Cookie- og Privatlivspolitik

Hamilton

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hamilton
|

Broadway-musicalen 'Hamilton' handler om USA's grundlæggere - heriblandt Alexander Hamilton - der gennem moderne sange fortæller historier om racisme og uretfærdigheder i det nye Amerika. Instruktøren Thomas Kail har fanget den prisvindende musical på film, der er tilgængelig på streaming d. 15. september. 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2 votes)
4.5
0

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Som kejseren sagde til Mozart i Amadeus. For Hamiltons vedkommende kan det rettes til: "Too many words". Mit problem med denne musical er nemlig, at man konstant bliver bombarderet med ord i en grad, så det er udmattende. Jeg kan godt lide rap musik og hip-hop, men hvis man er tvunget til hele tiden at skulle kunne forstå hvert et ord for at kunne følge med i handlingen, så bliver det altså for meget.

Det er ikke så meget et problem i 1. Akt, for her handler det bare om Uafhængighedskrigen, og den kender de fleste folk lidt til. Men hele 2. Akt handler om politik og retssager, som er ret uinteressant og ubekendt for ikke-amerikanere. Så her er man tvunget til at følge skarpt med. Og selv om jeg gjorde det, så var det stadig svært at følge handlingen 100% - simpelt hen fordi musicalen forudsætter, at man er bekendt med historien på forhånd. Eksempelvis gøres der et stort nummer ud af, at George Washington ikke stillede op til præsident igen i 1700 grønhvidkål. Og hvem skulle så blive den næste præsident? Who gives a fuck? Well, det gør det amerikanske publikum jo nok, for det er en meget amerikansk-patriotisk fortælling.

Ok, måske er historien i en musical ikke det væsentligste. Det handler selvfølgelig primært om musikken. Og den fejler på sin vis ikke noget. Det er alt sammen yderst professionelt og teknisk dygtigt udført. De tre hovedroller der spiller Hamilton, Aaron Burr, og Thomas Jefferson, er alle super charmerende og gør et imponerende stykke arbejde. Der er en række gode omkvæd, man kan synge med på. Det meste er dog standard hip-hop rap, der flyder fantastisk godt, men som også bliver noget ensformigt.

De tre stjerner er en erkendelse af kvaliteten bag værket. Min oplevelse var desværre noget lavere.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter