Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Hidden Figures

Tilladt for alle
Filmen har et overvejende roligt forløb. Den indeholder dog enkelte dramatiske scener med eksplosioner og farefulde situationer i rummet. Da ingen kommer til skade og filmen i øvrigt har en varm stemning, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
26.01.2017
| |
2 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hidden Figures
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Det biografiske drama ’Hidden Figures’ følger tre kvindeelige, afroamerikanske matematikere, der trodser de mange fordomme forbundet med både deres køn og race.

De arbejder for NASA, som såkaldte menneskelige computere, og laver udregninger for de hvide, mandlige ingeniører i forbindelse med rumkapløbet i 1960erne.

Kvinderne stiger hurtigt i graderne, men bliver til stadighed mødt af modstand. Da opsendelsen af rumkapslen Friendship 7 nærmer sig, samt ankomsten af en ny IBM-computer kommer deres matematiske kompetencer i høj kurs, og de må både lære nye teknikker og opfinde en helt ny matematik for at hjælpe den første amerikanske mand i kredsløb om Jorden.

Efterhånden dukker der flere fortællinger om kvinders hidtil ukendte indflydelse i historien op. Tidligere har filmen Niceville behandlet temaet om afroamerikanske kvinder, der arbejdede som tjenestepiger for de rige hvide i sydstaterne.

’Hidden Figures’ fortæller således en vigtig historie om bedrifter i 60erne, der hidtil har været forholdsvis ukendte. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (544 votes)
4.9
4.4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Netop de scener hvor Theodore Melfi tør stille skarpt på samtidens køns- og racemæssige problemer står stærkest. Her er der noget på spil. Her har skuespillerne noget at arbejde med." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... i modsætning til diverse andre film om historiske genier [...], hvor opmærksomheden ofte afledes af privat drama, så lader 'Hidden Figures'-instruktør Theodore Melfi blot historien tale for sig selv." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "En vaskeægte feel-good film." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Den er velspillet, velskrevet og selvfølgelig også velmenende, men ikke på noget tidspunkt er den for meget. Den er morsom og underholdende, og så har den både historisk og nutidigt bid." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Hidden Figures' er rendyrket røvcharmerende 'empowerment cinema', som man kalder det, fyldt med styrke ..." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "'Hidden Figures' har held til at sige noget væsentligt om den racistiske fortid og kampen for ligestilling. Modsat direkte fremstillinger – som [...] 'Selma' (2014) – vælger Melfi en positiv omvej, der lokker strejferne til." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Liza

Siden start oktober, hvor jeg så traileren til filmen, har jeg glædet mig som et lille barn, der ikke kan vente på at and og ris á la mande er spist, så julegaverne kan blive åbnet. Og forventningerne blev helt indfriet.
Med humor formår filmen at fortolke, hvor grelt det stod til med raceadskillelsen. Så selv om det er en dyster behandling af sorte kvinder, så er det stadig fremstillet i en let tone, så man ikke sidder og er fuldstændig forarget. Og man burde være forarget.
Samtidig er det dejligt at tænke på, at disse kvinder rent faktisk gjorde noget helt fantastisk for rumprogrammerne og opnåede utrolige personlige resultater.
Hollywood har muligvis forskønnet historien en smule, som de har for vane, men det hindrede ikke mig i at knibe en tåre et par gange, samt allerede en halv time inde i filmen, at vide, at den film kommer til at være i min DVD samling.

Tanjasl

En vigtig historie bliver gengivet i denne letspiselig film. Filmen giver et indblik i de udfordringer ikke alene kvinder men afroamerikanske kvinder måtte udstå i 60'erne, dog serveret med charme.

S. Rico

Jeg kan sådan set godt forstå, at der er folk, der synes, at dette er en fantastisk film. Det er nemlig en super charmerende og sjov feel-good movie med et sympatisk budskab. Men det er også en meget forudsigelig film uden rigtig noget på spil.

