I 'Frances Ha' bor den 27-årige Frances i New York med sin bedste veninde, Sophie. Hun har en drøm om at blive danser, men har svært ved at realisere den. Det er desværre ikke kun professionelt, der er rod i Frances' tilværelse, for privat er kærlighedslivet nærmest ikke eksisterende.
Da Sophie uden varsel flytter ud for at bo sammen med en anden ven, bliver Frances tvunget til at overveje, hvad hun vil gøre med sit liv. Bliver det dansen, mændene eller den impulsive rejse til Paris, der medfører en afklaring for den forvirrede Frances?
Independent-filmen ’Frances Ha’ benytter sort-hvide billeder til at fremme en stemning af usikker bohemetilværelse, som trækker veksler på alt fra ’Bridget Jones’s Diary’ (2001) over Woody Allens Manhattan (1979) til TV-serien 'Girls' (2012- ).
Greta Gerwig (To Rome with Love) står foran et gennembrud med filmen, som hun selv har været med til at skrive sammen med instruktøren Noah Baumbach. Han instruerede hende også i 'Greenberg' og er kendt for de anmelderroste The Squid and the Whale (2005) og Margot at the Wedding (2007).
om en pige, som desværre er havnet i den der zone mellem angsten for at blive voksen, og lysten til at blive det. Nogle mennesker tager slagsmålene der hvor de er, andre har svært ved at finde en basis.
Frances er uden tvivl et fint billede af hvordan mange unge har det, i jagten på noget udefinerbart.
Om man elsker denne film eller ej - det kommer helt an på, om man forføres af hovedpersonen Frances' særlige charme. For hvis man ikke connecter med hende, så kan filmen let falde til jorden.
Jeg kan ikke mindes før at have set en film, hvor hovedpersonen på én gang er helt igennem sympatisk, og samtidig irriterende naiv og tåbelig i sine handlinger. Når man selv er et ”kedelig ansvarsfuldt oldtidsfund”, så er det utrolig svært at identificere sig med Frances, som er alt andet end rationel og ansvarsfuld.
Det er selvfølgelig et tema i filmen, at den handler om rodløshed og det svære ved at finde en vej i livet. Jeg synes bare ikke helt det fungerer her. Filmen tager sig selv langt mere seriøs end andre film i samme genre. Denne semi-realistiske tilgang gør, at man nødvendigvis må forholde sig mere kritisk, end hvis det bare havde været en pjattet Bridget Jones-agtig film.
Man kan dog ikke tage fra Frances Ha, at der spilles virklig godt, og dialogen er sprudlende på samme niveau som i Before Sunrise/Sunset/Midnight filmene. Greta Gerwig er et stort talent, den fantastiske dialog ligger naturligt for hende, og det mærkes tydeligt, at hun selv har været med til at skrive manuskriptet.
Hej Frances. Vil du hænge ud en dag, snakke om (voksen)livets absurdheder over et glas rødvin og måske en tur på dansegulvet og klodse rundt?
Denne film er så fin, både i dens sorthvide rammer, dens karakterer og replikskiftet. Men også i dens tematikker. Det var meget genkendeligt, det med pludselig at skulle kunne noget og udrette noget og være noget... dog i mere "eksponeret grad" i Frances' til tider hysteriske væremåde. Men man gik ud af salen med en bittersød fornemmelse. Derefter havde jeg en god snak med en veninde på café og filmen fulgte mig på den måde resten af dagen. Se den og smil!
Da jeg så den var sort/hvid tøvede jeg først men besluttede mig for at se den alligevel. Synes hurtigt at man glemte det sort/hvide og det var fin fin film, med mange gode pointer...
Denne film underholdt mig, gjorde mig i godt humør, og havde oven i købet også noget på hjertet.
Filmens force er klart hovedrolleindehaveren Greta Gerwig. Hun er ligefrem, umiddelbar, klodset og frem for alt, meget menneskelig. Med samme karisma som Bridget Jones, er hun charmerende og meget likeable, men det kniber dog med kærligheden, og hendes store drøm, balletten.
Da Frances' bedste veninde flytter fra deres fælles lejlighed, bliver Frances nødt til at finde ud af hvad hun vil med sit liv. Hun skal stå på egne ben, og finde sig til rette i de voksenes rækker. Og også lære at være ærlig overfor sig selv. Hvad gør man når man indser man ikke kan få sin største drøm opfyldt? Hvordan affinder sig med det, kommer videre, og får det bedste ud af det.
Filmen vil lære os at have et realistisk syn på livet og at følge sine drømme. Det handler om at være optimistisk, men også realistisk. Det er heldigvis fortalt med et funklende glimt i øjet, og derfor er det også dejlig letfordøjelig. Det er jordnært og jeg kan forholde mig til det.
Absolut seværdig.
En af de bedste film jeg har set i lang, lang tid. Frances Ha er helt fantastisk fra start til slut!
Dialogen og klipningen er overraskende og super godt skruet sammen og det giver en perfekt timing og pace til filmen. Alle karakterer er karismatiske og charmerende, og Greta Gerwig gør det fremragende som hovedrollen.
Det er en smuk, utroligt sjov og inspirerende feelgood film, som jeg allerede nu glæder mig til at gense.
Jeg vil anbefale Frances Ha til enhver, som forstår sig på film, der har noget på hjerte!
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse