Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Frost

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmens stemning veksler mellem at være sjov og dramatisk. I flere scener er hovedpersonerne i fare i et snedækket bjerglandskab og forfulgt af ulve eller et monster. De trues også af magi og af forbundsfæller, der viser sig at have skumle hensigter. Da de voldsomme og uhyggelige scener forløses relativt hurtigt i et godt grin, da filmens handling er henlagt til et urealistisk animeret univers, og da hovedpersonerne er handlekraftige, vurderes det, at den kun vil kunne virke skæmmende på de yngste børn.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2013
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Frozen
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster)
|

Animationsfilmen 'Frost' (Frozen) handler om prinsesserne Anna og Elsa vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde.

Men da hendes evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna.

Flere år senere er regentparret afgået ved døden, og Elsa skal krones som dronning samt genforenes med sin søster. Men hun kan ikke kontrollere sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene.

Nu må den altid optimistiske Anna danne par med is-eksperten Kristoffer, hans trofaste rensdyr Sven og den levende snemand Olaf for at bryde den isnende forbandelse.

Disneys nye animationsfilm er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr 'Snedronningen’ om en ond dronning, der får små børn til at glemme barnetroen. Handlingen i ’Frozen’ er mildest talt anderledes, men genbruger Andersen-karakterens kolde evner som udgangspunkt for fortællingen.

'Frost' modtog Oscars for Bedste animationsfilm og Bedste originale sang.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1952 votes)
5.1
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Et sjovt og rørende eventyr af den gamle skole, fortalt i fejende flot 3D." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Ikke siden ’Løvernes konge’ har Disney således formået at inkorporere det eksistentielle i en tilsyneladende florlet historie for både børn og voksne." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "'Frost' [...] er en eventyrligt smuk og ganske humoristisk animationsfilm, som fornøjer med sine elskelige personer og fornemt animerede landskaber." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Vel er der drama og sjove situationer i den ny historie, og Anna er et gævt nyt skud på Disneys prinsessestamtræ. Men HCA ville nu ikke finde mere levnet af sit kannibaliserede eventyr end den berømte kolde skulder." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Især søstre vil synes om filmen. Drenge vil nok kede sig, medmindre de har hang til romantik og kan sætte sig i pigernes sted. Man bliver ikke rørt sådan helt ind i hjertet. Til gengæld griner man stort og godt [...]" (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
jenny

Endelig en film, som følger Disney stilen.. :D Virkelig god og hjertevarmende.. :D

sandra

Endelig en Disneyfilm som i de gamle dage, med alle de skønne elementer og musik. En film som har klassiker skrevet all over, og ikke bare fordi det er blevet et trademark at kalde dem alle klassikere.

karinauser/936739

Utrolig sød film.

Jimmy Hjorthuser/924904

Bestemt en fil som alle 3 unger var vilde med.

Nimmy

Altså der var nu meget godt ved den, men gal der var mange sorte huller i. Man endte med at sidde tilbage med en masse spørgsmål og bla, bla bla...
Og jeg tænker sådan lidt, at Elsa godt kunne øve sig i at prøve at få frosten væk, altså den var meget god, og sangene var gode nok, men.... Der manglet lidt mere handling i...

michael

Hold nu op en fed film pigerne på 6 og 10 elskede den senere mest den 6 årige som selvfølgelig også skal eje alle dukkerne. Og drømmer om at blive som Elsa. Endnu en film om grådighed og kærlighed. Meget vellykket.

Jeanetteuser/356078

Fantastisk film... Vi var 3 generationer inde og se den sammen, og alle var enige om at dette måtte være den flotteste/bedste Disney film længe!
Den alt det en Disney film skal have, den er både rørende og morsom (ikke mindst takket være Olaf)
Kan anbefales...

Lene

Ja her i huset er det yderst populær!
Og fantastisk i 3D.
Elsa er gået lige i hjertet på min datter.
Og sangene er super gode.

Alexander

Bedste animations film i lang tid. Super god og underholdene også for de lidt "større" børn. ;)

Cecilie

Ville klart anbefale at se den på Engelsk, sangende og deres munde passer meget bedre til :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter