Quentin Dupieux må være fransk films mest vinde og skæve historiefortæller. Vi har senest hygget os med hans geniale absurditeter i ’Le Daim’ (Deerskin) og ’Mandibules’. Nu kommer turen til ’Incroyable mais vrai’ – endnu en WTF-film med afsæt i en slags genkendelig virkelighed. Et par flytter til et hus med en noget ejendommelig egenskab: Går man i kælderen, havner man i en tunnel, der ender i husets overetage. Og mens man bevæger sig disse ganske få meter, går 12 timer – samtidig med at man bliver 3 døgn yngre! En egen, privat tidsmaskine er vel en større scoop en gulvvarme og alskens moderne bekvemmeligheder, men Alain, manden i husholdningen, ved ikke, hvad hans skal stille op. Hustruen, Marie, bliver til gengæld besat af muligheden for at genvinde sin tabte ungdom. Oven i alt dette må parret forholde sig til Alains chef, som med stolthed i stemmen forkynder, at han har fået indopereret en elektronisk penis, som han kan styre med sin Iphone. Og således italesættes angsten for at ældes på den allermest forskruede facon. Velkommen tilbage i Dupieuxland!