Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Flyvemaskiner

Tilladt for alle
Filmen rummer ingen skræmmende elementer.

Se mere på medierådet.dk
26.09.2013
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Planes
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster)
|

I animationsfilmen 'Flyvemaskiner' er Dusty et af de fly, der sørger for at gøde marker i det amerikanske landbrug. Men han drømmer om noget helt andet - nemlig at deltage i en berømt flykonkurrence.

Problemet er bare, at Dusty er håbløst bange for højder, så for at deltage skal han ikke kun træne sin fart, men også komme sin højdeskræk til livs. Med hjælp fra sin mentor, Skipper, og med opbakning fra en række nye venner, sætter han sig for at forfølge sin drøm.

’Flyvemaskiner’ er baseret på et koncept af den legendariske John Lasseter (Toy Story), der også er producer på filmen. Lasseter instruerede i sin tid ’Biler’ (2006) og ’Biler 2’ (2011), og ’Flyvemaskiner’ er et spin-off på filmenes univers. Egentlig skulle filmen have været udgivet på DVD og Blu-ray, men den får nu regulær biografpremiere.

Det samme skifte fra video til biograf skete i øvrigt med ’Toy Story 2’ (1999) og ’Tigerdyrets familiefest’ (2000). En efterfølger er allerede på trapperne med originaltitlen ’Planes: Fire & Rescue’, og der er tilmed planlagt en treer i serien.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (261 votes)
3.8
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Folkene bag 'Flyvemaskiner' skal dog have ros for at have bragt tonen tilbage i småbørnshøjde efter den alt for voksen-appellerende 'Biler 2'. Men de kunne godt have haft større ambitioner - på filmens, børnenes og det lille sprøjteflys vegne." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    " [...] den flyver ikke højere, end vingerne kan bære, men lever i stedet på sin sødme, sine ret gode animationer, og nogle flotte kapløb gennem luften." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "'Flyvemaskiner' er et rendyrket samlebåndsprodukt blottet for fantasi, der hverken evner at fange de største eller de mindste, hvilket ellers kendetegner både Disney og Pixar, når de er bedst." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "Det kræver heller ikke piloteksamen at gætte udfaldet. Men på vejen Jorden rundt er der et par gode 3D-loop og andre luftstunts plus en flot indflyvning i JFK-lufthavnen og syner af Taj Mahal og Himalays tinder." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Flyvemaskiner' er ikke en film for livet, men den er bedre end sit rygte og ærlig og redelig nok på sin måde. En sød lille sang om et fly, der vil vinde." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Man kan jo ikke beskylde Disney for at stjæle, de ejer jo Pixar. Men man kan undre sig over at det ikke blev hos Pixar.

Måske er det fordi historien ikke er det helt store - dog mangler kvaliteten af animationerne intet.

Nikolaj

Inspiration af cars, men cars er betydelig bedre

gyldenløve

er den her faktisk meget god en klassisk historie med en svag hovedperson der træner for at nå sit mål (sin drøm) med okay humor og at man vælger at se bort fra biler filmene er den her faktisk meget god.

S. Rico

Jeg regnede ikke med det helt vilde. Og man kan også roligt sige, at filmen hverken har originalitet, charme eller humor. Historien er samtidig ufattelig forudsigelig. Animationen er til gengæld rigtig flot og bærer ikke præg af at være andenhåndsarbejde.

Tineuser/865505

Super sød film. Mine unger elsker den.

Trineuser/692198

Filmen er sjov men minder for meget om noget der er set før. Det er børn jo ligeglade med, så stadig en succes at have dem med ind og se filmen

Pernilleuser/249059

Min 3-årige datter var virkelig underholdt, og der var da også nogle fede replikker i løbet af filmen.

Hvis man går ind på Disneys univers, hvor udfaldet er givet på forhånd, og de gængse sterotyper og klicheer er på plads, hvor de plejer at være, er den faktisk en skøn film, hvor voksne helt klart også bliver underholdt. Rigtig sød film, og min datter har været vild med flyvemaskinerne lige siden. Så hun har fået dem alle sammen i julegave og sover med dem om natten.

Thomas

Sjov film mine børn syntes den var super sjov

jeg synes også at car´s / planes univers er cool

CecilieLoveBieber

Var inde og se den med mine brødre, den er rigtig sød:)

Poul Wegener

God tegnefilm,
En sød film, den fastholdt Liva 4 år i sædet hele filmen, selv om det var første gang hun var inde og se film på det store lærred!

Jeg selv havde heller selv lyst til at forlade sædet! :O)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.