Cookie- og Privatlivspolitik

Headhunter

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
28.08.2009
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Headhunter
|
I 'Headhunter' er den 35-årige, tidligere erhvervsjournalist Martin Vinge blevet en succesrig headhunter med et kompliceret privatliv.

I al fortrolighed bliver han kontaktet af den gamle N.F. Sieger, koncernchefen for Danmarks største rederi- og olieimperium.

Sieger bestiller Martin til at finde en alternativ arvtager til virksomheden, frem for hans egen søn, Daniel Sieger, som egentlig er koncernens kronprins.

Martin kaster sig ud i at finde den person, som skal kunne leve op til den gamles krav om at kunne føre dynastiet ind i en ny æra.

Han opdager dog snart at den gamle direktør har andre agendaer og inden længe bliver Martin trukket ind i et brutalt og uigennemskueligt magtspil bag limousinernes og bestyrelseslokalets tonede ruder.

'Headhunter' har Lars Mikkelsen i hovedrollen som Martin.

Obs: Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1782 votes)
4.2
4.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... mørk, sammenbidt og målrettet, den holder sig fra distraherende digressioner, den undgår modsat mange andre thrillere et alt for tydeligt præg af konstruktion, og som Martin Vinge har den i Lars Mikkelsen en skuespiller, der bedre end nogen anden i landet fremstiller kølig intelligens og benhård selvkontrol. Han er fremragende." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "... rammer thrillergenren rent - uden dog at være synderlig original eller bemærkelsesværdig." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Glat, flot og tjep. ... så effektiv en spændingsfilm, at den ligner en amerikansk re-make. Visuelt stærk, solid i plottet og godt spillet... " (Birgitte Grue) ()

  • Ekstra Bladet

    "Med makkerparret Mikkelsen og Moritzen i indlysende front. Det slår simpelt hen gnister mellem de to." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "... det er de herrer Mikkelsen og Moritzen, der løfter filmen til tops." (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "... på alle måder en god og gedigen dansk genrefilm i en virkelig svær genre. Og det er altså hverken hvert eller hvert andet år, vi får lov til at se sådan én." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pia

dog lidt langsommelig. Dialogen er til tider svær at forstå/høre.

Lar Mikkelsen spiller suverænt. 6 stjerner til ham

Maibrittuser/545169

den var spændende fra start til slut. fantastisk godt skuespil og et godt komplot. den bedste danske film, jeg har set rigtig længe, og jeg skal helt sikkert se den igen

Tigerdyret

Lars Mikkelsen spiller super godt . Danske film er tit undervuderet, syntes vi gør det godt i Danmark ! En film man godt kan se to gange.

Niklas

Top skuespillere, men ringe manuskript.

Annica

Rigtig god film.

Ellyuser/212085

God film men ikke en af dem man ser mange gange.

Lasseuser/14220

God historie, godt fortalt, rigtig godt spillet....se den !

Christina

Aldrig har Lars Mikkelsen været bedre. Jeg var dog ikke overrasket over slutningen.

Jomfruen

Jeg havde ikke de store forventninger til filmen.
Men hold da op,hvor var den spændende.
Lars Mikkelsen bliver bedre og bedre.Ydede en troværdig præstation,
og Henning Moritzen i topform.
Blev rigeligt underholdt

Idauser/190048

Der er mange der sammenligner den med Kongekabalen, og af danske film så er det måske i sammen genre, men Kongekabalen er meget bedre, interrasant og spændende. Jeg synes simpelthen at Headhunter er så kedelig, der sker så lidt hele filmen igennem. Den sagde mig virkelig ingen ting. Det bedste i filmen er Lars Mikkelsen som spiller rigtig godt og den scene jeg bedst kunne lide som jeg syntes var sjovest er den scene hvor ham den gamle spørger om han godt kan lide softice og så sidder de på en bænk ved havnen og spiser is, det er en sød scene der virkelig får en til at kunne lide den gamle.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.