Cookie- og Privatlivspolitik

Get Out

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en truende og mystisk grundstemning og indeholder en del scener med voldsomt og skræmmende indhold, og der benyttes ofte gyser- og chokeffekter på billede- og lydside. I en scene vågner en hovedfigur op fastspændt til en stol, og det går op for den desperate person, at han skal udsættes for et voldsomt kirurgisk indgreb mod sin vilje. I en anden scene ses, hvordan en person får skåret hovedbunden op med skalpel og kraniet åbnes ved brug af sav. I en tredje scene ses en mand blive skudt i hovedet. Der er desuden en del brutale overfald og kampe, hvor personer slås ned eller spiddes med våben og genstande. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
30.03.2017
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Get Out
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

I gyseren ’Get Out’ er Chris nervøs for at møde sine svigerforældre for første gang. Men han bliver endnu mere ængstelig, da han finder ud af at kæresten, Rose, ikke har nævnt for sine hvide forældre, at han er sort.

Da de ankommer til det afsides landsted, forsikrer de Chris, at de er liberale, og at han har intet at bekymre sig om. Alligevel opfører de sig upassende og direkte besynderligt.

Morens underlige insisteren på at hypnotisere Chris, så han kan kvitte smøgerne, og de to sorte ansatte, der bliver ved med at stirre på ham, forstærker mistanken om, at noget er helt helt galt...

’Get Out’ er blevet rost for sit indspark i racedebatten, og filmen blander satire med gyserelementer, der effektivt skaber en grundlæggende paranoia. Jordan Peele er nok mest kendt for sit humoristiske arbejde, men med den uhyggelige debutfilm markerer han sig som kompetent instruktør. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1125 votes)
5.2
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Get Out' leger dygtigt med publikums forventninger til såvel horrorfilmen som det psykologiske drama og komedien ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Instruktørdebutanten, komiker Jordan Peele, har skrevet og lavet en original humoristisk gyser om racisme og hykleri." (Michael Lind)

  • Filmland P1

    "... et glimrende udgangspunkt for en seriøs debat om tunge emner. Sjældent har en svær diskussion været så forfriskende og sjov at se på." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "... filmens racismekritik såvel som detaljer og bipersoner løfter [...] den demonstrativt overdrevne pointe over i en slags realistisk samtidsrum." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mads

Blid SPOILER - råde dig kun til at læse hvis du har set filmen!!!

Voldsomt god og twistet ny-version af 1967'ernes Guess Who's Comming To Dinner. Der næsten flawlessly kombinere gyser med thriller og comedy og indie arthouse genrene. Anbefalelsesværdig på det groveste. Glæder mig til at se den igen for nu at lede efter de mange skjulte beskeder der gemte sig i filmen.
Opdateret efter at have set den for 2. gang: læg mærke til symboliken i scenen med når Rose spiser kornflakes (fruit loops) og mælken, brugen af farver på tøjet og mobilntelefon, bomulden i sofaen, den asiatiske gæst etc.! Elsker at instruktøren har tænkt nøje over de scener han ville have med i filmen og alle de andre betydninger de valgte scener egentligt har!!

Laurauser/1437318

Mærkværdigt plot/historie. Realistiske skuespilspræstation. Vilde visuelle scenarier. Perfekt iscenesatte sange. Som i sidste end udgør en skræmmende god film, der sent kan glemmes.
Jordan Peele leger med vores forudanelser nonstop på de 104 minutter filmen vare.
I helhed et lille originalt mesterværk, der både er melankolsk men også underligt sjov.

Skoer F!lmseeruser/1283950

Det er virkeligt svært at placere Get Out i en bås og sige at den kun høre til én genre. For efter min mening er den en suverænt mixet psykologisk, komisk, romantisk, gyser drama krimi thriller. Alt i alt en oplevelse man sent vil glemme, og som jeg især anbefaler bliver set med et publikum på det store lærred.

Pia Bundgaard

Jeg har givet filmen 4 stjerner. Jeg vil ikke kalde filmen en gyser, men den er god og godt lavet. Gode skuespillere, der spiller meget troværdigt.

KASWOHNuser/1437238

Havde det dårligt med at grine af og til..... og så alligevel ikke da komiker, instruktør og manusforfatter J. Peele mesterligt kan håndtere sort humor. Men bare det faktum at han kan kombinere - altså gøre plads til latter i en i forvejen forurolignende gyser. Den fortjener en ordentlig applaus for dette. "Get Out" er mesterligt udført (når vi snakker om at dette er Instruktørens første spillefilms debut og idet den er en fængslende horror film). Det er godt (på den dårlige måde) og dårligt (på den gode måde) at se stakkels Chris gå igennem alt det intense han får smidt over sig i denne meget tankevækkende film.

JeffreyDeathrey

Et overraskende lille mesterværk Jordan Peele har skabt, fyldt med uventede drejninger i den uforudsigelige handling.

Virkeligt godt udtænkt OST (især valget af den mystiske afrikansk Voodoo-lydende sang i begyndelsen fungerede gevaldigt) og soundtrack (Childish Gambino' sang, redbone, der bliv brugt i starten er en perfekt metafor for filmens handling). Godt fremførte visuelle øjeblikke: "Sink".

Fedt skuespil fra især Daniel Kaluuya og Allison Williams for deres kemi som et troværdigt og sødt kærestepar skinner virkeligt igennem. Er også vild med Chris' karakterark, for den er med til at give nogle gode grunde til hvorfor han gør mange af de ting han gør senere i filmen.

Glem alt om at medbringe popcorn for du får dem garanteret ikke ædt alligevel, for dine negle vil erstatte dem.

Og teselskaber, dem skal jeg godt nok ikke til mere. Men genses, det skal get out bestemt!

Marianne

Der er ikke meget andet at sige end hvad andre allerede har skrevet. Se den!

Jeg vil dog supplere med min biografoplevelse, hvor jeg sad ved siden af en yngre kvinde. Hun sad halvdelen af tiden med enten sit sodavandsbæger eller sin frakke oppe foran ansigtet.
Hvis man ikke kan klare at se en uhyggelig film - hvorfor så se den?

Jonas

Ja undskyld sproget men jeg blev overrasket, havde godt nok ikke forventet andet end endnu en gyser, det her var så en gyser der faktisk var pengene værd! Wow! Stakkels Chris og sikke en psykoseramt familie

Katerine-Maleneuser/1256349

Når man kan tage racedebatten seriøst og useriøst, uden at træde nogen over tæerne, samt formår at tilsætte en strejf humor på bedste satire-plan ind i en grovkornet gyser stemning, og udvælger de bedste elementer fra den psykologiske thriller genre. Ja, så får man denne perle af en film. Allerede set den 2 gange, og ser bestemt frem til en tredje: for en ny gyser-klasikker er født. Get Out er dog hverken en Psycho eller The Shining. Men den er så tæt på dem, at de to film sagtens kan være mere end bare stolte over deres nye lillebror.
Get Out får 6 velfortjente små stjerner herfra.

Patrikuser/1164737

Den vildeste film jeg nogensinde har set. Hvordan i alverden kan man komme op med sådan nogle ideer eller generelt bare sådan en hjernevridende handling? Ved ikke hvad jeg skal sige andet end den er virkelig virkelig god. Især i det visuelle men også når det gælder soundtracket, der skaber stemningen bedre end man kunne drømme om. Jeg har endda siddet og hørt 'Sikliza Kwa Wahenga' siden jeg forlod biografsalen og kan seriøst ikke holde op med at høre den intense sang.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.