Cookie- og Privatlivspolitik

Focus

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk og til tider actionpræget stemning. Den indeholder flere scener af dramatisk karakter, hvor man blandt andet ser folk, der bliver påkørt og skudt. I en scene ser man blandt andet en mand, der bliver skudt direkte i brystet. Scenen er relativt blodig, men den er også indlagt i en fortælleramme, hvor man har en idé om, at der vil ske noget, så manden ikke dør. Da de dramatiske scener alle er indlagt i den humoristiske ramme, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
05.03.2015
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Focus
|

Filmen 'Focus' handler om den erfarne hustler Nicky, der tager den unge, smukke Jess under sin vinge for at oplære hende i svindleriets ædle kunst.

Jess har et naturtalent for uset at nappe punge, tasker og kreditkort fra folk og passer derfor perfekt ind i Nickys bande. Men da lærermester og elev starter et romantisk forhold, begynder komplikationerne at hobe sig op, og snart må Nicky beslutte sig for, hvad der er vigtigst for ham.

'Focus' lægger sig i kølvandet på film som Ocean's Eleven, hvor den kloge snører den mindre kloge, og hvor det sjældent er til at regne ud, hvem der har de bedste kort på hånden.

Will Smith ses i rollen som Nicky, der aldrig rigtig er til at stole på, men hvis principper kommer i karambolage med hans følelsesliv. Novicen Jess spilles af Margot Robbie, der slog igennem som Leonardo DiCaprios kone i The Wolf of Wall Street. (Copyright: kino.dk)

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (181 votes)
4.1
2.6

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Man føler sig godt underholdt med luksuriøse billeder og et fint humoristisk drive." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Som det altid er tilfældet med film, står og falder succesen med de følelser, vi som tilskuer måtte nære for filmens karakterer. [...] Man er simpelthen ligeglad." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "På overfladen vil 'Focus' så hjertens gerne være en film om intelligent bedrageri, men det ændrer ikke ved helhedsindtrykket, at førsteprioriteringen her er en sød - men også kedsommelig - historie om de to turtelduer Nicky og Jess, der bare må have hinanden." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Intentionen om at give karaktererne en bredere psykologisk forankring i fortællingen bryder modigt med de klassiske genrekonventioner, men det kræver bedre skuespillere og et stærkere manus at få det til at lykkes for alvor." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Will Smith er hæderlig i en film afviklet uden den musikalitet, hvormed den slags svindlerkomedier skal eksekveres." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Den har helt sikkert en hvis stil over sig, men det samme resultat er temmelig kedeligt. Og der kan selv ikke det yndige par Margot Robbie og Will Smith trække den hjem.

Wayne

Tonen, stilen og musikken er det bedste der er at sige om filmen.

Den lægger fint ud, men så halter den gevaldigt fra midten.

Romantisk thriller står den noteret som. Thriller er vist at tage munden for fuld - og romantisk. Ja men de fleste ville nok betakke sig for den form for romance.

Svindlerkomedie ville nok dække bedre som betegnelse, men komedien mangler også så den havner lidt midt i det hele.

Som sagt så er filmen yderst lækkert produceret, og det er det der hæver karakteren til 3 stjerner.

Allan

Denne film kom som en overraskelse, jeg havde slet ikke regnet med, at denne film "kunne noget", for traileren for mit vedkommende, solgte den slet slet ikke.
Men jeg er sgu fan af Will Smith og han skuffer ikke i denne film.
Den drejer nogle gange, hvor jeg i hvertfald ikke kunne regne ud hvorfor der skete det og det og fandt først ud af, da filmen afsløret det og det kan jeg godt lide.

Filmen ligger i samme boldgade som "Now you see me.." og Oceans 11... men er sin egen 100% og jeg er vild med den slags film.
De spiller godt og plottet og historien virker, i hvertfald for mig... så er det op til, dig (hvem du så end er :-) ) at selv vurdere.
Men jeg giver filmen min varmeste anbefaling her fra... den skal ejes når den udkommer på Bluray

S. Rico

Der bliver hustlet og svindlet fra filmens første sekund, og sådan fortsætter det uden stop den næste time og 3 kvarter. Det bliver bare for meget, for det står hurtigt klart, at alt hvad vores hovedpersoner foretager sig er en del af en eller anden sindrig plan. Og så er det svært at blive overrasket over de tvists, filmen forsøger at kaste af sig.

Det hjælper heller ikke noget, at de allerede fra starten har penge som græs. For så gør det jo ikke den store forskel, om det lykkes dem at få gennemført endnu en af deres mange scams. Den romantiske del af filmen er okay, men fangede mig ikke rigtigt. Både Will Smith og Margot Robbie gør det ellers udmærket i deres respektive roller.

Birgitta

Rigtigt god film hvis man er til spænding. Den overrasker positivt, og den er både sjov, spændende og underholdende. Uforudsigelse film og samtidig romantisk. Skuespillerne spiller derudover rigtigt godt! :) Kan klart anbefales!

MarkusStepH

Jeg var meget i tvivl om filmen var værd at se, pga de blandet anmeldelser. Men nu er jeg glad for jeg gjorde, filmen var rigtig spændende. Will Smith og Margot Robbie gjorde det rigtig godt, også ligner Margot en million, hun er den perfekte distraktion for lommetyve.

