Filmen 'Frank' handler om den unge musiker-aspirant Jon, der optages i et excentrisk band, der ledes af en karismatisk og mystisk forsanger ved navn Frank. Ligesom alle andre er Jon særdeles fascineret af den nærmest kultdyrkede Frank, der bærer et gigantisk papmachehoved døgnet rundt!
Først virker Franks maske som et bevidst, politisk og endda overlegent valg, men som Jon lærer bandet og dets forsanger bedre at kende, begynder han at tvivle på, hvad Frank egentlig skjuler under sin iøjefaldende facade.
At overtale en af tidens absolut hotteste stjerner, Michael Fassbender, til at bære en kæmpe papmachemaske gennem en hel film synes at være en lille genistreg fra den irske instruktør Lenny Abrahamson, der imponerede anmelderne med sit forrige drama ’What Richard Did’.
Den finurlige ide bag ’Frank’ er stærkt inspireret af Frank Sidebottom - en fiktiv karakter skabt af den britiske komiker og musiker Chris Sievey (1955-2010), men låner også lidt fra universet omkring bands som Daniel Johnston og Captain Beefheart. Manuskriptet er skrevet i samarbejde med Joe Ronson, der selv var en del af bandet The Frank Sidebottom Oh Blimey Big Band. (copyright: kino.dk)
En historie fyldt med Skøre karakterer
Jeg synes at filmen gir os noget positiv igennem filmen
Lidt grotesk, men anderledes, dyb og mere original i forhold til andre moderne komedier.
Filmen lover mere end den lever op til. Man forventer en kæmpe finale, og så er forklaringen bare lidt for simpel.
Jeg gik ind for at se Frank, med den indstilling, at det så ud til at være endnu en skør og let udtænkt film.
Jeg kunne ikke være mere gal på den.
På trods af man ikke ser Fassbenders hoved i 95% af filmen, leverer han en åndeløse præstation.
I løbet af filmen får det store svævende paphovede én til at smile, grine, bliver en smule sørgmodig - og når filmen er slut, en smule nostalgisk (selv med rulleteksterne kørende i ryggen).
Den skal opleves - og jeg kan roligt love at du aldrig har set noget lignende før.
Fantastisk utraditionel film, med rødder der planter sig i dit følelsesmæssige bibliotek !
I mine øjne er denne film virkelig, virkelig godt håndværk.
Det er ganske simpelthen en "skæv" historie, der er virkelig godt fortalt. Stemningen er lige i øjet; humor med en underliggende tone af truende alvor ... "det her kan altsammen gå galt, og vi er på vej i den forkerte retning!"
Filmens pointe er krystalklar for mig - jeg er helt uforstående overfor, at anmeldere mener, at filmen "går i flere retninger" eller "er uklar". Jeg kan dog desværre ikke uddybe det her uden at komme med spoilers.
Visse aspekter af filmen minder mig om Lars von Triers "Idioterne". Hvis man kunne li' den film, så vil jeg stærkt anbefale, at man nyder den skønne Frank!
Undskyld mig, jeg skal ud i garagen og lave mig et gigantisk papmachéhovede ...
Jeg synes virkelig det var en fantastik film, meget livsbekræftende og rørende...jeg var hele følelses-registret igennem! .. humoren er lige i skabet:-) men Frank er en meget speciel film, som sikkert ikke er for alle og enhver...men jeg vil nu stadig helt klart anbefale den!
Fuldstændigt under lavmålet. Ingen glød og ingen intensitet. Direkte kedlig, havde store forventninger til den, men den skuffede vildt meget.
Jeg synes filmen var ganske fin. Speciel og anderledes, men god. Fassbender er god til at spille gal. ;)
Frank... er noget særligt.
Kan godt forstå hvorfor folk var blevet skuffet, da traileren giver et andet udtryk af filmen, end hvordan den egentlig er.
Det er ikke udelukkende sort humor, men der er også drama indblandet. Og det er nok egentlig det, der er mest af.
Jeg, derimod, synes at det spændende at se hvordan filmen udviklede sig (både historie mæssigt, men også karakter mæssigt). Den gav et pusterum, imellem alle de action og trivielle komedier der er i disse dage i biografen. Og ja, jeg nyder da også de slags film. Men jeg savner film som Frank, i de danske biografer.
Men Frank er ikke bare en skør og kulsort film. Efter min mening, har den noget på hjerte. Hvad det er, det er derimod sværere at sige. Man må afgøre med sig selv, om man fortolke den med en dybere mening, eller man bare vil lade den være som den er. Men jeg er ihvertfald sikker på, at der er mere i filmen, end hvad den umiddelbart giver udtryk for.
Men alt i alt, så synes jeg ikke at Frank skuffede. Tværtimod, så synes jeg at den underholde hele vejen igennem, selvom det ikke var så ofte igennem grin.
Så hvis du stadig har mod på at se en anderledes film, så synes jeg at du skal tage ind og se Frank. God eller dårlig, så er det ihvertfald en oplevelse ud over det sædvanlige.
5/6 herfra
skid,skid film.....vi var tre tøser inde og se den...
og alle 3 syntes det var det værste
l...... vi endnu havde set....
Bruger anmeldelser (15)
Skriv din egen anmeldelse