Thrilleren 'Good Time' følger den kriminelle Connie, der efter et mislykket bankrøveri får anbragt sin demente bror Nick i spjældet.
Nu gælder det for Connie om at få sin bror ud hurtigst muligt, men da han selv er eftersøgt af politiet, bliver det en lang nat i New Yorks gader.
'Good Time' har Robert Pattinson i hovedrollen som den unge mand på flugt, og Nick spilles af Benny Safdie, der sammen med sin bror, har instrueret filmen.
Hovedrolleindehaveren slog igennem med Twilight-franchisen, som den lækre vampyr Edward Cullen. Sidenhen er han blevet anerkendt for sit skuespil, og hans præstation i filmen er bl.a. blevet sammenlignet med Robert De Niro i Taxi Driver.
Safide-brødrene fik en Guldpalme nominering til Cannes Film Festival 2017, men det var Ruben Östlund, som løb med statuetten for The Square. (copyright: kino.dk)
Inden Safdie brødrene for alvor blev verdenskendte med deres lille mesterværk Uncut Gems, lavede de Good Time med Robert Pattinson. Den er lidt i samme boldgade – dvs. en thriller, hvor man følger vores hovedperson gennem en meget stressende nat i New York.
Men i modsætning til Uncut Gems så er vores hovedperson i Good Time (Connie, spillet af Robert Pattinson) en kriminel, der sagtens kan slå fra sig. Og eftersom han desuden er noget af en ”douchebag”, så bliver man aldrig nervøs på hans vegne. Og derfor bliver filmen aldrig rigtig spændende.
Man kan dog ikke tage fra den, at det er en fed og intens film, og at Robert Pattinson spiller fremragende.
Bruger anmeldelser (1)
Skriv din egen anmeldelse