Filmen havde nogle meget spændende, intense og uforudsigelig scener, men hvad aldrig om Nicky(Will Smith) havde et andet trick i ærmet. Filmen kan klart anbefales.

Sofie Olsen

En af de mest ligegyldige film jeg har set.
Skuespillet var elendigt, hvilket gjorde at denne "indre" drama som ikke rigtig var der slet ikke blev fremtonet. Fuldstændig ligegyldig og utrolig dårlig. Fangede ikke handlingen eller moralen.

Frederikuser/453066

Helt udemærket film, som var bedre end man normalt forventer af hollywood blockbuster. Første halvdel af filmen var rigtig fed hvor man får et indblik i Will Smith's karakter og hvordan han kører sin "forretning".

Sidste halvdel blev lidt for meget synes jeg og plottwisted til sidst var alt for åbenlyst efter det var blevet forklaret tidligere i filmen.

Ingen tvivl om at Will Smith spillede helt fantastisk og med gode præstationer fra Margot Robbie og Gerald McRaney oven i. Alt i alt en god film hvis man ikke lægger mere i den.

Marcus

Filmen "Focus" hvor man har prominente roller med Will Smith og den nye hotte dulle fra "The Wolf of Wall Street" er nok en af de mest forcerede film jeg har set.

Til at starte det ud med har vi Will Smith i sin rolle som Nicky, en mester svindler. Lyder lovende, men problemet ligger i selve rollevalget. Hans personlighed ligger I det man kan kalde en "Deadpan snarker", hvor man er sarkastisk, bitter men dog humoristisk. Men igennem det meste af filmen ser han ud som at være virkelig træt hvor selve startens svindler-lærekursus virker som om han er ved at falde i søvn, når han fremviser manus-forfatterens "fremragende" hurtig læring om at være en svindler, som man kan finde samme læring ved blot 5 minutter på internettets søgemaskine.

Og som vores komiske indslag har vi en buttet fyr med et gonky udseende, åbenbart et must-have for komiske fyre i nutidige film/serier, som fyrer seksuelle one-liners, hvis humor ligger på kant af folk der lige har opdaget puberteten, konstant uden luftrum.
At Jessy i filmen endda proklamerer "Hvor har manden dog sin humor fra!". Hvis det ikke var afskyeligt nok at man bruger superlativer om sin egen humor, kunne man nok besvare spørgsmålet ved at sige bundslammet af de sociale mediers rester.

Men alle disse svindlerier må da have en rigtig god forklaring ikke? "Det hele ligger i mentaliteten og probabiliteten". Der har du svaret hvor det mere ligger i den anden pointe end den første.
Gåden "55" er nok en af de mest platte løsninger jeg har set i denne variant.

Alt i alt er det filmens platte gennemskuelige plot, skuespil og dens barnlige humor der gør den dårlig, men filmen er fin nok til seeren der er mindre interreseret i fin svindlerlogik og bare kan lide kliche-fuldt dramakomedie med repetitive one-liners.

Jakob P.

Will Smith har hovedrollen i denne udmærket, rigtig gode thriller hvor han spiller hustler i verdensklasse, hvor han har en hel bande bag sig til at snyde Gud og hver mand. Jeg kan godt lide at gå i biografen, og se film der er så gode som Focus, for den er virkelig god og rigtig godt lavet. Tingene spiller i den her film, og de spiller rigtig godt, Will Smith har virkelig talent og det viser han helt sikkert og stilrent i denne her film, hvor han spiller over for Margot Robbie, som bl.a. er kendt fra hendes rolle som Leonardo DiCaprios kone i The Wolf Of Wall Street.

Nicky (Will Smith) er en storslået hustler, som snyder og stjæler så vandet driver af ham, og med en hel bande af rutinerede tyve bag sig, så er hans snyderi og tyveri toporganiseret og meget professionelt. Han møder den unge Jess, som han tager under sine vinger, og oplærer i svindleriets ædle kunst. Da Nicky og Jess indleder et romantisk forhold, begynder komplikationerne at hobe sig op, og snart må Nicky beslutte sig for hvad der er vigtigst i hans liv, og hvad der betyder mest for ham.

Man må virkelig sige at Will Smith fyrer den af her i denne her ganske udmærket thriller, sammen med Margot Robbie. De to er et rigtig godt par, og et rigtig godt team, det må man sige. Skuespillet er i top, og det lugter stensikkert af den kvalitet som Will Smith er i stand til at levere, og som han har leveret før i andre film. Jeg synes også Margot er i sit es i denne her film, hun er et rigtig godt modstykke til Will, og de to sammen er en rigtig god cocktail. Lige som man tror at man har regnet ud hvad der foregår, så laver filmen lige en kovending, og vender op og ned på det hele. Handlingen er god, spændende og intens, og historien i filmen er ligeledes genial. Tempoet er frisk og lige tilpas, og rytmen hele vejen igennem filmen er velfungerende, og man keder sig ikke på noget tidspunkt. Jeg var helt sikkert underholdt hele tiden, i løbet af den halvanden time som filmen varer.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.