Cookie- og Privatlivspolitik

Frankenstein (1931)

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
|
1 time 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Frankenstein
|

James Whales 'Frankenstein' er den klassiske gyser fra 1931.

Colin Clive spiller videnskabsmanden Henry Frankenstein, der forsøger at skabe et levende væsen ved at smale afhuggede lemmer fra de afdøde. Hans skabning (spillet af Boris Karloff) viser sig at have fri vilje og flygter fra laboratoriet.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (18 votes)
4.9
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Frankensteins Monster, er i vore dage fejlagtigt blevet til bare Frankenstein. Og det er jo ikke Monsteret som er Frankenstein, selvom det selvfølgelig kan diskuteres, med rette, om det i virkeligheden ikke var videnskabsmanden som var det egentlige monster.

Det er svært for alvor at tage filmen alvorligt idag. Den meget teatralske måde at agere på bruges ikke længere på samme måde. Men man kan ikke tage fra den at den var en sensation da den blev vist, dengang. Og den er blevet brugt som skabelon til utallige efterfølgere - også når nogen som er anderledes skal fremstilles.

Elementer er brugt i film om Hulk og Shreck, bare for at nævne et par stykker.

Michael

Jeg er stor fan af alle de gamle Universal-gysere, men "Frankenstein" er den ubestridte vinder og vil altid have en særlig plads i mine nerver. Fra starten af dykker vi i et mysterium af blasfemiske eksperimenter, der udføres af Victor Frankenstein, hvis besættelse er perfekt portrætteret af Colin Clive. "It's alive" er ikke en kikset replik, når man samtidig ser hans øjne brænde af lidenskab og triumf. Det bliver så roden til dramatisk ironi, da hans glæde ikke passer til scenografien, der under hans arbejde har strækket sig fra en kirkegård til et mørk tårn. Man sidder med en frygtindgydende fornemmelse for det uundgåelige.

Frankenstein er den åbenlyse hybris. Hans arrogance over for venner og Gud fører til noget, som han til sin store overraskelse ikke kan kontrollere. Selvom monsteret måske fremstår som en skurk, siden det er en åbenlys nemesis, så må man alligevel konstatere, at den er et lige så stort offer som en dræber.

Første gang jeg beskuede Boris Karloffs make-up-belagte ansigt, blev jeg fyldt af en mystisk ambivalent følelse af sympati og ubehag. Han går baglæns ind i rummet, da han ikke har helt styr på den praktiske gangartsform. Han vender sig om og kigger i kameraet med et koldt ansigt. På den ene side er han som et uskyldigt barn, der har brug for hjælp til at gå, og på den anden side er han som en brutal uforudsigelig dræber med sin faretruende størrelse og mangel på livsglæde som børn normalt har. Monsteret er et tragisk subjekt og gyser-ikon i ét. Fra nu af vil man frygte hans tilstedeværelse og forbande den igangsatte jagt på ham. Hvorfor den egentlige skurkerolle falder tilbage på skaberen, den identificerbare protagonist, der modsat monsteret burde have erfaringen til at forudse konsekvenserne.

"Frankenstein" er den film, der kan holde min fulde opmærksomhed pga. Karloff, Clive og scenografien. Med så få midler føles det så simpelt, så råt, så rent. Filmen ved præcis hvad der virker og kan på ingen måde klandres for at være prætentiøs. Det er sjældent, at en film så let kan finde vejen til min underkastelse.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.