Italienske soldater lider store tab i hårde kampe under 1. verdenskrig. Men Francesco Rosis fokus i ‘Ingenmandsland’ er primært på krigen i krigen – den psykologiske indre krig.

Hvad gør voksne mænd ligeglade med deres skæbne, at de til sidst ikke engang gider at krybe langs jorden, når de bevæger sig op fra skyttegravens beskyttelse, men i stedet går oprejst mod fjendens maskingeværer?

Filmen modtog hård kritik i samtiden på grund af portrætteringen af de italienske soldaterskæbner under 1. verdenskrig. Måske fordi Francesco Rosis filmatisering af Emilio Lussos roman ikke forherliger eller glorificerer indsatsen under krigen.

Soldaterne kæmper indimellem det bedste, de har lært – men som oftest i fuldstændig meningsløse kampe, som det var særligt kendetegnende for 1. verdenskrigs udørks-skyttegravsslag.