De tre unge super intelligente kvinder har allerede ved filmens start foden indenfor hos NASA, og det er oplagt for enhver, at det herfra kun vil gå fremad. De møder selvfølgelig lidt modstand undervejs, men det er ikke meget - og i hvert fald ikke nok til, at der kan laves en dramatisk historie ud af det. Så i stedet fokuseres der gennem hele filmen på en masse komiske scener, hvor vi kan sidde og klappe i vores hvide danske hænder, mens vores sorte hovedpersoner sætter de hvide NASA ansatte på plads med deres overlegne intellekt. Det er simpelt hen for letkøbt og billig humor af den slags, man ellers mest ser i en dansk folkekomedie. Og det er så politisk korrekt, at det bliver alt for sukkersødt.

Filmen forsøger dog også at tilføre noget egentlig spænding, nemlig i form af astronauternes forskellige banebrydende missioner i 1960’erne. Det fungerer muligvis fint nok, hvis man aldrig har set The Right Stuff. Men har man set storfilmen om John Glenn, Alan Shephard, Gus Grissom og Chuck Yeager, så ved vi godt, hvordan det går - og astronaut scenerne i Hidden Figures er kun en skygge af den ”rigtige” film om disse helte.

Jakob P.

Hej S. Rico

Det er god anmeldelse du har lavet af Hidden Figures, og jeg kan sagtens følge dig et langt stykke hen ad vejen. Dog vil jeg sige til dig, at hvis du skal forvente noget til en film, så er det klogest at afstemme dine forventninger inden du går ind og ser filmen. Ellers er der nemlig større chancer for at blive skuffet, hvis du forstår hvad jeg mener.

Det bedste er jo, ifølge min mening og efter min personlige overbevisning, at gå ind og se en film uden nogen forventninger overhovedet. Det er det bedste, og det tror jeg også godt at du ved.

Men god anmeldelse du har lavet, og du har selvfølgelig ret og lov til at have din mening.

Med venlig hilsen
Jakob Poulsen

Henriette69

En vigtig historie fortalt af Hollywood, og jeg syntes den var blevet til en rigtig rigtig god spillefilm, med troværdige skuespillere, som hver især får det bedste frem i deres karaktere.
Skræmmende at det ikke engang er 60 år siden at mennesker ku' få sig selv til at behandle andre mennesker sådan. Og der kæmpes stadig kampe for lige rettigheder for alle mange steder over hele verden

Louiseuser/509413

Kan varmt anbefale filmen.

Maria

Jeg er ganske tilfreds med resultatet af "Hidden Figures" og kan i den grad forstå at den har fået anerkendelse til diverse prisuddelinger. Jeg var meget rørt over historien og føler med de tre kvinder. Klart anbefalelsesværdig!

Lotteuser/516552

.... og gode skuespillere

Claus

"Hidden figures" er nok den beste film der viser hvor meget folk i 60 érne var over for afrikanske folk, de måtte finde sig i lidt af hver skærme af tænke på. Så det er bare ekstra skønt af se at denne film har nogle stærke kvindelig roller. Taraji P. Henson, Octavia Spencer og Janelle Monáe giver virkelig ders roller liv, man føler med dem hele vejen. Hvordan de skal kæmpe for deres rettigheder til bare at være menesker samt at blive set for mere end bare nogle sorte menesker som ikke kan noget. Man får en glædes tår når Katherine G. Johnson" spillet af Taraji får et midlertid job som tjekker om alt er i orden men hurtige får dem på rette kur mod månen. samt "Mary Jackson" spille af Janelle bliver den første afrikanske kvinde ingeniør og "Dorothy Vaughan" spillet af Octavia som bliver også afrikanske it-ingeniør kvinde. matematikken er nok rigtig jeg er ikke den kloges til mat. men det påvirker ikke denne anmeldelse bare rolig, Kevin Costner er også rigtig god i rollen som chef for NASA rum program, samt alle bi-roller fanatisk det eneste negative der er ved filmen er at vi ikke for forklaret så meget om der famile liv. ellers rigtig god film "hidden Figures" får 5 ud af 6 samt et A for mig.

Peter

Der var mulighed for at lave en fin film og emnet men det hele ender en klæbrig masse.
Et egentligt interessant emne bliver totalt uinteressant - ærgerligt nok.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter