I filmen 'Hypnotisøren' efterforsker kriminalkommissær Joona Linna (Tobias Zilliacus) et brutalt mord på en familie. Familiens yngste, en 15-årig dreng, har overlevet og er det eneste vidne, men hans liv hænger i en tynd tråd.
Storesøsteren er forsvundet sporløst, og Linna har en formodning om, at hun flygtede fra morderen i sidste sekund, og at hendes liv nu er i fare. Kommissæren opsøger derfor psykiater Erik Maria Bark for at hive informationer ud af drengens underbevidsthed via hypnose.
Michael Persbrandt spiller psykiateren med adgang til underbevidstheden, og måske har drengen svaret på, hvor søsteren befinder sig, eller hvem der står bag det brutale mord på hans familie.
Lasse Hallström er egentlig fra Sverige, men har været på udflugt i Hollywood de seneste mange år, og instruktøren har ikke lavet en svensksproget film siden 'Mere om os børn i Bullerby' fra 1987.
'Hypnotisøren' markerer Hallströms tilbagevendende til sit hjemland. Filmen er en filmatisering af ægteparret Ahndorils kriminalroman, som de har skrevet under pseudonymet Lars Kepler.
Den Svenske skuespiller var god, kunne være sent i fjernsynet, filmen var for lang, men en god handling
Spændende film, man bliver fanget af den... Virkelig værd at se..
Hypnotisøren er en ganske god nordisk thriller, der var både hvin og piger der holdt sig for øjnene under vejs da jeg var inde at se den, dette skal ses som en indikator for at Hypnotisøren formår at holde en fin spændings kurve igennem det meste af filmen.
Der er dog et par knaster undervejs, som jeg dog ikke kan komme nærmere ind på uden at røbe en del af handlingen, men det ændre ikke på at Hypnotisøren bestemt værd at se, også selv om den ikke er særlig tro imod bogen (har jeg hørt)
Lidt for langtrukken - der kunne sagtens være fjernet min. ½ time uden at miste noget af handlingen. Der var ikke meget udvikling i filmen og kun de sidste 10 minutter var spændende.
Mine forventninger var nok for store havde ventet mig noget helt andet af Lasse Hallström, jeg var på et tidspunkt selv ved at falde i søvn,Persbrandt var noget søvndyssende,jeg manglede lidt flottere "billeder"der kom så lidt til sidst men nej dette er en film man glemmer meget hurtigt.
Bruger anmeldelser (44)
Skriv din egen anmeldelse