Kedelig og for lang, taget filmens indhold i betragtning. Filmens hovedperson spiller dog fantastisk godt, hvilket hæver niveauet en smule.

Jeppe

Musikalsk vidunder af Coen-brødrene, der med ’Inside Llewyn Davis’ er tilbage med endnu en humoristisk fortælling om en folkemusiker i New York i 1961, som har talentet, men som i stedet formår at spænde ben for sig selv og sin nærmeste omgangskreds med tilbagevendende skuffelser. Se den, hvis du vil se Justin Timberlake give den gas som folkemusiker.

Læs flere anmeldelser på filmpuls.dk: http://filmpuls.dk/category/filmanmeldelser/

Maria

Skæv film, er ikke helt sikker på at jeg forstod filmen helt. Men musikken er god og så er jeg stor fan af katten. Ps. Man fryser ekstra meget når man sidder i en semi kold biografsal og ser filmen pga al den sne og kulde. ;)

S. Rico

Jeg har aldrig været særlig vild med folk music, men dennne musikfilm er nu en ganske god reklame for det. Og Oscar Isaac er helt forrygende god i rollen. Af en Coen Brothers film at være synes jeg dog den er en skuffelse. Jeg forventer mere fra deres hånd.

Kenneth

Jeg havde fornøjelsen af at se filmen som forpremiere i Berlin i Kino International. Det var egentlig mest for at se en film i denne legendariske biograf, og altså ikke fordi jeg er specielt Coen afficionado.
Filmen var usynkroniseret (!), kulsort, trist og fyldt med god musik.
Oscar Isaac er blændende. Se den !

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.