Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Flugten fra Østtyskland

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående utryg og spændingsmættet stemning bl.a. gennem en række hektisk krydsklippede sekvenser med frygt og forfølgelse. Den indeholder adskillige voldsomme begivenheder: Mennesker ses bange og i indbyrdes skænderier. En hund springer gørende frem med en chokagtig effekt. I to mareridts-scener fremmanes angsten for fængsling og for brutal arrestation. En person får brandsår på hænderne. En ung mand pådrager sig en blodig flænge i hovedet ved et uheld. Flere gange ses centrale personer styrte ned fra stor højde. Grænsevagter åbner ild mod en grænseoverløber, som efterfølgende ligger blodig på jorden. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, og da spændingen i den sidste ende forløses positivt, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
07.11.2019
| |
2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ballon
|
Billetter

Det historiske drama 'Flugten fra Østtyskland' er baseret på den sande historie om de to østtyske familier Strelzyk og Wetzel, som i september 1979 trak overskrifter verden over.

Familierne arbejder i al hemmelighed lang tid på at konstruere deres egen luftballon, som skal gøre det muligt for dem at flygte fra det østtyske diktatur til friheden i vest.

Planen er både vovet og farlig, hvor både forberedelserne og selve flugten, bringer de impliceredes liv i fare i en stat, hvor sikkerhedstjenesten Stasi har informanter placeret alle steder.

Da netop Stasi kommer på sporet af gruppen og deres plan, bliver familiernes flugt derfor en kamp mod uret, hvor hvert sekund tæller.

Filmen har været en gigantisk succes i hjemlandet Tyskland, hvor den indtil nu er blevet set af mere end en million biografgængere.

Den velkendte historie har tidligere dannet grundlag for adskillige dokumentarfilm samt den amerikanske spillefilm 'Vi skal over i nat' (Night Crossing) fra 1982 med John Hurt og Jane Alexander.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (16 votes)
4.5
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Jyllands-Posten

    "1970’er-portrættet er [...] præcist, og de gul-brune nuancer skaber et virkningsfyldt univers. Men mest af alt er fortællingen stadig her 30 år efter Murens fald en stærk og larmende aktuel påmindelse om ikke at tage friheden for givet." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "For nutidens unge må et delt Europa lyde som en syret drøm fra en fjern fortid, men selv om 'Flugten fra Østtyskland' ender med at fremstå lige lovligt heppekor agtig, giver den et godt tidsbillede." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Skønt vi kender udfaldet, bliver himmelflugten spændende. Det er en værdig og realistisk markering af skredet, som skabte dagens Europa." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Minna

Den kan absolut anbefales!

Tor

Filmen indeholder præcis de forestillinger jeg har haft af østtyskland i løbet af min barndom. Jeg var meget fascineret af krig og derfor kan filmen reflektere så meget til virkeligheden. Jeg er dog i tvivl om kommunikations metoderne er ændret op igennem tiden. Nu er det jo blevet normalt at oprette en gratis mail for at kommunikere. Dengang brugte man jo telegrammer for kommunikativ metode.

Marinauser/565414

Kan anbefales

Birgitteuser/97106

Så filmen i forbindelse med Golden days. En virkelig godt fortalt historie, byggende på virkelige begivenheder. Det er sjældent man bogstaveligt sidder yderst på biografsædet af ren & skær spænding - vil det lykkes, vil de nå det. Endnu et rigtig godt eksempel på tysk historiefortælling om landets egen fortid.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter