Filmen 'Inderst inde' giver svaret på, hvad der foregår inde i hovedet på dig selv og andre mennesker.
Pigen Riley er netop flyttet med sine forældre til San Francisco, og hendes følelser er naturligvis flyttet med. Inderst inde, altså i hendes tanker, bor der nemlig fem grundlæggende følelser, der får Riley til at tænke og gøre enten det ene eller det andet.
Deres navne er Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede. De findes i alle mennesker, men særligt Glæde er gået en hård tid i møde hos Riley, der savner sin gamle by og venner. Rileys følelser er dog noget ganske særligt, og sammen drager de ud på et eventyr i forsøget på at gøre hende glad for sin nye tilværelse.
Pixars 15. film er deres mest ambitiøse til dato. I filmen sættes ansigt på en række fundamentale menneskelige følelser, og deres daglige arbejde i de forskellige personers tanker. Det kan lyde indviklet, men der er stadig tale om en animationsfilm for langt det meste af familien.
'Inderst inde' har høstet ros fra alverdens kritikerne siden den fik urpremiere i Cannes. Den er instrueret af Pete Docter (manden bag Monsters Inc. og Up), og filmen vises med både dansk og original tale. (copyright: kino.dk)
Spændende og god familie film. Der spiller på alle følelser. Og jeg kneb en lille tåre. Synes den var humoristisk og kærlig.
Mine børn elsker specielt vrede som de virkelig synes var sjov. Jeg har børn på 3, 6, og 8 år og især den mindste er glad for filmen
Inderst inde er en super fed film som både børn og voksne får en stor oplevelse ud af
Så nuttet. God til at illustrere følelser og sætte billeder på nogle ting, der måske kan være svære at forklare. Samtidig et par enkelte gode jokes, som børn måske ikke lige fanger, men voksne kan finde ret sjove ;)
Min dreng på 5 er vild med den og elsker den måde følelser bliver vist frem og har givet ham mere forståelse og en del snakken har vi haft om følelser.
Gode ting til tanker og forståelse for børn.
(Kunne være sjov med en 2'er når teen alderen kommer)
Filmen Inderst inde er en virkelig sød film, og jeg elsker animationerne. Det er helt klart en børnefilm for den fangede mig ikke 100 procent, men hvis man har børn, så er den helt sikkert et hit. Men det er lidt for meget fantasi til mig ;)
God historie og søde karakterer. Kan være med til at hjælpe børn forstå deres følelser, super godt lavet!
Super original og også informativ på en stille og rolig ikke belærende måde. Det er familien nye yndlingsfilm, en ny Wall-E ;-)
min kærlighed til denne film kan ikke beskrives med alfabetets ord
Bruger anmeldelser (132)
Skriv din egen anmeldelse