Cookie- og Privatlivspolitik

Filmen om Kaptajn Underhyler

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder dog flere let dramatiske scener, hvor der indgår lettere uhyggelige og truende figurer. I en fantasiscene går de to hovedfigurer forandrede og triste rundt i et indkøbscenter, hvor der er robotter, som skyder på hinanden, og hvor en stor, monstrøs figur pludseligt vælter igennem en væg med eksplosioner til følge. I en anden scene ser man et stort toilet, som raserer i gaderne, og som tager de to hovedpersoner til fange. I en afsluttende og lettere dramatisk Cliff hanger-scene ses et mylder af levende toiletter med skarpe og selvlysende tænder, og filmen afsluttes således uden egentlig positiv og rolig forløsning. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
01.06.2017
| |
1 time 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Captain Underpants
|
Versioner: se alle
2D - dansk tale, 2D Supreme, Babybio
|

Animationsfilmen 'Filmen om Kaptajn Underhyler' handler om de to spilopmagere Jimmy og Otto, der går i 4. klasse på en skole styret af en ondskabsfuld inspektør.

Drengene mangler heldigvis ingen fantasi, så da de en dag får muligheden for at hypnotisere den ubehagelige rektor, forvandler de ham selvfølgelig til tegneseriehelten Kaptajn Underhyler. En karakter de helt selv har opfundet. 

Den klodsede superhelt bliver snart god at kende, da den lumske fysiklærer Professor Prutpotte ansættes på skolen.

DreamWorks' 'Filmen om Kaptajn Underhyler' er baseret på tegneserien af Dav Pilkey, og instrueret af David Soren, der tidligere har lavet familiefilmen Turbo. De danske stemmer leveres af Jonas Schmidt og Malte Milner Find som henholdsvis Jimmy og Otto, mens titelhelten spilles af Caspar Phillipson.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (242 votes)
4.3
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... både børn ned til fem-års alderen og voksne, der stadig har en lille rod indeni sig, vil more sig fortrinligt i biografen." (Jacob Wendt Jensen)

  • Jyllands-Posten

    "'Filmen om Kaptajn Underhyler' er [...] enormt underholdende." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Smilet stivner lynhurtigt, og alt er derefter forstemmende galt i halvanden time med denne anstrengte larm ..." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Yusuf

Sjov sjov

Yusuf

Den Var god

Gitte V

Jeg har læst alle bøgerne for min søn, og han havde glæde sig til at filmen komme, lige siden december hvor vi fandt ud af at den kom på film. Vi var godt underholdt, men følte indimellem, at handlingen var lidt rodet og lidt for forkert. men det er jo hvad der kan sker, bøger og film passer ikke altid sammen.

Lukasuser/526558

Det er tit grænseoverskridende latterligt og tærkrummende, at se hvor inkompetente anmeldere er i Danmark kontra resten af verden, i sær folk, der færdes meget på internettet og forstår populærkultur. Lad jer ikke skræmme af de dybt rystende, idiotiske meninger, der strøges omkring her på siden. Dette er en fantastisk film. Om venskabet mellem to drenge, der virker levende og virkeligt, selv om filmen viser en overdrevet virkelighed. Det er nærmest som at se de elskede, harmløse bøger blive vakt til live. Det er præcis det, der er sket. Animationsstilen er også fantastisk, og innoverende. Noget Dreamworks animationsstudie i mange år har bakset med og ikke rigtigt haft styr på. I mange år, har de simpelthen forsøgt at kopiere den populære Pixar-stil, men her er noget nyskabende. Noget, der er lidt mere tegnefilms, eller tegneserier-aigtig, med lidt mere knaplignende øjne. Det mere cartoony look gør animatorerne i stand til at give karakterer og omgivelserne nogle hurtige bevægelser, der kan ændrer sig på 0,5, og det gør det bare sjovt. Masser af fantastiske fakter og forskellige ansigtsudtryk. Og så er filmen også bare sjov. Den gør, hvad den gør, rigtig godt. Stilen i animationen ændrer sig også tit. Fra den almindelige stil, som filmen kører med, til et tegneserie-look, med forskellige paneler og figurer og former, der uden tvivl er tegnet af en barns hånd. Det sker, hver gang vi ser Jimmy og Ottos tegneserieblade, som de tegner og skriver sammen hver dag efter skole. Selv om, der er så mange kendte stemmer med (på engelsk), så synes jeg rent faktisk ikke, man med det samme lægger mærke til, hvem der spilles af hvilke kendisser, så man ser personerne som karakterer i stedet for skuespillere, hvilket er plus fra min side. Dog vil jeg sige, at jeg stadig holder fast ved min mening om, at børnekarakterer altid bør spilles af børn. Men det fungerer sgu stadigvæk. Snyd ikke dig selv for at se filmen. En film, som folk, der har læst bøgerne, har ventet på siden 90'erne, og nu sker det endelig :)

Filmen har den samme fantastiske barnagtige (barnagtige på den gode på, hvor du føler dig lidt nostalgisk, på baggrund af det smukke og finurlige venskab Jimmy og Otto har mellem sig) tone, som bøgerne har.

Den får 4 stjerner!

Lukasuser/526558

Anmeldelserne her er latterlige, når man holder dem op mod dem, man finder på amerikanske/internationale websites, som IMDb og Rotten Tomatoes.

Palasse

Jeg elsker animationsfilm, selv de af dem, der måske har børn som den primære målgruppe. Jeg var godt underholdt, men følte indimellem, at handlingen var lidt rodet og lidt for overgearet.

Mindre børn vil dog være ellevilde med den.

Lukasuser/526558

Der er kommet en trailer nu! https://www.youtube.com/watch?v=zs2SrqLum1M

Jeg kan slet ikke vente! Jeg håber, at oversætterne ikke laver ged i det. De skal læse bøgerne igennem på dansk, og få det til at passe! Det var nogle børnebøger, som jeg dog læste efter, at jeg var blevet ældre end målgruppen. Men jeg fandt dem skidemorsomme. De var virkelige gode til at lave satire om superhelte og børn, der ønsker at være kreative, måske fordi de vil slippe ud af en verden af voksne, som virker som control-freaks. Men uden at være for dybe. De var underholdende. Og det ser ud til, at filmen også vil være det. Dog, selv om jeg elsker de fleste skuespillere, der er med på det engelske spor, synes jeg godt, at de kunne have fået nogle rigtige børn, til at lægge stemme til de to hovedpersoner. Selv om, jeg elsker Kevin Hart! Kan vi få nogle (talentfulde) børn på dansk?

En anden ting, som jeg glæder mig til, men som intet har med Captain Underpants/Kaptajn Underhyler, er den nye sæson af Mystery Science Theater 3000. Ville ønske, at vi kunne få det på den nordiske Netflix! Lige meget hvor obskurt det er. Den har også en trailer. Se den her! https://www.youtube.com/watch?v=5ct0Z2bQndM

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.