Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Independence Day: Resurgence

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående dramatisk og truende stemning. Den indeholder talrige scener med krigshandlinger, skydning, eksplosioner, bygninger, der styrter sammen og monstre, som angriber. Langt de fleste voldsomheder udspiller sig i forbindelse med anonyme mennesker set på stor afstand. Der er imidlertid også voldsomme scener, hvor personer, vi har lært at kende, er involveret: En person slår en anden i gulvet. En mand sidder med sin sårede ven, mens denne dør. En person ser et nærtstående familiemedlem styrte i døden. Da de mange dramatiske indslag imidlertid er afbrudt af roligere passager, og da filmens centrale personer er stærke og handlekraftige, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
23.06.2016
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Independence Day: Resurgence
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D, Seniorbio, Level 7 - 2D, Level 7 med intro - 2D
|

I science fiction-filmen 'Independence Day: Resurgence' er det 20 år siden rumvæsner angreb Jorden.

Menneskeheden lever nu i fred og har ved hjælp af fjendens teknologi endda udviklet nye våben, så planeten kan klare endnu en invasion.

Men da rumvæsnerne vender tilbage, er det med en fornyet styrke og i et uovervindeligt stort antal, så selv det moderne forsvar synes utilstrækkeligt. Nu er det op til et par modige mænd og kvinder at tage kampen op imod truslen udefra og sørge for verdens overlevelse.

'Independence Day: Resurgence' er en fortsættelse til kæmpehittet Independence Day, der satte nye standarder for effekter på film - navnlig med den ikoniske destruktion af Det hvide hus. Efterfølgeren er igen instrueret af katastrofefilmseksperten Roland Emmerich.

Will Smith, der spillede hovedrollen i originalen, vender ikke tilbage, men det gør Jeff Goldblum og Bill Pullman til gengæld. De får selskab af unge nye talenter som Liam Hemsworth (The Hunger Games) og Maika Monroe (It Follows). (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1060 votes)
3.8
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det virker samlet set ret dovent, selv om [...] at Emmerichs nye, oppustede rumkrigsfilm leverer til husarerne i biograferne, der ikke kræver mere end cola, popcorn og mere af det samme." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Midt i dette hav af specialeffekter og gentagelser holder instruktøren [...] fast i humoren og menneskeligheden." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... befriende skamløs i sin brug af virkemidler, hvor der trykkes på turbopedalen fra start til slut." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Filmen sammenvæver flere handlingstråde, der samles til sidst, og det er nødvendigt med de karakterdrevne indslag mellem de mange, lange eksplosioner og computerskabte kampscener." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Effekternes størrelse og kvalitet taler for, at resultatet bliver en succes for en film, hvor Jeff Goldblum som en af de få også leverer fint spil." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Gitte <3user/16815

Troede ikke, at de kunne komme godt afsted med en 2ér, men det har de nu gjort meget godt

filmkorn.dk

Jeg ved ikke, hvordan det er lykkedes at lave en fortsættelse, der har kostet mere end det dobbelte af den første film, og som er så umådeligt meget ringere, uden at nogen har hevet i den intergalaktiske nødbremse.

Independence Day: Resurgence er absolut et makværk, hvor blandingen af trivielle effekter og en manglende begejstring fra skuespillere og crew har skabt en ufattelig kedelig fjært af en film.

Jeg har sjældent kedet mig så meget.

marcouser/554500

Jeg har sjældent været så enig

Tommy

Jeg er en stor fan af indenpendence day og havde længe set frem til denne film.

Jeg giver den 5 stjerner, fordi jeg på mange punkter synes at den levede op til min forventninger.

Dog er den ikke på højde med 1´eren - Men helt sikkert en tur værd :)

rene

Mega fed film skal ejes på blu Ray 3d og 4k

Martin

Det var med ret høje forventninger, jeg satte mig i biografstolen for at se opfølgeren til vel en af de bedste film jeg har: Independence Day (1).

Ingen tvivl om at det er en vellykket 2'er, meen der er nu stadig et stykke op til niveauet på den første. Forventningerne var ærligt også ret høje - og måske netop derfor svære at indfri.

Og så savnede jeg virkelig Will Smith som hovedperson i filemen - det gjorde han RIGTIG godt i den første.

Men den er absolut stadig værd at se - jeg kommer nok bare ikke til at se den mange gange, ligesom jeg har set den første vel 4 - 5 gange.

Kim

...men jeg ku' ikke lade være...

Du siger 4-5 gange er mange gange at have set 1'eren, og det fik mig lidt til at grine. Altså ikke grine af dig, men når JEG har set en film mange gange, så snakker vi MINIMUM 10 gange, og i ID4's tilfælde er jeg temmelig sikker på, at jeg ikke har set den færre gange end 30...! :-D Til sammenligning har jeg set The fifth Element over 50 gange, og Return of the Jedi over 100 gange...! ;-)

Synes bare lige det var sjovt at nævne...! :-)

Fedt at du ku' li' ID4-2 !

Henriette69

Martin synes at 4 - 5 gange, er mange gange at se en film, så er det jo sådan det er. Synes jeg egentlig ikke du kan tillade dig at grine af. Ved godt du skriver at det ikke er ham du griner af, meeeeeeenn....

The Dude

og to er endda i overkanten

marcouser/554500

jeg kunne ikke beslutte mig for om den skulle have en eller to. Mest fordi den måske lige er en tand bedre end warcraft (*). Men nej det er simpelthen for elendigt det her. Jeg føler mig snydt og havde bedt om pengene tilbage i Bilka hvis jeg havde købt en vare af så dårlig kvalitet. Man burde sælge denne film til halv pris, så ville jeg godt give den to stjerner.

Det er simpelthen så klichefyldt og unødvendigt. Alt for mange små historier der ikke hænger sammen. Alt hvad etteren kunne går galt her

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.