Cookie- og Privatlivspolitik

Habemus Papam

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
12.07.2012
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Habemus Papam
|

I filmen 'Habemus Papam' kommer det som en stor overraskelse for de fleste, at den anonyme kardinal Melville (Michel Piccoli) bliver valgt til ny pave.

Dels får han titlen foran alle de oplagte kandidater. Og dels ønsker han slet ikke at påtage sig det ærefulde hverv.

Den nye pave rammes af et akut anfald af panisk angst, da han skal holde sin første tale på Peterspladsen i Rom. Først beder man til Gud om at løse problemet.

Da det ikke hjælper, må Vatikanets talsmand (Jerzy Stuhr) krybe til korset og tilkalde en psykoanalytiker (Nanni Moretti). Da det heller ikke hjælper, stikker paven af for at finde ud af, hvem han er, og hvad han skal stille op med den uvante udfordring.

I 'Habemus Papam' er Nanni Moretti tilbage som både skuespiller, producer, manuskriptforfatter og instruktør - de samme arbejdsroller han fik så stor ros for i forbindelse med filmen 'Sønnens værelse' fra 2001.

Denne gang har han overleveret hovedrollen til den 86-årige Michel Piccoli, der i sin lange karriere bl.a. har spillet med i legendariske film som 'Le mépris' (1963) og 'Dagens skønhed' (1967).

'Habemus Papam' blev vist på Cannes Filmfestivalen i 2011, hvor den deltog i hovedkonkurrencen.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (5 votes)
4
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "En del af satiren i 'Habemus Papam' er temmelig indforstået... Men det forhindrer ikke 'Habemus Papam' i at være fornøjeligt selskab." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Måske er filmen god og sjov, hvis man er katolik eller fascineres af katolicismen. Ellers udstiller og understreger den blot hykleriet, eskapismen og det barnligt-eventyrlige ved religion." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... frem for alt lykkes det instruktøren at favne det tvivlende menneskes indre uro - katolik eller ej - og på den led er 'Habemus Papam' ikke en religiøs film. Det er snarere et humoristisk og begavet portræt af en tvivler." (Kirstine Krefeld)

  • Jyllands-Posten

    "Når filmen alligevel er til at holde ud, skyldes det ene og alene et glædeligt, opløftende og taknemmeligt gensyn med den fantastiske Michel Piccoli." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Det er umoderne, men absolut befriende med en humor, der bygger på respekt for de mennesker, man gør grin med." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er en forbavsende mild satire... Så først er man skuffet og synes, at Moretti taler uden om sagens kerne. Anden gang kan man bedre se Habemus Papam for, hvad den er: en eftertænksom komedie om, hvad det vil sige at komme i tvivl." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hassel

Flot filmet, god humor, super skuespilpræstationer, og dejlige karakter - det lyder jo alt sammen godt, men problemet er at man bliver indført i alle disse menneskers liv, og man føler for hver og en af dem, men så lige pludselig er filmen slut, mens langt de fleste spørgsmål er ubesvaret.

Da filmen var færdig havde jeg det som om jeg havde set en halv film. Uden tvivl en god halv film, men slutningen kommer alt for brat.

rene

Filmen var egentlig udmærket, men ikke en film jeg normalt selv ville havde valg, men en god humor, med respeckt for dem man laver sjov med

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.