I det erotiske drama 'Fifty Shades - Fri' (Fifty Shades 3: Freed) er tiden kommet, hvor den unge, jordbundne Anastasia Steele skal giftes med sin mystiske mangemillionær-kæreste, Christian Grey.
Hvedebrødsdagene præsenterer for alvor den nye Mrs. Grey for et liv i luksus uden sammenligning, men ferien ender brat, da en trussel fra fortiden begynder at hjemsøge det nyforelskede par.
Da de kommer hjem til hverdagen, må Anastasia og Christian se i øjnene, at der skal store beslutninger til, for at deres umage ægteskab, nogensinde vil fungere.
'Fifty Shades - Fri' er sidste del i trilogien om Anastasia og Christian, der startede med kæmpehittet Fifty Shades of Grey. Filmene er selvsagt baseret på E.L. James' gigantiske bogfænomen, der flyttede underlødig litteratur målrettet kvinder frem til forreste placering i boghandlen.
James byggede oprindeligt sin roman på fanfiktion over Twilight-bøgerne, men skiftede vampyrens trang til at bide sin udkårne ud med en kløe i sadomasochistens håndflader. Resultatet minder samtidig om film som 9 ½ Weeks, der også legede med grader af dominans i et passioneret forhold.
Dakota Johnson og Jamie Dornan spiller stadig de centrale elskere, mens filmen instrueres af James Foley, der udover at have instrueret en perle af Madonnas bedste musikvideoer også har været fast instruktør på 'House of Cards'. Foley stod også bag den forrige film Fifty Shades - I mørket. (copyright: kino.dk)
Den her triologi forsøger bare SÅ meget - men rammer alligevel ik rigtig nogle af delene 100%
Jeg havde absolut ingen forventninger til filmen, da 2'eren var voldsomt ringe (her følte jeg virkelig, at jeg var inde at se en erotisk udgave af Horton Sagaen). Denne var da væsentligt bedre, men det kunne jo nærmest også kun gå i én retning ;-)
Synes kritikerne har været hårde ved den her film. Jeg synes egentlig den var meget god og levede op til mine forventninger.
Synes anmelderne er lidt hårde ved den her film. Jeg nød den og vil også anbefale den.
Glad for det nu er overstået med de film. Kedelig, mærkeligt at se en film som emmer så meget af sex, uden at se noget overhovedet. Vi så dog hendes bryst og lidt af deres ben.
synes jeg skulle se filmen da jeg havde læst alle 3 bøger.
Pæne og velklædte personer.
Jeg har nu set alle tre film i serien og vil ikke sige at jeg hverken er positivt overrasket eller virkelig skuffet. Filmene er bare sløve, intetsigende og med dårlig kemi. Jeg tvivler på at jeg nogen sinde har tænkt mig at se dem igen. Film 1 var nok den bedste - film 2 klart den dårligste - film 3 udmærket.
Dejlige, dygtige unge mennesker. Den var simpelthen god og om jeg forstår den elendige omtale. Det giver kun god reklame
Bruger anmeldelser (28)
Skriv din egen anmeldelse